Løs for b
b=\frac{\sqrt{15}-3}{2}\approx 0,436491673
b=\frac{-\sqrt{15}-3}{2}\approx -3,436491673
Aktie
Kopieret til udklipsholder
2b^{2}+6b-1=2
Alle ligninger i formatet ax^{2}+bx+c=0 kan løses ved hjælp af den kvadratiske formel: \frac{-b±\sqrt{b^{2}-4ac}}{2a}. Den kvadratiske formel giver to løsninger: Én løsning, når ± er addition, og én anden løsning, når det er subtraktion.
2b^{2}+6b-1-2=2-2
Subtraher 2 fra begge sider af ligningen.
2b^{2}+6b-1-2=0
Hvis 2 subtraheres fra sig selv, giver det 0.
2b^{2}+6b-3=0
Subtraher 2 fra -1.
b=\frac{-6±\sqrt{6^{2}-4\times 2\left(-3\right)}}{2\times 2}
Denne ligning er i standardform: ax^{2}+bx+c=0. Erstat 2 med a, 6 med b og -3 med c i den kvadratiske formel \frac{-b±\sqrt{b^{2}-4ac}}{2a}.
b=\frac{-6±\sqrt{36-4\times 2\left(-3\right)}}{2\times 2}
Kvadrér 6.
b=\frac{-6±\sqrt{36-8\left(-3\right)}}{2\times 2}
Multiplicer -4 gange 2.
b=\frac{-6±\sqrt{36+24}}{2\times 2}
Multiplicer -8 gange -3.
b=\frac{-6±\sqrt{60}}{2\times 2}
Adder 36 til 24.
b=\frac{-6±2\sqrt{15}}{2\times 2}
Tag kvadratroden af 60.
b=\frac{-6±2\sqrt{15}}{4}
Multiplicer 2 gange 2.
b=\frac{2\sqrt{15}-6}{4}
Nu skal du løse ligningen, b=\frac{-6±2\sqrt{15}}{4} når ± er plus. Adder -6 til 2\sqrt{15}.
b=\frac{\sqrt{15}-3}{2}
Divider -6+2\sqrt{15} med 4.
b=\frac{-2\sqrt{15}-6}{4}
Nu skal du løse ligningen, b=\frac{-6±2\sqrt{15}}{4} når ± er minus. Subtraher 2\sqrt{15} fra -6.
b=\frac{-\sqrt{15}-3}{2}
Divider -6-2\sqrt{15} med 4.
b=\frac{\sqrt{15}-3}{2} b=\frac{-\sqrt{15}-3}{2}
Ligningen er nu løst.
2b^{2}+6b-1=2
Kvadratligninger som denne kan løses ved at fuldføre kvadratet. Ligningen skal først være i formlen x^{2}+bx=c for at fuldføre kvadratet.
2b^{2}+6b-1-\left(-1\right)=2-\left(-1\right)
Adder 1 på begge sider af ligningen.
2b^{2}+6b=2-\left(-1\right)
Hvis -1 subtraheres fra sig selv, giver det 0.
2b^{2}+6b=3
Subtraher -1 fra 2.
\frac{2b^{2}+6b}{2}=\frac{3}{2}
Divider begge sider med 2.
b^{2}+\frac{6}{2}b=\frac{3}{2}
Division med 2 annullerer multiplikationen med 2.
b^{2}+3b=\frac{3}{2}
Divider 6 med 2.
b^{2}+3b+\left(\frac{3}{2}\right)^{2}=\frac{3}{2}+\left(\frac{3}{2}\right)^{2}
Divider 3, som er koefficienten for leddet x, med 2 for at få \frac{3}{2}. Adder derefter kvadratet af \frac{3}{2} på begge sider af ligningen. Dette trin gør venstre side af ligningen til et perfekt kvadrat.
b^{2}+3b+\frac{9}{4}=\frac{3}{2}+\frac{9}{4}
Du kan kvadrere \frac{3}{2} ved at kvadrere både tælleren og nævneren i brøken.
b^{2}+3b+\frac{9}{4}=\frac{15}{4}
Føj \frac{3}{2} til \frac{9}{4} ved at finde en fællesnævner og tilføje tællere. Reducer derefter brøken til de mindste led, hvis det er muligt.
\left(b+\frac{3}{2}\right)^{2}=\frac{15}{4}
Faktor b^{2}+3b+\frac{9}{4}. Generelt kan det altid faktoreres som \left(x+\frac{b}{2}\right)^{2}, når x^{2}+bx+c er et perfekt kvadrat.
\sqrt{\left(b+\frac{3}{2}\right)^{2}}=\sqrt{\frac{15}{4}}
Tag kvadratroden af begge sider i ligningen.
b+\frac{3}{2}=\frac{\sqrt{15}}{2} b+\frac{3}{2}=-\frac{\sqrt{15}}{2}
Forenkling.
b=\frac{\sqrt{15}-3}{2} b=\frac{-\sqrt{15}-3}{2}
Subtraher \frac{3}{2} fra begge sider af ligningen.
Eksempler
Kvadratisk ligning
{ x } ^ { 2 } - 4 x - 5 = 0
Trigonometri
4 \sin \theta \cos \theta = 2 \sin \theta
Lineær ligning
y = 3x + 4
Aritmetik
699 * 533
Matrix
\left[ \begin{array} { l l } { 2 } & { 3 } \\ { 5 } & { 4 } \end{array} \right] \left[ \begin{array} { l l l } { 2 } & { 0 } & { 3 } \\ { -1 } & { 1 } & { 5 } \end{array} \right]
Samtidig ligning
\left. \begin{cases} { 8x+2y = 46 } \\ { 7x+3y = 47 } \end{cases} \right.
Differentiering
\frac { d } { d x } \frac { ( 3 x ^ { 2 } - 2 ) } { ( x - 5 ) }
Integration
\int _ { 0 } ^ { 1 } x e ^ { - x ^ { 2 } } d x
Grænser
\lim _{x \rightarrow-3} \frac{x^{2}-9}{x^{2}+2 x-3}