Løs for x
x = -\frac{5}{3} = -1\frac{2}{3} \approx -1,666666667
x=3
Graf
Aktie
Kopieret til udklipsholder
3x^{2}-15-4x=0
Subtraher 4x fra begge sider.
3x^{2}-4x-15=0
Omarranger polynomiet for at placere det i standardformlen. Placer leddene i rækkefølge fra højeste til laveste potens.
a+b=-4 ab=3\left(-15\right)=-45
Hvis du vil løse ligningen, skal du faktor venstre side ved at gruppere. For det første skal venstre side ikke skrives som 3x^{2}+ax+bx-15. Hvis du vil finde a og b, skal du konfigurere et system, der skal løses.
1,-45 3,-15 5,-9
Da ab er negative, skal a og b have de modsatte tegn. Da a+b er negativt, har det negative tal en højere absolut værdi end det positive. Vis alle disse heltals par, der giver produkt -45.
1-45=-44 3-15=-12 5-9=-4
Beregn summen af hvert par.
a=-9 b=5
Løsningen er det par, der får summen -4.
\left(3x^{2}-9x\right)+\left(5x-15\right)
Omskriv 3x^{2}-4x-15 som \left(3x^{2}-9x\right)+\left(5x-15\right).
3x\left(x-3\right)+5\left(x-3\right)
Ud3x i den første og 5 i den anden gruppe.
\left(x-3\right)\left(3x+5\right)
Udfaktoriser fællesleddet x-3 ved hjælp af fordelingsegenskaben.
x=3 x=-\frac{5}{3}
Løs x-3=0 og 3x+5=0 for at finde Lignings løsninger.
3x^{2}-15-4x=0
Subtraher 4x fra begge sider.
3x^{2}-4x-15=0
Alle ligninger i formatet ax^{2}+bx+c=0 kan løses ved hjælp af den kvadratiske formel: \frac{-b±\sqrt{b^{2}-4ac}}{2a}. Den kvadratiske formel giver to løsninger: Én løsning, når ± er addition, og én anden løsning, når det er subtraktion.
x=\frac{-\left(-4\right)±\sqrt{\left(-4\right)^{2}-4\times 3\left(-15\right)}}{2\times 3}
Denne ligning er i standardform: ax^{2}+bx+c=0. Erstat 3 med a, -4 med b og -15 med c i den kvadratiske formel \frac{-b±\sqrt{b^{2}-4ac}}{2a}.
x=\frac{-\left(-4\right)±\sqrt{16-4\times 3\left(-15\right)}}{2\times 3}
Kvadrér -4.
x=\frac{-\left(-4\right)±\sqrt{16-12\left(-15\right)}}{2\times 3}
Multiplicer -4 gange 3.
x=\frac{-\left(-4\right)±\sqrt{16+180}}{2\times 3}
Multiplicer -12 gange -15.
x=\frac{-\left(-4\right)±\sqrt{196}}{2\times 3}
Adder 16 til 180.
x=\frac{-\left(-4\right)±14}{2\times 3}
Tag kvadratroden af 196.
x=\frac{4±14}{2\times 3}
Det modsatte af -4 er 4.
x=\frac{4±14}{6}
Multiplicer 2 gange 3.
x=\frac{18}{6}
Nu skal du løse ligningen, x=\frac{4±14}{6} når ± er plus. Adder 4 til 14.
x=3
Divider 18 med 6.
x=-\frac{10}{6}
Nu skal du løse ligningen, x=\frac{4±14}{6} når ± er minus. Subtraher 14 fra 4.
x=-\frac{5}{3}
Reducer fraktionen \frac{-10}{6} til de laveste led ved at udtrække og annullere 2.
x=3 x=-\frac{5}{3}
Ligningen er nu løst.
3x^{2}-15-4x=0
Subtraher 4x fra begge sider.
3x^{2}-4x=15
Tilføj 15 på begge sider. Ethvert tal plus nul giver tallet selv.
\frac{3x^{2}-4x}{3}=\frac{15}{3}
Divider begge sider med 3.
x^{2}-\frac{4}{3}x=\frac{15}{3}
Division med 3 annullerer multiplikationen med 3.
x^{2}-\frac{4}{3}x=5
Divider 15 med 3.
x^{2}-\frac{4}{3}x+\left(-\frac{2}{3}\right)^{2}=5+\left(-\frac{2}{3}\right)^{2}
Divider -\frac{4}{3}, som er koefficienten for leddet x, med 2 for at få -\frac{2}{3}. Adder derefter kvadratet af -\frac{2}{3} på begge sider af ligningen. Dette trin gør venstre side af ligningen til et perfekt kvadrat.
x^{2}-\frac{4}{3}x+\frac{4}{9}=5+\frac{4}{9}
Du kan kvadrere -\frac{2}{3} ved at kvadrere både tælleren og nævneren i brøken.
x^{2}-\frac{4}{3}x+\frac{4}{9}=\frac{49}{9}
Adder 5 til \frac{4}{9}.
\left(x-\frac{2}{3}\right)^{2}=\frac{49}{9}
Faktor x^{2}-\frac{4}{3}x+\frac{4}{9}. Generelt kan det altid faktoreres som \left(x+\frac{b}{2}\right)^{2}, når x^{2}+bx+c er et perfekt kvadrat.
\sqrt{\left(x-\frac{2}{3}\right)^{2}}=\sqrt{\frac{49}{9}}
Tag kvadratroden af begge sider i ligningen.
x-\frac{2}{3}=\frac{7}{3} x-\frac{2}{3}=-\frac{7}{3}
Forenkling.
x=3 x=-\frac{5}{3}
Adder \frac{2}{3} på begge sider af ligningen.
Eksempler
Kvadratisk ligning
{ x } ^ { 2 } - 4 x - 5 = 0
Trigonometri
4 \sin \theta \cos \theta = 2 \sin \theta
Lineær ligning
y = 3x + 4
Aritmetik
699 * 533
Matrix
\left[ \begin{array} { l l } { 2 } & { 3 } \\ { 5 } & { 4 } \end{array} \right] \left[ \begin{array} { l l l } { 2 } & { 0 } & { 3 } \\ { -1 } & { 1 } & { 5 } \end{array} \right]
Samtidig ligning
\left. \begin{cases} { 8x+2y = 46 } \\ { 7x+3y = 47 } \end{cases} \right.
Differentiering
\frac { d } { d x } \frac { ( 3 x ^ { 2 } - 2 ) } { ( x - 5 ) }
Integration
\int _ { 0 } ^ { 1 } x e ^ { - x ^ { 2 } } d x
Grænser
\lim _{x \rightarrow-3} \frac{x^{2}-9}{x^{2}+2 x-3}