Løs for x
x=46
x=0
Graf
Aktie
Kopieret til udklipsholder
46x-x^{2}=0
Subtraher x^{2} fra begge sider.
x\left(46-x\right)=0
Udfaktoriser x.
x=0 x=46
Løs x=0 og 46-x=0 for at finde Lignings løsninger.
46x-x^{2}=0
Subtraher x^{2} fra begge sider.
-x^{2}+46x=0
Alle ligninger i formatet ax^{2}+bx+c=0 kan løses ved hjælp af den kvadratiske formel: \frac{-b±\sqrt{b^{2}-4ac}}{2a}. Den kvadratiske formel giver to løsninger: Én løsning, når ± er addition, og én anden løsning, når det er subtraktion.
x=\frac{-46±\sqrt{46^{2}}}{2\left(-1\right)}
Denne ligning er i standardform: ax^{2}+bx+c=0. Erstat -1 med a, 46 med b og 0 med c i den kvadratiske formel \frac{-b±\sqrt{b^{2}-4ac}}{2a}.
x=\frac{-46±46}{2\left(-1\right)}
Tag kvadratroden af 46^{2}.
x=\frac{-46±46}{-2}
Multiplicer 2 gange -1.
x=\frac{0}{-2}
Nu skal du løse ligningen, x=\frac{-46±46}{-2} når ± er plus. Adder -46 til 46.
x=0
Divider 0 med -2.
x=-\frac{92}{-2}
Nu skal du løse ligningen, x=\frac{-46±46}{-2} når ± er minus. Subtraher 46 fra -46.
x=46
Divider -92 med -2.
x=0 x=46
Ligningen er nu løst.
46x-x^{2}=0
Subtraher x^{2} fra begge sider.
-x^{2}+46x=0
Kvadratligninger som denne kan løses ved at fuldføre kvadratet. Ligningen skal først være i formlen x^{2}+bx=c for at fuldføre kvadratet.
\frac{-x^{2}+46x}{-1}=\frac{0}{-1}
Divider begge sider med -1.
x^{2}+\frac{46}{-1}x=\frac{0}{-1}
Division med -1 annullerer multiplikationen med -1.
x^{2}-46x=\frac{0}{-1}
Divider 46 med -1.
x^{2}-46x=0
Divider 0 med -1.
x^{2}-46x+\left(-23\right)^{2}=\left(-23\right)^{2}
Divider -46, som er koefficienten for leddet x, med 2 for at få -23. Adder derefter kvadratet af -23 på begge sider af ligningen. Dette trin gør venstre side af ligningen til et perfekt kvadrat.
x^{2}-46x+529=529
Kvadrér -23.
\left(x-23\right)^{2}=529
Faktor x^{2}-46x+529. Generelt kan det altid faktoreres som \left(x+\frac{b}{2}\right)^{2}, når x^{2}+bx+c er et perfekt kvadrat.
\sqrt{\left(x-23\right)^{2}}=\sqrt{529}
Tag kvadratroden af begge sider i ligningen.
x-23=23 x-23=-23
Forenkling.
x=46 x=0
Adder 23 på begge sider af ligningen.
Eksempler
Kvadratisk ligning
{ x } ^ { 2 } - 4 x - 5 = 0
Trigonometri
4 \sin \theta \cos \theta = 2 \sin \theta
Lineær ligning
y = 3x + 4
Aritmetik
699 * 533
Matrix
\left[ \begin{array} { l l } { 2 } & { 3 } \\ { 5 } & { 4 } \end{array} \right] \left[ \begin{array} { l l l } { 2 } & { 0 } & { 3 } \\ { -1 } & { 1 } & { 5 } \end{array} \right]
Samtidig ligning
\left. \begin{cases} { 8x+2y = 46 } \\ { 7x+3y = 47 } \end{cases} \right.
Differentiering
\frac { d } { d x } \frac { ( 3 x ^ { 2 } - 2 ) } { ( x - 5 ) }
Integration
\int _ { 0 } ^ { 1 } x e ^ { - x ^ { 2 } } d x
Grænser
\lim _{x \rightarrow-3} \frac{x^{2}-9}{x^{2}+2 x-3}