Løs for x
x=\frac{\sqrt{17}-3}{4}\approx 0,280776406
x=\frac{-\sqrt{17}-3}{4}\approx -1,780776406
Graf
Aktie
Kopieret til udklipsholder
1=x\left(2x+3\right)
Variablen x må ikke være lig med -\frac{3}{2}, fordi division med nul ikke er defineret. Multiplicer begge sider af ligningen med 2x+3.
1=2x^{2}+3x
Brug fordelingsegenskaben til at multiplicere x med 2x+3.
2x^{2}+3x=1
Skift side, så alle variable led er placeret på venstre side.
2x^{2}+3x-1=0
Subtraher 1 fra begge sider.
x=\frac{-3±\sqrt{3^{2}-4\times 2\left(-1\right)}}{2\times 2}
Denne ligning er i standardform: ax^{2}+bx+c=0. Erstat 2 med a, 3 med b og -1 med c i den kvadratiske formel \frac{-b±\sqrt{b^{2}-4ac}}{2a}.
x=\frac{-3±\sqrt{9-4\times 2\left(-1\right)}}{2\times 2}
Kvadrér 3.
x=\frac{-3±\sqrt{9-8\left(-1\right)}}{2\times 2}
Multiplicer -4 gange 2.
x=\frac{-3±\sqrt{9+8}}{2\times 2}
Multiplicer -8 gange -1.
x=\frac{-3±\sqrt{17}}{2\times 2}
Adder 9 til 8.
x=\frac{-3±\sqrt{17}}{4}
Multiplicer 2 gange 2.
x=\frac{\sqrt{17}-3}{4}
Nu skal du løse ligningen, x=\frac{-3±\sqrt{17}}{4} når ± er plus. Adder -3 til \sqrt{17}.
x=\frac{-\sqrt{17}-3}{4}
Nu skal du løse ligningen, x=\frac{-3±\sqrt{17}}{4} når ± er minus. Subtraher \sqrt{17} fra -3.
x=\frac{\sqrt{17}-3}{4} x=\frac{-\sqrt{17}-3}{4}
Ligningen er nu løst.
1=x\left(2x+3\right)
Variablen x må ikke være lig med -\frac{3}{2}, fordi division med nul ikke er defineret. Multiplicer begge sider af ligningen med 2x+3.
1=2x^{2}+3x
Brug fordelingsegenskaben til at multiplicere x med 2x+3.
2x^{2}+3x=1
Skift side, så alle variable led er placeret på venstre side.
\frac{2x^{2}+3x}{2}=\frac{1}{2}
Divider begge sider med 2.
x^{2}+\frac{3}{2}x=\frac{1}{2}
Division med 2 annullerer multiplikationen med 2.
x^{2}+\frac{3}{2}x+\left(\frac{3}{4}\right)^{2}=\frac{1}{2}+\left(\frac{3}{4}\right)^{2}
Divider \frac{3}{2}, som er koefficienten for leddet x, med 2 for at få \frac{3}{4}. Adder derefter kvadratet af \frac{3}{4} på begge sider af ligningen. Dette trin gør venstre side af ligningen til et perfekt kvadrat.
x^{2}+\frac{3}{2}x+\frac{9}{16}=\frac{1}{2}+\frac{9}{16}
Du kan kvadrere \frac{3}{4} ved at kvadrere både tælleren og nævneren i brøken.
x^{2}+\frac{3}{2}x+\frac{9}{16}=\frac{17}{16}
Føj \frac{1}{2} til \frac{9}{16} ved at finde en fællesnævner og tilføje tællere. Reducer derefter brøken til de mindste led, hvis det er muligt.
\left(x+\frac{3}{4}\right)^{2}=\frac{17}{16}
Faktor x^{2}+\frac{3}{2}x+\frac{9}{16}. Generelt kan det altid faktoreres som \left(x+\frac{b}{2}\right)^{2}, når x^{2}+bx+c er et perfekt kvadrat.
\sqrt{\left(x+\frac{3}{4}\right)^{2}}=\sqrt{\frac{17}{16}}
Tag kvadratroden af begge sider i ligningen.
x+\frac{3}{4}=\frac{\sqrt{17}}{4} x+\frac{3}{4}=-\frac{\sqrt{17}}{4}
Forenkling.
x=\frac{\sqrt{17}-3}{4} x=\frac{-\sqrt{17}-3}{4}
Subtraher \frac{3}{4} fra begge sider af ligningen.
Eksempler
Kvadratisk ligning
{ x } ^ { 2 } - 4 x - 5 = 0
Trigonometri
4 \sin \theta \cos \theta = 2 \sin \theta
Lineær ligning
y = 3x + 4
Aritmetik
699 * 533
Matrix
\left[ \begin{array} { l l } { 2 } & { 3 } \\ { 5 } & { 4 } \end{array} \right] \left[ \begin{array} { l l l } { 2 } & { 0 } & { 3 } \\ { -1 } & { 1 } & { 5 } \end{array} \right]
Samtidig ligning
\left. \begin{cases} { 8x+2y = 46 } \\ { 7x+3y = 47 } \end{cases} \right.
Differentiering
\frac { d } { d x } \frac { ( 3 x ^ { 2 } - 2 ) } { ( x - 5 ) }
Integration
\int _ { 0 } ^ { 1 } x e ^ { - x ^ { 2 } } d x
Grænser
\lim _{x \rightarrow-3} \frac{x^{2}-9}{x^{2}+2 x-3}