Løs for x
x=\frac{\sqrt{69}}{10}-\frac{3}{2}\approx -0,669337614
x=-\frac{\sqrt{69}}{10}-\frac{3}{2}\approx -2,330662386
Graf
Aktie
Kopieret til udklipsholder
1500+1500\left(1+x\right)+1500\left(1+x\right)^{2}=2160
Multiplicer 1+x og 1+x for at få \left(1+x\right)^{2}.
1500+1500+1500x+1500\left(1+x\right)^{2}=2160
Brug fordelingsegenskaben til at multiplicere 1500 med 1+x.
3000+1500x+1500\left(1+x\right)^{2}=2160
Tilføj 1500 og 1500 for at få 3000.
3000+1500x+1500\left(1+2x+x^{2}\right)=2160
Brug binomialsætningen \left(a+b\right)^{2}=a^{2}+2ab+b^{2} til at udvide \left(1+x\right)^{2}.
3000+1500x+1500+3000x+1500x^{2}=2160
Brug fordelingsegenskaben til at multiplicere 1500 med 1+2x+x^{2}.
4500+1500x+3000x+1500x^{2}=2160
Tilføj 3000 og 1500 for at få 4500.
4500+4500x+1500x^{2}=2160
Kombiner 1500x og 3000x for at få 4500x.
4500+4500x+1500x^{2}-2160=0
Subtraher 2160 fra begge sider.
2340+4500x+1500x^{2}=0
Subtraher 2160 fra 4500 for at få 2340.
1500x^{2}+4500x+2340=0
Alle ligninger i formatet ax^{2}+bx+c=0 kan løses ved hjælp af den kvadratiske formel: \frac{-b±\sqrt{b^{2}-4ac}}{2a}. Den kvadratiske formel giver to løsninger: Én løsning, når ± er addition, og én anden løsning, når det er subtraktion.
x=\frac{-4500±\sqrt{4500^{2}-4\times 1500\times 2340}}{2\times 1500}
Denne ligning er i standardform: ax^{2}+bx+c=0. Erstat 1500 med a, 4500 med b og 2340 med c i den kvadratiske formel \frac{-b±\sqrt{b^{2}-4ac}}{2a}.
x=\frac{-4500±\sqrt{20250000-4\times 1500\times 2340}}{2\times 1500}
Kvadrér 4500.
x=\frac{-4500±\sqrt{20250000-6000\times 2340}}{2\times 1500}
Multiplicer -4 gange 1500.
x=\frac{-4500±\sqrt{20250000-14040000}}{2\times 1500}
Multiplicer -6000 gange 2340.
x=\frac{-4500±\sqrt{6210000}}{2\times 1500}
Adder 20250000 til -14040000.
x=\frac{-4500±300\sqrt{69}}{2\times 1500}
Tag kvadratroden af 6210000.
x=\frac{-4500±300\sqrt{69}}{3000}
Multiplicer 2 gange 1500.
x=\frac{300\sqrt{69}-4500}{3000}
Nu skal du løse ligningen, x=\frac{-4500±300\sqrt{69}}{3000} når ± er plus. Adder -4500 til 300\sqrt{69}.
x=\frac{\sqrt{69}}{10}-\frac{3}{2}
Divider -4500+300\sqrt{69} med 3000.
x=\frac{-300\sqrt{69}-4500}{3000}
Nu skal du løse ligningen, x=\frac{-4500±300\sqrt{69}}{3000} når ± er minus. Subtraher 300\sqrt{69} fra -4500.
x=-\frac{\sqrt{69}}{10}-\frac{3}{2}
Divider -4500-300\sqrt{69} med 3000.
x=\frac{\sqrt{69}}{10}-\frac{3}{2} x=-\frac{\sqrt{69}}{10}-\frac{3}{2}
Ligningen er nu løst.
1500+1500\left(1+x\right)+1500\left(1+x\right)^{2}=2160
Multiplicer 1+x og 1+x for at få \left(1+x\right)^{2}.
1500+1500+1500x+1500\left(1+x\right)^{2}=2160
Brug fordelingsegenskaben til at multiplicere 1500 med 1+x.
3000+1500x+1500\left(1+x\right)^{2}=2160
Tilføj 1500 og 1500 for at få 3000.
3000+1500x+1500\left(1+2x+x^{2}\right)=2160
Brug binomialsætningen \left(a+b\right)^{2}=a^{2}+2ab+b^{2} til at udvide \left(1+x\right)^{2}.
3000+1500x+1500+3000x+1500x^{2}=2160
Brug fordelingsegenskaben til at multiplicere 1500 med 1+2x+x^{2}.
4500+1500x+3000x+1500x^{2}=2160
Tilføj 3000 og 1500 for at få 4500.
4500+4500x+1500x^{2}=2160
Kombiner 1500x og 3000x for at få 4500x.
4500x+1500x^{2}=2160-4500
Subtraher 4500 fra begge sider.
4500x+1500x^{2}=-2340
Subtraher 4500 fra 2160 for at få -2340.
1500x^{2}+4500x=-2340
Kvadratligninger som denne kan løses ved at fuldføre kvadratet. Ligningen skal først være i formlen x^{2}+bx=c for at fuldføre kvadratet.
\frac{1500x^{2}+4500x}{1500}=-\frac{2340}{1500}
Divider begge sider med 1500.
x^{2}+\frac{4500}{1500}x=-\frac{2340}{1500}
Division med 1500 annullerer multiplikationen med 1500.
x^{2}+3x=-\frac{2340}{1500}
Divider 4500 med 1500.
x^{2}+3x=-\frac{39}{25}
Reducer fraktionen \frac{-2340}{1500} til de laveste led ved at udtrække og annullere 60.
x^{2}+3x+\left(\frac{3}{2}\right)^{2}=-\frac{39}{25}+\left(\frac{3}{2}\right)^{2}
Divider 3, som er koefficienten for leddet x, med 2 for at få \frac{3}{2}. Adder derefter kvadratet af \frac{3}{2} på begge sider af ligningen. Dette trin gør venstre side af ligningen til et perfekt kvadrat.
x^{2}+3x+\frac{9}{4}=-\frac{39}{25}+\frac{9}{4}
Du kan kvadrere \frac{3}{2} ved at kvadrere både tælleren og nævneren i brøken.
x^{2}+3x+\frac{9}{4}=\frac{69}{100}
Føj -\frac{39}{25} til \frac{9}{4} ved at finde en fællesnævner og tilføje tællere. Reducer derefter brøken til de mindste led, hvis det er muligt.
\left(x+\frac{3}{2}\right)^{2}=\frac{69}{100}
Faktor x^{2}+3x+\frac{9}{4}. Generelt kan det altid faktoreres som \left(x+\frac{b}{2}\right)^{2}, når x^{2}+bx+c er et perfekt kvadrat.
\sqrt{\left(x+\frac{3}{2}\right)^{2}}=\sqrt{\frac{69}{100}}
Tag kvadratroden af begge sider i ligningen.
x+\frac{3}{2}=\frac{\sqrt{69}}{10} x+\frac{3}{2}=-\frac{\sqrt{69}}{10}
Forenkling.
x=\frac{\sqrt{69}}{10}-\frac{3}{2} x=-\frac{\sqrt{69}}{10}-\frac{3}{2}
Subtraher \frac{3}{2} fra begge sider af ligningen.
Eksempler
Kvadratisk ligning
{ x } ^ { 2 } - 4 x - 5 = 0
Trigonometri
4 \sin \theta \cos \theta = 2 \sin \theta
Lineær ligning
y = 3x + 4
Aritmetik
699 * 533
Matrix
\left[ \begin{array} { l l } { 2 } & { 3 } \\ { 5 } & { 4 } \end{array} \right] \left[ \begin{array} { l l l } { 2 } & { 0 } & { 3 } \\ { -1 } & { 1 } & { 5 } \end{array} \right]
Samtidig ligning
\left. \begin{cases} { 8x+2y = 46 } \\ { 7x+3y = 47 } \end{cases} \right.
Differentiering
\frac { d } { d x } \frac { ( 3 x ^ { 2 } - 2 ) } { ( x - 5 ) }
Integration
\int _ { 0 } ^ { 1 } x e ^ { - x ^ { 2 } } d x
Grænser
\lim _{x \rightarrow-3} \frac{x^{2}-9}{x^{2}+2 x-3}