Løs for x
x=-\frac{4}{5}=-0,8
x=2
Graf
Aktie
Kopieret til udklipsholder
5x^{2}-6x-4-4=0
Subtraher 4 fra begge sider.
5x^{2}-6x-8=0
Subtraher 4 fra -4 for at få -8.
a+b=-6 ab=5\left(-8\right)=-40
Hvis du vil løse ligningen, skal du faktor venstre side ved at gruppere. For det første skal venstre side ikke skrives som 5x^{2}+ax+bx-8. Hvis du vil finde a og b, skal du konfigurere et system, der skal løses.
1,-40 2,-20 4,-10 5,-8
Da ab er negative, skal a og b have de modsatte tegn. Da a+b er negativt, har det negative tal en højere absolut værdi end det positive. Vis alle disse heltals par, der giver produkt -40.
1-40=-39 2-20=-18 4-10=-6 5-8=-3
Beregn summen af hvert par.
a=-10 b=4
Løsningen er det par, der får summen -6.
\left(5x^{2}-10x\right)+\left(4x-8\right)
Omskriv 5x^{2}-6x-8 som \left(5x^{2}-10x\right)+\left(4x-8\right).
5x\left(x-2\right)+4\left(x-2\right)
Ud5x i den første og 4 i den anden gruppe.
\left(x-2\right)\left(5x+4\right)
Udfaktoriser fællesleddet x-2 ved hjælp af fordelingsegenskaben.
x=2 x=-\frac{4}{5}
Løs x-2=0 og 5x+4=0 for at finde Lignings løsninger.
5x^{2}-6x-4=4
Alle ligninger i formatet ax^{2}+bx+c=0 kan løses ved hjælp af den kvadratiske formel: \frac{-b±\sqrt{b^{2}-4ac}}{2a}. Den kvadratiske formel giver to løsninger: Én løsning, når ± er addition, og én anden løsning, når det er subtraktion.
5x^{2}-6x-4-4=4-4
Subtraher 4 fra begge sider af ligningen.
5x^{2}-6x-4-4=0
Hvis 4 subtraheres fra sig selv, giver det 0.
5x^{2}-6x-8=0
Subtraher 4 fra -4.
x=\frac{-\left(-6\right)±\sqrt{\left(-6\right)^{2}-4\times 5\left(-8\right)}}{2\times 5}
Denne ligning er i standardform: ax^{2}+bx+c=0. Erstat 5 med a, -6 med b og -8 med c i den kvadratiske formel \frac{-b±\sqrt{b^{2}-4ac}}{2a}.
x=\frac{-\left(-6\right)±\sqrt{36-4\times 5\left(-8\right)}}{2\times 5}
Kvadrér -6.
x=\frac{-\left(-6\right)±\sqrt{36-20\left(-8\right)}}{2\times 5}
Multiplicer -4 gange 5.
x=\frac{-\left(-6\right)±\sqrt{36+160}}{2\times 5}
Multiplicer -20 gange -8.
x=\frac{-\left(-6\right)±\sqrt{196}}{2\times 5}
Adder 36 til 160.
x=\frac{-\left(-6\right)±14}{2\times 5}
Tag kvadratroden af 196.
x=\frac{6±14}{2\times 5}
Det modsatte af -6 er 6.
x=\frac{6±14}{10}
Multiplicer 2 gange 5.
x=\frac{20}{10}
Nu skal du løse ligningen, x=\frac{6±14}{10} når ± er plus. Adder 6 til 14.
x=2
Divider 20 med 10.
x=-\frac{8}{10}
Nu skal du løse ligningen, x=\frac{6±14}{10} når ± er minus. Subtraher 14 fra 6.
x=-\frac{4}{5}
Reducer fraktionen \frac{-8}{10} til de laveste led ved at udtrække og annullere 2.
x=2 x=-\frac{4}{5}
Ligningen er nu løst.
5x^{2}-6x-4=4
Kvadratligninger som denne kan løses ved at fuldføre kvadratet. Ligningen skal først være i formlen x^{2}+bx=c for at fuldføre kvadratet.
5x^{2}-6x-4-\left(-4\right)=4-\left(-4\right)
Adder 4 på begge sider af ligningen.
5x^{2}-6x=4-\left(-4\right)
Hvis -4 subtraheres fra sig selv, giver det 0.
5x^{2}-6x=8
Subtraher -4 fra 4.
\frac{5x^{2}-6x}{5}=\frac{8}{5}
Divider begge sider med 5.
x^{2}-\frac{6}{5}x=\frac{8}{5}
Division med 5 annullerer multiplikationen med 5.
x^{2}-\frac{6}{5}x+\left(-\frac{3}{5}\right)^{2}=\frac{8}{5}+\left(-\frac{3}{5}\right)^{2}
Divider -\frac{6}{5}, som er koefficienten for leddet x, med 2 for at få -\frac{3}{5}. Adder derefter kvadratet af -\frac{3}{5} på begge sider af ligningen. Dette trin gør venstre side af ligningen til et perfekt kvadrat.
x^{2}-\frac{6}{5}x+\frac{9}{25}=\frac{8}{5}+\frac{9}{25}
Du kan kvadrere -\frac{3}{5} ved at kvadrere både tælleren og nævneren i brøken.
x^{2}-\frac{6}{5}x+\frac{9}{25}=\frac{49}{25}
Føj \frac{8}{5} til \frac{9}{25} ved at finde en fællesnævner og tilføje tællere. Reducer derefter brøken til de mindste led, hvis det er muligt.
\left(x-\frac{3}{5}\right)^{2}=\frac{49}{25}
Faktor x^{2}-\frac{6}{5}x+\frac{9}{25}. Generelt kan det altid faktoreres som \left(x+\frac{b}{2}\right)^{2}, når x^{2}+bx+c er et perfekt kvadrat.
\sqrt{\left(x-\frac{3}{5}\right)^{2}}=\sqrt{\frac{49}{25}}
Tag kvadratroden af begge sider i ligningen.
x-\frac{3}{5}=\frac{7}{5} x-\frac{3}{5}=-\frac{7}{5}
Forenkling.
x=2 x=-\frac{4}{5}
Adder \frac{3}{5} på begge sider af ligningen.
Eksempler
Kvadratisk ligning
{ x } ^ { 2 } - 4 x - 5 = 0
Trigonometri
4 \sin \theta \cos \theta = 2 \sin \theta
Lineær ligning
y = 3x + 4
Aritmetik
699 * 533
Matrix
\left[ \begin{array} { l l } { 2 } & { 3 } \\ { 5 } & { 4 } \end{array} \right] \left[ \begin{array} { l l l } { 2 } & { 0 } & { 3 } \\ { -1 } & { 1 } & { 5 } \end{array} \right]
Samtidig ligning
\left. \begin{cases} { 8x+2y = 46 } \\ { 7x+3y = 47 } \end{cases} \right.
Differentiering
\frac { d } { d x } \frac { ( 3 x ^ { 2 } - 2 ) } { ( x - 5 ) }
Integration
\int _ { 0 } ^ { 1 } x e ^ { - x ^ { 2 } } d x
Grænser
\lim _{x \rightarrow-3} \frac{x^{2}-9}{x^{2}+2 x-3}