Løs for x
x=\frac{\sqrt{2}-1}{2}\approx 0,207106781
x=\frac{-\sqrt{2}-1}{2}\approx -1,207106781
Graf
Aktie
Kopieret til udklipsholder
4x^{2}+4x=1
Alle ligninger i formatet ax^{2}+bx+c=0 kan løses ved hjælp af den kvadratiske formel: \frac{-b±\sqrt{b^{2}-4ac}}{2a}. Den kvadratiske formel giver to løsninger: Én løsning, når ± er addition, og én anden løsning, når det er subtraktion.
4x^{2}+4x-1=1-1
Subtraher 1 fra begge sider af ligningen.
4x^{2}+4x-1=0
Hvis 1 subtraheres fra sig selv, giver det 0.
x=\frac{-4±\sqrt{4^{2}-4\times 4\left(-1\right)}}{2\times 4}
Denne ligning er i standardform: ax^{2}+bx+c=0. Erstat 4 med a, 4 med b og -1 med c i den kvadratiske formel \frac{-b±\sqrt{b^{2}-4ac}}{2a}.
x=\frac{-4±\sqrt{16-4\times 4\left(-1\right)}}{2\times 4}
Kvadrér 4.
x=\frac{-4±\sqrt{16-16\left(-1\right)}}{2\times 4}
Multiplicer -4 gange 4.
x=\frac{-4±\sqrt{16+16}}{2\times 4}
Multiplicer -16 gange -1.
x=\frac{-4±\sqrt{32}}{2\times 4}
Adder 16 til 16.
x=\frac{-4±4\sqrt{2}}{2\times 4}
Tag kvadratroden af 32.
x=\frac{-4±4\sqrt{2}}{8}
Multiplicer 2 gange 4.
x=\frac{4\sqrt{2}-4}{8}
Nu skal du løse ligningen, x=\frac{-4±4\sqrt{2}}{8} når ± er plus. Adder -4 til 4\sqrt{2}.
x=\frac{\sqrt{2}-1}{2}
Divider -4+4\sqrt{2} med 8.
x=\frac{-4\sqrt{2}-4}{8}
Nu skal du løse ligningen, x=\frac{-4±4\sqrt{2}}{8} når ± er minus. Subtraher 4\sqrt{2} fra -4.
x=\frac{-\sqrt{2}-1}{2}
Divider -4-4\sqrt{2} med 8.
x=\frac{\sqrt{2}-1}{2} x=\frac{-\sqrt{2}-1}{2}
Ligningen er nu løst.
4x^{2}+4x=1
Kvadratligninger som denne kan løses ved at fuldføre kvadratet. Ligningen skal først være i formlen x^{2}+bx=c for at fuldføre kvadratet.
\frac{4x^{2}+4x}{4}=\frac{1}{4}
Divider begge sider med 4.
x^{2}+\frac{4}{4}x=\frac{1}{4}
Division med 4 annullerer multiplikationen med 4.
x^{2}+x=\frac{1}{4}
Divider 4 med 4.
x^{2}+x+\left(\frac{1}{2}\right)^{2}=\frac{1}{4}+\left(\frac{1}{2}\right)^{2}
Divider 1, som er koefficienten for leddet x, med 2 for at få \frac{1}{2}. Adder derefter kvadratet af \frac{1}{2} på begge sider af ligningen. Dette trin gør venstre side af ligningen til et perfekt kvadrat.
x^{2}+x+\frac{1}{4}=\frac{1+1}{4}
Du kan kvadrere \frac{1}{2} ved at kvadrere både tælleren og nævneren i brøken.
x^{2}+x+\frac{1}{4}=\frac{1}{2}
Føj \frac{1}{4} til \frac{1}{4} ved at finde en fællesnævner og tilføje tællere. Reducer derefter brøken til de mindste led, hvis det er muligt.
\left(x+\frac{1}{2}\right)^{2}=\frac{1}{2}
Faktor x^{2}+x+\frac{1}{4}. Generelt kan det altid faktoreres som \left(x+\frac{b}{2}\right)^{2}, når x^{2}+bx+c er et perfekt kvadrat.
\sqrt{\left(x+\frac{1}{2}\right)^{2}}=\sqrt{\frac{1}{2}}
Tag kvadratroden af begge sider i ligningen.
x+\frac{1}{2}=\frac{\sqrt{2}}{2} x+\frac{1}{2}=-\frac{\sqrt{2}}{2}
Forenkling.
x=\frac{\sqrt{2}-1}{2} x=\frac{-\sqrt{2}-1}{2}
Subtraher \frac{1}{2} fra begge sider af ligningen.
Eksempler
Kvadratisk ligning
{ x } ^ { 2 } - 4 x - 5 = 0
Trigonometri
4 \sin \theta \cos \theta = 2 \sin \theta
Lineær ligning
y = 3x + 4
Aritmetik
699 * 533
Matrix
\left[ \begin{array} { l l } { 2 } & { 3 } \\ { 5 } & { 4 } \end{array} \right] \left[ \begin{array} { l l l } { 2 } & { 0 } & { 3 } \\ { -1 } & { 1 } & { 5 } \end{array} \right]
Samtidig ligning
\left. \begin{cases} { 8x+2y = 46 } \\ { 7x+3y = 47 } \end{cases} \right.
Differentiering
\frac { d } { d x } \frac { ( 3 x ^ { 2 } - 2 ) } { ( x - 5 ) }
Integration
\int _ { 0 } ^ { 1 } x e ^ { - x ^ { 2 } } d x
Grænser
\lim _{x \rightarrow-3} \frac{x^{2}-9}{x^{2}+2 x-3}