Løs for y
y = \frac{\sqrt{3} + 1}{2} \approx 1,366025404
y=\frac{1-\sqrt{3}}{2}\approx -0,366025404
Graf
Aktie
Kopieret til udklipsholder
2+y-3y^{2}=y\left(y-3\right)
Brug fordelingsegenskaben til at multiplicere y med 1-3y.
2+y-3y^{2}=y^{2}-3y
Brug fordelingsegenskaben til at multiplicere y med y-3.
2+y-3y^{2}-y^{2}=-3y
Subtraher y^{2} fra begge sider.
2+y-4y^{2}=-3y
Kombiner -3y^{2} og -y^{2} for at få -4y^{2}.
2+y-4y^{2}+3y=0
Tilføj 3y på begge sider.
2+4y-4y^{2}=0
Kombiner y og 3y for at få 4y.
-4y^{2}+4y+2=0
Alle ligninger i formatet ax^{2}+bx+c=0 kan løses ved hjælp af den kvadratiske formel: \frac{-b±\sqrt{b^{2}-4ac}}{2a}. Den kvadratiske formel giver to løsninger: Én løsning, når ± er addition, og én anden løsning, når det er subtraktion.
y=\frac{-4±\sqrt{4^{2}-4\left(-4\right)\times 2}}{2\left(-4\right)}
Denne ligning er i standardform: ax^{2}+bx+c=0. Erstat -4 med a, 4 med b og 2 med c i den kvadratiske formel \frac{-b±\sqrt{b^{2}-4ac}}{2a}.
y=\frac{-4±\sqrt{16-4\left(-4\right)\times 2}}{2\left(-4\right)}
Kvadrér 4.
y=\frac{-4±\sqrt{16+16\times 2}}{2\left(-4\right)}
Multiplicer -4 gange -4.
y=\frac{-4±\sqrt{16+32}}{2\left(-4\right)}
Multiplicer 16 gange 2.
y=\frac{-4±\sqrt{48}}{2\left(-4\right)}
Adder 16 til 32.
y=\frac{-4±4\sqrt{3}}{2\left(-4\right)}
Tag kvadratroden af 48.
y=\frac{-4±4\sqrt{3}}{-8}
Multiplicer 2 gange -4.
y=\frac{4\sqrt{3}-4}{-8}
Nu skal du løse ligningen, y=\frac{-4±4\sqrt{3}}{-8} når ± er plus. Adder -4 til 4\sqrt{3}.
y=\frac{1-\sqrt{3}}{2}
Divider -4+4\sqrt{3} med -8.
y=\frac{-4\sqrt{3}-4}{-8}
Nu skal du løse ligningen, y=\frac{-4±4\sqrt{3}}{-8} når ± er minus. Subtraher 4\sqrt{3} fra -4.
y=\frac{\sqrt{3}+1}{2}
Divider -4-4\sqrt{3} med -8.
y=\frac{1-\sqrt{3}}{2} y=\frac{\sqrt{3}+1}{2}
Ligningen er nu løst.
2+y-3y^{2}=y\left(y-3\right)
Brug fordelingsegenskaben til at multiplicere y med 1-3y.
2+y-3y^{2}=y^{2}-3y
Brug fordelingsegenskaben til at multiplicere y med y-3.
2+y-3y^{2}-y^{2}=-3y
Subtraher y^{2} fra begge sider.
2+y-4y^{2}=-3y
Kombiner -3y^{2} og -y^{2} for at få -4y^{2}.
2+y-4y^{2}+3y=0
Tilføj 3y på begge sider.
2+4y-4y^{2}=0
Kombiner y og 3y for at få 4y.
4y-4y^{2}=-2
Subtraher 2 fra begge sider. Ethvert tal trukket fra nul giver tallets negation.
-4y^{2}+4y=-2
Kvadratligninger som denne kan løses ved at fuldføre kvadratet. Ligningen skal først være i formlen x^{2}+bx=c for at fuldføre kvadratet.
\frac{-4y^{2}+4y}{-4}=-\frac{2}{-4}
Divider begge sider med -4.
y^{2}+\frac{4}{-4}y=-\frac{2}{-4}
Division med -4 annullerer multiplikationen med -4.
y^{2}-y=-\frac{2}{-4}
Divider 4 med -4.
y^{2}-y=\frac{1}{2}
Reducer fraktionen \frac{-2}{-4} til de laveste led ved at udtrække og annullere 2.
y^{2}-y+\left(-\frac{1}{2}\right)^{2}=\frac{1}{2}+\left(-\frac{1}{2}\right)^{2}
Divider -1, som er koefficienten for leddet x, med 2 for at få -\frac{1}{2}. Adder derefter kvadratet af -\frac{1}{2} på begge sider af ligningen. Dette trin gør venstre side af ligningen til et perfekt kvadrat.
y^{2}-y+\frac{1}{4}=\frac{1}{2}+\frac{1}{4}
Du kan kvadrere -\frac{1}{2} ved at kvadrere både tælleren og nævneren i brøken.
y^{2}-y+\frac{1}{4}=\frac{3}{4}
Føj \frac{1}{2} til \frac{1}{4} ved at finde en fællesnævner og tilføje tællere. Reducer derefter brøken til de mindste led, hvis det er muligt.
\left(y-\frac{1}{2}\right)^{2}=\frac{3}{4}
Faktor y^{2}-y+\frac{1}{4}. Generelt kan det altid faktoreres som \left(x+\frac{b}{2}\right)^{2}, når x^{2}+bx+c er et perfekt kvadrat.
\sqrt{\left(y-\frac{1}{2}\right)^{2}}=\sqrt{\frac{3}{4}}
Tag kvadratroden af begge sider i ligningen.
y-\frac{1}{2}=\frac{\sqrt{3}}{2} y-\frac{1}{2}=-\frac{\sqrt{3}}{2}
Forenkling.
y=\frac{\sqrt{3}+1}{2} y=\frac{1-\sqrt{3}}{2}
Adder \frac{1}{2} på begge sider af ligningen.
Eksempler
Kvadratisk ligning
{ x } ^ { 2 } - 4 x - 5 = 0
Trigonometri
4 \sin \theta \cos \theta = 2 \sin \theta
Lineær ligning
y = 3x + 4
Aritmetik
699 * 533
Matrix
\left[ \begin{array} { l l } { 2 } & { 3 } \\ { 5 } & { 4 } \end{array} \right] \left[ \begin{array} { l l l } { 2 } & { 0 } & { 3 } \\ { -1 } & { 1 } & { 5 } \end{array} \right]
Samtidig ligning
\left. \begin{cases} { 8x+2y = 46 } \\ { 7x+3y = 47 } \end{cases} \right.
Differentiering
\frac { d } { d x } \frac { ( 3 x ^ { 2 } - 2 ) } { ( x - 5 ) }
Integration
\int _ { 0 } ^ { 1 } x e ^ { - x ^ { 2 } } d x
Grænser
\lim _{x \rightarrow-3} \frac{x^{2}-9}{x^{2}+2 x-3}