Løs for x
x = -\frac{3}{2} = -1\frac{1}{2} = -1,5
x = -\frac{5}{2} = -2\frac{1}{2} = -2,5
Graf
Aktie
Kopieret til udklipsholder
4\left(x^{2}+4x+4\right)-1=0
Brug binomialsætningen \left(a+b\right)^{2}=a^{2}+2ab+b^{2} til at udvide \left(x+2\right)^{2}.
4x^{2}+16x+16-1=0
Brug fordelingsegenskaben til at multiplicere 4 med x^{2}+4x+4.
4x^{2}+16x+15=0
Subtraher 1 fra 16 for at få 15.
a+b=16 ab=4\times 15=60
Hvis du vil løse ligningen, skal du faktor venstre side ved at gruppere. For det første skal venstre side ikke skrives som 4x^{2}+ax+bx+15. Hvis du vil finde a og b, skal du konfigurere et system, der skal løses.
1,60 2,30 3,20 4,15 5,12 6,10
Da ab er positivt, skal a og b have samme fortegn. Da a+b er positivt, er a og b begge positive. Vis alle disse heltals par, der giver produkt 60.
1+60=61 2+30=32 3+20=23 4+15=19 5+12=17 6+10=16
Beregn summen af hvert par.
a=6 b=10
Løsningen er det par, der får summen 16.
\left(4x^{2}+6x\right)+\left(10x+15\right)
Omskriv 4x^{2}+16x+15 som \left(4x^{2}+6x\right)+\left(10x+15\right).
2x\left(2x+3\right)+5\left(2x+3\right)
Ud2x i den første og 5 i den anden gruppe.
\left(2x+3\right)\left(2x+5\right)
Udfaktoriser fællesleddet 2x+3 ved hjælp af fordelingsegenskaben.
x=-\frac{3}{2} x=-\frac{5}{2}
Løs 2x+3=0 og 2x+5=0 for at finde Lignings løsninger.
4\left(x^{2}+4x+4\right)-1=0
Brug binomialsætningen \left(a+b\right)^{2}=a^{2}+2ab+b^{2} til at udvide \left(x+2\right)^{2}.
4x^{2}+16x+16-1=0
Brug fordelingsegenskaben til at multiplicere 4 med x^{2}+4x+4.
4x^{2}+16x+15=0
Subtraher 1 fra 16 for at få 15.
x=\frac{-16±\sqrt{16^{2}-4\times 4\times 15}}{2\times 4}
Denne ligning er i standardform: ax^{2}+bx+c=0. Erstat 4 med a, 16 med b og 15 med c i den kvadratiske formel \frac{-b±\sqrt{b^{2}-4ac}}{2a}.
x=\frac{-16±\sqrt{256-4\times 4\times 15}}{2\times 4}
Kvadrér 16.
x=\frac{-16±\sqrt{256-16\times 15}}{2\times 4}
Multiplicer -4 gange 4.
x=\frac{-16±\sqrt{256-240}}{2\times 4}
Multiplicer -16 gange 15.
x=\frac{-16±\sqrt{16}}{2\times 4}
Adder 256 til -240.
x=\frac{-16±4}{2\times 4}
Tag kvadratroden af 16.
x=\frac{-16±4}{8}
Multiplicer 2 gange 4.
x=-\frac{12}{8}
Nu skal du løse ligningen, x=\frac{-16±4}{8} når ± er plus. Adder -16 til 4.
x=-\frac{3}{2}
Reducer fraktionen \frac{-12}{8} til de laveste led ved at udtrække og annullere 4.
x=-\frac{20}{8}
Nu skal du løse ligningen, x=\frac{-16±4}{8} når ± er minus. Subtraher 4 fra -16.
x=-\frac{5}{2}
Reducer fraktionen \frac{-20}{8} til de laveste led ved at udtrække og annullere 4.
x=-\frac{3}{2} x=-\frac{5}{2}
Ligningen er nu løst.
4\left(x^{2}+4x+4\right)-1=0
Brug binomialsætningen \left(a+b\right)^{2}=a^{2}+2ab+b^{2} til at udvide \left(x+2\right)^{2}.
4x^{2}+16x+16-1=0
Brug fordelingsegenskaben til at multiplicere 4 med x^{2}+4x+4.
4x^{2}+16x+15=0
Subtraher 1 fra 16 for at få 15.
4x^{2}+16x=-15
Subtraher 15 fra begge sider. Ethvert tal trukket fra nul giver tallets negation.
\frac{4x^{2}+16x}{4}=-\frac{15}{4}
Divider begge sider med 4.
x^{2}+\frac{16}{4}x=-\frac{15}{4}
Division med 4 annullerer multiplikationen med 4.
x^{2}+4x=-\frac{15}{4}
Divider 16 med 4.
x^{2}+4x+2^{2}=-\frac{15}{4}+2^{2}
Divider 4, som er koefficienten for leddet x, med 2 for at få 2. Adder derefter kvadratet af 2 på begge sider af ligningen. Dette trin gør venstre side af ligningen til et perfekt kvadrat.
x^{2}+4x+4=-\frac{15}{4}+4
Kvadrér 2.
x^{2}+4x+4=\frac{1}{4}
Adder -\frac{15}{4} til 4.
\left(x+2\right)^{2}=\frac{1}{4}
Faktor x^{2}+4x+4. Generelt kan det altid faktoreres som \left(x+\frac{b}{2}\right)^{2}, når x^{2}+bx+c er et perfekt kvadrat.
\sqrt{\left(x+2\right)^{2}}=\sqrt{\frac{1}{4}}
Tag kvadratroden af begge sider i ligningen.
x+2=\frac{1}{2} x+2=-\frac{1}{2}
Forenkling.
x=-\frac{3}{2} x=-\frac{5}{2}
Subtraher 2 fra begge sider af ligningen.
Eksempler
Kvadratisk ligning
{ x } ^ { 2 } - 4 x - 5 = 0
Trigonometri
4 \sin \theta \cos \theta = 2 \sin \theta
Lineær ligning
y = 3x + 4
Aritmetik
699 * 533
Matrix
\left[ \begin{array} { l l } { 2 } & { 3 } \\ { 5 } & { 4 } \end{array} \right] \left[ \begin{array} { l l l } { 2 } & { 0 } & { 3 } \\ { -1 } & { 1 } & { 5 } \end{array} \right]
Samtidig ligning
\left. \begin{cases} { 8x+2y = 46 } \\ { 7x+3y = 47 } \end{cases} \right.
Differentiering
\frac { d } { d x } \frac { ( 3 x ^ { 2 } - 2 ) } { ( x - 5 ) }
Integration
\int _ { 0 } ^ { 1 } x e ^ { - x ^ { 2 } } d x
Grænser
\lim _{x \rightarrow-3} \frac{x^{2}-9}{x^{2}+2 x-3}