Løs for x
x = -\frac{7}{2} = -3\frac{1}{2} = -3,5
x=4
Graf
Aktie
Kopieret til udklipsholder
2x\left(x+3\right)-7=7\left(x+3\right)
Variablen x må ikke være lig med -3, fordi division med nul ikke er defineret. Multiplicer begge sider af ligningen med x+3.
2x^{2}+6x-7=7\left(x+3\right)
Brug fordelingsegenskaben til at multiplicere 2x med x+3.
2x^{2}+6x-7=7x+21
Brug fordelingsegenskaben til at multiplicere 7 med x+3.
2x^{2}+6x-7-7x=21
Subtraher 7x fra begge sider.
2x^{2}-x-7=21
Kombiner 6x og -7x for at få -x.
2x^{2}-x-7-21=0
Subtraher 21 fra begge sider.
2x^{2}-x-28=0
Subtraher 21 fra -7 for at få -28.
x=\frac{-\left(-1\right)±\sqrt{1-4\times 2\left(-28\right)}}{2\times 2}
Denne ligning er i standardform: ax^{2}+bx+c=0. Erstat 2 med a, -1 med b og -28 med c i den kvadratiske formel \frac{-b±\sqrt{b^{2}-4ac}}{2a}.
x=\frac{-\left(-1\right)±\sqrt{1-8\left(-28\right)}}{2\times 2}
Multiplicer -4 gange 2.
x=\frac{-\left(-1\right)±\sqrt{1+224}}{2\times 2}
Multiplicer -8 gange -28.
x=\frac{-\left(-1\right)±\sqrt{225}}{2\times 2}
Adder 1 til 224.
x=\frac{-\left(-1\right)±15}{2\times 2}
Tag kvadratroden af 225.
x=\frac{1±15}{2\times 2}
Det modsatte af -1 er 1.
x=\frac{1±15}{4}
Multiplicer 2 gange 2.
x=\frac{16}{4}
Nu skal du løse ligningen, x=\frac{1±15}{4} når ± er plus. Adder 1 til 15.
x=4
Divider 16 med 4.
x=-\frac{14}{4}
Nu skal du løse ligningen, x=\frac{1±15}{4} når ± er minus. Subtraher 15 fra 1.
x=-\frac{7}{2}
Reducer fraktionen \frac{-14}{4} til de laveste led ved at udtrække og annullere 2.
x=4 x=-\frac{7}{2}
Ligningen er nu løst.
2x\left(x+3\right)-7=7\left(x+3\right)
Variablen x må ikke være lig med -3, fordi division med nul ikke er defineret. Multiplicer begge sider af ligningen med x+3.
2x^{2}+6x-7=7\left(x+3\right)
Brug fordelingsegenskaben til at multiplicere 2x med x+3.
2x^{2}+6x-7=7x+21
Brug fordelingsegenskaben til at multiplicere 7 med x+3.
2x^{2}+6x-7-7x=21
Subtraher 7x fra begge sider.
2x^{2}-x-7=21
Kombiner 6x og -7x for at få -x.
2x^{2}-x=21+7
Tilføj 7 på begge sider.
2x^{2}-x=28
Tilføj 21 og 7 for at få 28.
\frac{2x^{2}-x}{2}=\frac{28}{2}
Divider begge sider med 2.
x^{2}-\frac{1}{2}x=\frac{28}{2}
Division med 2 annullerer multiplikationen med 2.
x^{2}-\frac{1}{2}x=14
Divider 28 med 2.
x^{2}-\frac{1}{2}x+\left(-\frac{1}{4}\right)^{2}=14+\left(-\frac{1}{4}\right)^{2}
Divider -\frac{1}{2}, som er koefficienten for leddet x, med 2 for at få -\frac{1}{4}. Adder derefter kvadratet af -\frac{1}{4} på begge sider af ligningen. Dette trin gør venstre side af ligningen til et perfekt kvadrat.
x^{2}-\frac{1}{2}x+\frac{1}{16}=14+\frac{1}{16}
Du kan kvadrere -\frac{1}{4} ved at kvadrere både tælleren og nævneren i brøken.
x^{2}-\frac{1}{2}x+\frac{1}{16}=\frac{225}{16}
Adder 14 til \frac{1}{16}.
\left(x-\frac{1}{4}\right)^{2}=\frac{225}{16}
Faktor x^{2}-\frac{1}{2}x+\frac{1}{16}. Generelt kan det altid faktoreres som \left(x+\frac{b}{2}\right)^{2}, når x^{2}+bx+c er et perfekt kvadrat.
\sqrt{\left(x-\frac{1}{4}\right)^{2}}=\sqrt{\frac{225}{16}}
Tag kvadratroden af begge sider i ligningen.
x-\frac{1}{4}=\frac{15}{4} x-\frac{1}{4}=-\frac{15}{4}
Forenkling.
x=4 x=-\frac{7}{2}
Adder \frac{1}{4} på begge sider af ligningen.
Eksempler
Kvadratisk ligning
{ x } ^ { 2 } - 4 x - 5 = 0
Trigonometri
4 \sin \theta \cos \theta = 2 \sin \theta
Lineær ligning
y = 3x + 4
Aritmetik
699 * 533
Matrix
\left[ \begin{array} { l l } { 2 } & { 3 } \\ { 5 } & { 4 } \end{array} \right] \left[ \begin{array} { l l l } { 2 } & { 0 } & { 3 } \\ { -1 } & { 1 } & { 5 } \end{array} \right]
Samtidig ligning
\left. \begin{cases} { 8x+2y = 46 } \\ { 7x+3y = 47 } \end{cases} \right.
Differentiering
\frac { d } { d x } \frac { ( 3 x ^ { 2 } - 2 ) } { ( x - 5 ) }
Integration
\int _ { 0 } ^ { 1 } x e ^ { - x ^ { 2 } } d x
Grænser
\lim _{x \rightarrow-3} \frac{x^{2}-9}{x^{2}+2 x-3}