Løs for p
p=1
p = \frac{5}{3} = 1\frac{2}{3} \approx 1,666666667
Aktie
Kopieret til udklipsholder
a+b=-8 ab=3\times 5=15
Hvis du vil løse ligningen, skal du faktor venstre side ved at gruppere. For det første skal venstre side ikke skrives som 3p^{2}+ap+bp+5. Hvis du vil finde a og b, skal du konfigurere et system, der skal løses.
-1,-15 -3,-5
Da ab er positivt, skal a og b have samme fortegn. Da a+b er negative, er a og b begge negative. Vis alle disse heltals par, der giver produkt 15.
-1-15=-16 -3-5=-8
Beregn summen af hvert par.
a=-5 b=-3
Løsningen er det par, der får summen -8.
\left(3p^{2}-5p\right)+\left(-3p+5\right)
Omskriv 3p^{2}-8p+5 som \left(3p^{2}-5p\right)+\left(-3p+5\right).
p\left(3p-5\right)-\left(3p-5\right)
Udp i den første og -1 i den anden gruppe.
\left(3p-5\right)\left(p-1\right)
Udfaktoriser fællesleddet 3p-5 ved hjælp af fordelingsegenskaben.
p=\frac{5}{3} p=1
Løs 3p-5=0 og p-1=0 for at finde Lignings løsninger.
3p^{2}-8p+5=0
Alle ligninger i formatet ax^{2}+bx+c=0 kan løses ved hjælp af den kvadratiske formel: \frac{-b±\sqrt{b^{2}-4ac}}{2a}. Den kvadratiske formel giver to løsninger: Én løsning, når ± er addition, og én anden løsning, når det er subtraktion.
p=\frac{-\left(-8\right)±\sqrt{\left(-8\right)^{2}-4\times 3\times 5}}{2\times 3}
Denne ligning er i standardform: ax^{2}+bx+c=0. Erstat 3 med a, -8 med b og 5 med c i den kvadratiske formel \frac{-b±\sqrt{b^{2}-4ac}}{2a}.
p=\frac{-\left(-8\right)±\sqrt{64-4\times 3\times 5}}{2\times 3}
Kvadrér -8.
p=\frac{-\left(-8\right)±\sqrt{64-12\times 5}}{2\times 3}
Multiplicer -4 gange 3.
p=\frac{-\left(-8\right)±\sqrt{64-60}}{2\times 3}
Multiplicer -12 gange 5.
p=\frac{-\left(-8\right)±\sqrt{4}}{2\times 3}
Adder 64 til -60.
p=\frac{-\left(-8\right)±2}{2\times 3}
Tag kvadratroden af 4.
p=\frac{8±2}{2\times 3}
Det modsatte af -8 er 8.
p=\frac{8±2}{6}
Multiplicer 2 gange 3.
p=\frac{10}{6}
Nu skal du løse ligningen, p=\frac{8±2}{6} når ± er plus. Adder 8 til 2.
p=\frac{5}{3}
Reducer fraktionen \frac{10}{6} til de laveste led ved at udtrække og annullere 2.
p=\frac{6}{6}
Nu skal du løse ligningen, p=\frac{8±2}{6} når ± er minus. Subtraher 2 fra 8.
p=1
Divider 6 med 6.
p=\frac{5}{3} p=1
Ligningen er nu løst.
3p^{2}-8p+5=0
Kvadratligninger som denne kan løses ved at fuldføre kvadratet. Ligningen skal først være i formlen x^{2}+bx=c for at fuldføre kvadratet.
3p^{2}-8p+5-5=-5
Subtraher 5 fra begge sider af ligningen.
3p^{2}-8p=-5
Hvis 5 subtraheres fra sig selv, giver det 0.
\frac{3p^{2}-8p}{3}=-\frac{5}{3}
Divider begge sider med 3.
p^{2}-\frac{8}{3}p=-\frac{5}{3}
Division med 3 annullerer multiplikationen med 3.
p^{2}-\frac{8}{3}p+\left(-\frac{4}{3}\right)^{2}=-\frac{5}{3}+\left(-\frac{4}{3}\right)^{2}
Divider -\frac{8}{3}, som er koefficienten for leddet x, med 2 for at få -\frac{4}{3}. Adder derefter kvadratet af -\frac{4}{3} på begge sider af ligningen. Dette trin gør venstre side af ligningen til et perfekt kvadrat.
p^{2}-\frac{8}{3}p+\frac{16}{9}=-\frac{5}{3}+\frac{16}{9}
Du kan kvadrere -\frac{4}{3} ved at kvadrere både tælleren og nævneren i brøken.
p^{2}-\frac{8}{3}p+\frac{16}{9}=\frac{1}{9}
Føj -\frac{5}{3} til \frac{16}{9} ved at finde en fællesnævner og tilføje tællere. Reducer derefter brøken til de mindste led, hvis det er muligt.
\left(p-\frac{4}{3}\right)^{2}=\frac{1}{9}
Faktor p^{2}-\frac{8}{3}p+\frac{16}{9}. Generelt kan det altid faktoreres som \left(x+\frac{b}{2}\right)^{2}, når x^{2}+bx+c er et perfekt kvadrat.
\sqrt{\left(p-\frac{4}{3}\right)^{2}}=\sqrt{\frac{1}{9}}
Tag kvadratroden af begge sider i ligningen.
p-\frac{4}{3}=\frac{1}{3} p-\frac{4}{3}=-\frac{1}{3}
Forenkling.
p=\frac{5}{3} p=1
Adder \frac{4}{3} på begge sider af ligningen.
Eksempler
Kvadratisk ligning
{ x } ^ { 2 } - 4 x - 5 = 0
Trigonometri
4 \sin \theta \cos \theta = 2 \sin \theta
Lineær ligning
y = 3x + 4
Aritmetik
699 * 533
Matrix
\left[ \begin{array} { l l } { 2 } & { 3 } \\ { 5 } & { 4 } \end{array} \right] \left[ \begin{array} { l l l } { 2 } & { 0 } & { 3 } \\ { -1 } & { 1 } & { 5 } \end{array} \right]
Samtidig ligning
\left. \begin{cases} { 8x+2y = 46 } \\ { 7x+3y = 47 } \end{cases} \right.
Differentiering
\frac { d } { d x } \frac { ( 3 x ^ { 2 } - 2 ) } { ( x - 5 ) }
Integration
\int _ { 0 } ^ { 1 } x e ^ { - x ^ { 2 } } d x
Grænser
\lim _{x \rightarrow-3} \frac{x^{2}-9}{x^{2}+2 x-3}