Løs for x
x = -\frac{4}{3} = -1\frac{1}{3} \approx -1,333333333
x=1
Graf
Aktie
Kopieret til udklipsholder
a+b=1 ab=3\left(-4\right)=-12
Hvis du vil løse ligningen, skal du faktor venstre side ved at gruppere. For det første skal venstre side ikke skrives som 3x^{2}+ax+bx-4. Hvis du vil finde a og b, skal du konfigurere et system, der skal løses.
-1,12 -2,6 -3,4
Da ab er negative, skal a og b have de modsatte tegn. Da a+b er positivt, har det positive tal en større absolut værdi end det negative. Vis alle disse heltals par, der giver produkt -12.
-1+12=11 -2+6=4 -3+4=1
Beregn summen af hvert par.
a=-3 b=4
Løsningen er det par, der får summen 1.
\left(3x^{2}-3x\right)+\left(4x-4\right)
Omskriv 3x^{2}+x-4 som \left(3x^{2}-3x\right)+\left(4x-4\right).
3x\left(x-1\right)+4\left(x-1\right)
Ud3x i den første og 4 i den anden gruppe.
\left(x-1\right)\left(3x+4\right)
Udfaktoriser fællesleddet x-1 ved hjælp af fordelingsegenskaben.
x=1 x=-\frac{4}{3}
Løs x-1=0 og 3x+4=0 for at finde Lignings løsninger.
3x^{2}+x-4=0
Alle ligninger i formatet ax^{2}+bx+c=0 kan løses ved hjælp af den kvadratiske formel: \frac{-b±\sqrt{b^{2}-4ac}}{2a}. Den kvadratiske formel giver to løsninger: Én løsning, når ± er addition, og én anden løsning, når det er subtraktion.
x=\frac{-1±\sqrt{1^{2}-4\times 3\left(-4\right)}}{2\times 3}
Denne ligning er i standardform: ax^{2}+bx+c=0. Erstat 3 med a, 1 med b og -4 med c i den kvadratiske formel \frac{-b±\sqrt{b^{2}-4ac}}{2a}.
x=\frac{-1±\sqrt{1-4\times 3\left(-4\right)}}{2\times 3}
Kvadrér 1.
x=\frac{-1±\sqrt{1-12\left(-4\right)}}{2\times 3}
Multiplicer -4 gange 3.
x=\frac{-1±\sqrt{1+48}}{2\times 3}
Multiplicer -12 gange -4.
x=\frac{-1±\sqrt{49}}{2\times 3}
Adder 1 til 48.
x=\frac{-1±7}{2\times 3}
Tag kvadratroden af 49.
x=\frac{-1±7}{6}
Multiplicer 2 gange 3.
x=\frac{6}{6}
Nu skal du løse ligningen, x=\frac{-1±7}{6} når ± er plus. Adder -1 til 7.
x=1
Divider 6 med 6.
x=-\frac{8}{6}
Nu skal du løse ligningen, x=\frac{-1±7}{6} når ± er minus. Subtraher 7 fra -1.
x=-\frac{4}{3}
Reducer fraktionen \frac{-8}{6} til de laveste led ved at udtrække og annullere 2.
x=1 x=-\frac{4}{3}
Ligningen er nu løst.
3x^{2}+x-4=0
Kvadratligninger som denne kan løses ved at fuldføre kvadratet. Ligningen skal først være i formlen x^{2}+bx=c for at fuldføre kvadratet.
3x^{2}+x-4-\left(-4\right)=-\left(-4\right)
Adder 4 på begge sider af ligningen.
3x^{2}+x=-\left(-4\right)
Hvis -4 subtraheres fra sig selv, giver det 0.
3x^{2}+x=4
Subtraher -4 fra 0.
\frac{3x^{2}+x}{3}=\frac{4}{3}
Divider begge sider med 3.
x^{2}+\frac{1}{3}x=\frac{4}{3}
Division med 3 annullerer multiplikationen med 3.
x^{2}+\frac{1}{3}x+\left(\frac{1}{6}\right)^{2}=\frac{4}{3}+\left(\frac{1}{6}\right)^{2}
Divider \frac{1}{3}, som er koefficienten for leddet x, med 2 for at få \frac{1}{6}. Adder derefter kvadratet af \frac{1}{6} på begge sider af ligningen. Dette trin gør venstre side af ligningen til et perfekt kvadrat.
x^{2}+\frac{1}{3}x+\frac{1}{36}=\frac{4}{3}+\frac{1}{36}
Du kan kvadrere \frac{1}{6} ved at kvadrere både tælleren og nævneren i brøken.
x^{2}+\frac{1}{3}x+\frac{1}{36}=\frac{49}{36}
Føj \frac{4}{3} til \frac{1}{36} ved at finde en fællesnævner og tilføje tællere. Reducer derefter brøken til de mindste led, hvis det er muligt.
\left(x+\frac{1}{6}\right)^{2}=\frac{49}{36}
Faktor x^{2}+\frac{1}{3}x+\frac{1}{36}. Generelt kan det altid faktoreres som \left(x+\frac{b}{2}\right)^{2}, når x^{2}+bx+c er et perfekt kvadrat.
\sqrt{\left(x+\frac{1}{6}\right)^{2}}=\sqrt{\frac{49}{36}}
Tag kvadratroden af begge sider i ligningen.
x+\frac{1}{6}=\frac{7}{6} x+\frac{1}{6}=-\frac{7}{6}
Forenkling.
x=1 x=-\frac{4}{3}
Subtraher \frac{1}{6} fra begge sider af ligningen.
Eksempler
Kvadratisk ligning
{ x } ^ { 2 } - 4 x - 5 = 0
Trigonometri
4 \sin \theta \cos \theta = 2 \sin \theta
Lineær ligning
y = 3x + 4
Aritmetik
699 * 533
Matrix
\left[ \begin{array} { l l } { 2 } & { 3 } \\ { 5 } & { 4 } \end{array} \right] \left[ \begin{array} { l l l } { 2 } & { 0 } & { 3 } \\ { -1 } & { 1 } & { 5 } \end{array} \right]
Samtidig ligning
\left. \begin{cases} { 8x+2y = 46 } \\ { 7x+3y = 47 } \end{cases} \right.
Differentiering
\frac { d } { d x } \frac { ( 3 x ^ { 2 } - 2 ) } { ( x - 5 ) }
Integration
\int _ { 0 } ^ { 1 } x e ^ { - x ^ { 2 } } d x
Grænser
\lim _{x \rightarrow-3} \frac{x^{2}-9}{x^{2}+2 x-3}