Løs for t
t=-1
t=4
Aktie
Kopieret til udklipsholder
t^{2}-3t-4=0
Divider begge sider med 49.
a+b=-3 ab=1\left(-4\right)=-4
Hvis du vil løse ligningen, skal du faktor venstre side ved at gruppere. For det første skal venstre side ikke skrives som t^{2}+at+bt-4. Hvis du vil finde a og b, skal du konfigurere et system, der skal løses.
1,-4 2,-2
Da ab er negative, skal a og b have de modsatte tegn. Da a+b er negativt, har det negative tal en højere absolut værdi end det positive. Vis alle disse heltals par, der giver produkt -4.
1-4=-3 2-2=0
Beregn summen af hvert par.
a=-4 b=1
Løsningen er det par, der får summen -3.
\left(t^{2}-4t\right)+\left(t-4\right)
Omskriv t^{2}-3t-4 som \left(t^{2}-4t\right)+\left(t-4\right).
t\left(t-4\right)+t-4
Udfaktoriser t i t^{2}-4t.
\left(t-4\right)\left(t+1\right)
Udfaktoriser fællesleddet t-4 ved hjælp af fordelingsegenskaben.
t=4 t=-1
Løs t-4=0 og t+1=0 for at finde Lignings løsninger.
49t^{2}-147t-196=0
Alle ligninger i formatet ax^{2}+bx+c=0 kan løses ved hjælp af den kvadratiske formel: \frac{-b±\sqrt{b^{2}-4ac}}{2a}. Den kvadratiske formel giver to løsninger: Én løsning, når ± er addition, og én anden løsning, når det er subtraktion.
t=\frac{-\left(-147\right)±\sqrt{\left(-147\right)^{2}-4\times 49\left(-196\right)}}{2\times 49}
Denne ligning er i standardform: ax^{2}+bx+c=0. Erstat 49 med a, -147 med b og -196 med c i den kvadratiske formel \frac{-b±\sqrt{b^{2}-4ac}}{2a}.
t=\frac{-\left(-147\right)±\sqrt{21609-4\times 49\left(-196\right)}}{2\times 49}
Kvadrér -147.
t=\frac{-\left(-147\right)±\sqrt{21609-196\left(-196\right)}}{2\times 49}
Multiplicer -4 gange 49.
t=\frac{-\left(-147\right)±\sqrt{21609+38416}}{2\times 49}
Multiplicer -196 gange -196.
t=\frac{-\left(-147\right)±\sqrt{60025}}{2\times 49}
Adder 21609 til 38416.
t=\frac{-\left(-147\right)±245}{2\times 49}
Tag kvadratroden af 60025.
t=\frac{147±245}{2\times 49}
Det modsatte af -147 er 147.
t=\frac{147±245}{98}
Multiplicer 2 gange 49.
t=\frac{392}{98}
Nu skal du løse ligningen, t=\frac{147±245}{98} når ± er plus. Adder 147 til 245.
t=4
Divider 392 med 98.
t=-\frac{98}{98}
Nu skal du løse ligningen, t=\frac{147±245}{98} når ± er minus. Subtraher 245 fra 147.
t=-1
Divider -98 med 98.
t=4 t=-1
Ligningen er nu løst.
49t^{2}-147t-196=0
Kvadratligninger som denne kan løses ved at fuldføre kvadratet. Ligningen skal først være i formlen x^{2}+bx=c for at fuldføre kvadratet.
49t^{2}-147t-196-\left(-196\right)=-\left(-196\right)
Adder 196 på begge sider af ligningen.
49t^{2}-147t=-\left(-196\right)
Hvis -196 subtraheres fra sig selv, giver det 0.
49t^{2}-147t=196
Subtraher -196 fra 0.
\frac{49t^{2}-147t}{49}=\frac{196}{49}
Divider begge sider med 49.
t^{2}+\left(-\frac{147}{49}\right)t=\frac{196}{49}
Division med 49 annullerer multiplikationen med 49.
t^{2}-3t=\frac{196}{49}
Divider -147 med 49.
t^{2}-3t=4
Divider 196 med 49.
t^{2}-3t+\left(-\frac{3}{2}\right)^{2}=4+\left(-\frac{3}{2}\right)^{2}
Divider -3, som er koefficienten for leddet x, med 2 for at få -\frac{3}{2}. Adder derefter kvadratet af -\frac{3}{2} på begge sider af ligningen. Dette trin gør venstre side af ligningen til et perfekt kvadrat.
t^{2}-3t+\frac{9}{4}=4+\frac{9}{4}
Du kan kvadrere -\frac{3}{2} ved at kvadrere både tælleren og nævneren i brøken.
t^{2}-3t+\frac{9}{4}=\frac{25}{4}
Adder 4 til \frac{9}{4}.
\left(t-\frac{3}{2}\right)^{2}=\frac{25}{4}
Faktor t^{2}-3t+\frac{9}{4}. Generelt kan det altid faktoreres som \left(x+\frac{b}{2}\right)^{2}, når x^{2}+bx+c er et perfekt kvadrat.
\sqrt{\left(t-\frac{3}{2}\right)^{2}}=\sqrt{\frac{25}{4}}
Tag kvadratroden af begge sider i ligningen.
t-\frac{3}{2}=\frac{5}{2} t-\frac{3}{2}=-\frac{5}{2}
Forenkling.
t=4 t=-1
Adder \frac{3}{2} på begge sider af ligningen.
Eksempler
Kvadratisk ligning
{ x } ^ { 2 } - 4 x - 5 = 0
Trigonometri
4 \sin \theta \cos \theta = 2 \sin \theta
Lineær ligning
y = 3x + 4
Aritmetik
699 * 533
Matrix
\left[ \begin{array} { l l } { 2 } & { 3 } \\ { 5 } & { 4 } \end{array} \right] \left[ \begin{array} { l l l } { 2 } & { 0 } & { 3 } \\ { -1 } & { 1 } & { 5 } \end{array} \right]
Samtidig ligning
\left. \begin{cases} { 8x+2y = 46 } \\ { 7x+3y = 47 } \end{cases} \right.
Differentiering
\frac { d } { d x } \frac { ( 3 x ^ { 2 } - 2 ) } { ( x - 5 ) }
Integration
\int _ { 0 } ^ { 1 } x e ^ { - x ^ { 2 } } d x
Grænser
\lim _{x \rightarrow-3} \frac{x^{2}-9}{x^{2}+2 x-3}