Løs for p
p=\frac{\sqrt{14}}{2}-1\approx 0,870828693
p=-\frac{\sqrt{14}}{2}-1\approx -2,870828693
Aktie
Kopieret til udklipsholder
2p^{2}+4p-5=0
Alle ligninger i formatet ax^{2}+bx+c=0 kan løses ved hjælp af den kvadratiske formel: \frac{-b±\sqrt{b^{2}-4ac}}{2a}. Den kvadratiske formel giver to løsninger: Én løsning, når ± er addition, og én anden løsning, når det er subtraktion.
p=\frac{-4±\sqrt{4^{2}-4\times 2\left(-5\right)}}{2\times 2}
Denne ligning er i standardform: ax^{2}+bx+c=0. Erstat 2 med a, 4 med b og -5 med c i den kvadratiske formel \frac{-b±\sqrt{b^{2}-4ac}}{2a}.
p=\frac{-4±\sqrt{16-4\times 2\left(-5\right)}}{2\times 2}
Kvadrér 4.
p=\frac{-4±\sqrt{16-8\left(-5\right)}}{2\times 2}
Multiplicer -4 gange 2.
p=\frac{-4±\sqrt{16+40}}{2\times 2}
Multiplicer -8 gange -5.
p=\frac{-4±\sqrt{56}}{2\times 2}
Adder 16 til 40.
p=\frac{-4±2\sqrt{14}}{2\times 2}
Tag kvadratroden af 56.
p=\frac{-4±2\sqrt{14}}{4}
Multiplicer 2 gange 2.
p=\frac{2\sqrt{14}-4}{4}
Nu skal du løse ligningen, p=\frac{-4±2\sqrt{14}}{4} når ± er plus. Adder -4 til 2\sqrt{14}.
p=\frac{\sqrt{14}}{2}-1
Divider -4+2\sqrt{14} med 4.
p=\frac{-2\sqrt{14}-4}{4}
Nu skal du løse ligningen, p=\frac{-4±2\sqrt{14}}{4} når ± er minus. Subtraher 2\sqrt{14} fra -4.
p=-\frac{\sqrt{14}}{2}-1
Divider -4-2\sqrt{14} med 4.
p=\frac{\sqrt{14}}{2}-1 p=-\frac{\sqrt{14}}{2}-1
Ligningen er nu løst.
2p^{2}+4p-5=0
Kvadratligninger som denne kan løses ved at fuldføre kvadratet. Ligningen skal først være i formlen x^{2}+bx=c for at fuldføre kvadratet.
2p^{2}+4p-5-\left(-5\right)=-\left(-5\right)
Adder 5 på begge sider af ligningen.
2p^{2}+4p=-\left(-5\right)
Hvis -5 subtraheres fra sig selv, giver det 0.
2p^{2}+4p=5
Subtraher -5 fra 0.
\frac{2p^{2}+4p}{2}=\frac{5}{2}
Divider begge sider med 2.
p^{2}+\frac{4}{2}p=\frac{5}{2}
Division med 2 annullerer multiplikationen med 2.
p^{2}+2p=\frac{5}{2}
Divider 4 med 2.
p^{2}+2p+1^{2}=\frac{5}{2}+1^{2}
Divider 2, som er koefficienten for leddet x, med 2 for at få 1. Adder derefter kvadratet af 1 på begge sider af ligningen. Dette trin gør venstre side af ligningen til et perfekt kvadrat.
p^{2}+2p+1=\frac{5}{2}+1
Kvadrér 1.
p^{2}+2p+1=\frac{7}{2}
Adder \frac{5}{2} til 1.
\left(p+1\right)^{2}=\frac{7}{2}
Faktor p^{2}+2p+1. Generelt kan det altid faktoreres som \left(x+\frac{b}{2}\right)^{2}, når x^{2}+bx+c er et perfekt kvadrat.
\sqrt{\left(p+1\right)^{2}}=\sqrt{\frac{7}{2}}
Tag kvadratroden af begge sider i ligningen.
p+1=\frac{\sqrt{14}}{2} p+1=-\frac{\sqrt{14}}{2}
Forenkling.
p=\frac{\sqrt{14}}{2}-1 p=-\frac{\sqrt{14}}{2}-1
Subtraher 1 fra begge sider af ligningen.
Eksempler
Kvadratisk ligning
{ x } ^ { 2 } - 4 x - 5 = 0
Trigonometri
4 \sin \theta \cos \theta = 2 \sin \theta
Lineær ligning
y = 3x + 4
Aritmetik
699 * 533
Matrix
\left[ \begin{array} { l l } { 2 } & { 3 } \\ { 5 } & { 4 } \end{array} \right] \left[ \begin{array} { l l l } { 2 } & { 0 } & { 3 } \\ { -1 } & { 1 } & { 5 } \end{array} \right]
Samtidig ligning
\left. \begin{cases} { 8x+2y = 46 } \\ { 7x+3y = 47 } \end{cases} \right.
Differentiering
\frac { d } { d x } \frac { ( 3 x ^ { 2 } - 2 ) } { ( x - 5 ) }
Integration
\int _ { 0 } ^ { 1 } x e ^ { - x ^ { 2 } } d x
Grænser
\lim _{x \rightarrow-3} \frac{x^{2}-9}{x^{2}+2 x-3}