Løs for x
x=\frac{\sqrt{6}}{3}+1\approx 1,816496581
x=-\frac{\sqrt{6}}{3}+1\approx 0,183503419
Graf
Aktie
Kopieret til udklipsholder
-9x^{2}+18x-3=0
Alle ligninger i formatet ax^{2}+bx+c=0 kan løses ved hjælp af den kvadratiske formel: \frac{-b±\sqrt{b^{2}-4ac}}{2a}. Den kvadratiske formel giver to løsninger: Én løsning, når ± er addition, og én anden løsning, når det er subtraktion.
x=\frac{-18±\sqrt{18^{2}-4\left(-9\right)\left(-3\right)}}{2\left(-9\right)}
Denne ligning er i standardform: ax^{2}+bx+c=0. Erstat -9 med a, 18 med b og -3 med c i den kvadratiske formel \frac{-b±\sqrt{b^{2}-4ac}}{2a}.
x=\frac{-18±\sqrt{324-4\left(-9\right)\left(-3\right)}}{2\left(-9\right)}
Kvadrér 18.
x=\frac{-18±\sqrt{324+36\left(-3\right)}}{2\left(-9\right)}
Multiplicer -4 gange -9.
x=\frac{-18±\sqrt{324-108}}{2\left(-9\right)}
Multiplicer 36 gange -3.
x=\frac{-18±\sqrt{216}}{2\left(-9\right)}
Adder 324 til -108.
x=\frac{-18±6\sqrt{6}}{2\left(-9\right)}
Tag kvadratroden af 216.
x=\frac{-18±6\sqrt{6}}{-18}
Multiplicer 2 gange -9.
x=\frac{6\sqrt{6}-18}{-18}
Nu skal du løse ligningen, x=\frac{-18±6\sqrt{6}}{-18} når ± er plus. Adder -18 til 6\sqrt{6}.
x=-\frac{\sqrt{6}}{3}+1
Divider -18+6\sqrt{6} med -18.
x=\frac{-6\sqrt{6}-18}{-18}
Nu skal du løse ligningen, x=\frac{-18±6\sqrt{6}}{-18} når ± er minus. Subtraher 6\sqrt{6} fra -18.
x=\frac{\sqrt{6}}{3}+1
Divider -18-6\sqrt{6} med -18.
x=-\frac{\sqrt{6}}{3}+1 x=\frac{\sqrt{6}}{3}+1
Ligningen er nu løst.
-9x^{2}+18x-3=0
Kvadratligninger som denne kan løses ved at fuldføre kvadratet. Ligningen skal først være i formlen x^{2}+bx=c for at fuldføre kvadratet.
-9x^{2}+18x-3-\left(-3\right)=-\left(-3\right)
Adder 3 på begge sider af ligningen.
-9x^{2}+18x=-\left(-3\right)
Hvis -3 subtraheres fra sig selv, giver det 0.
-9x^{2}+18x=3
Subtraher -3 fra 0.
\frac{-9x^{2}+18x}{-9}=\frac{3}{-9}
Divider begge sider med -9.
x^{2}+\frac{18}{-9}x=\frac{3}{-9}
Division med -9 annullerer multiplikationen med -9.
x^{2}-2x=\frac{3}{-9}
Divider 18 med -9.
x^{2}-2x=-\frac{1}{3}
Reducer fraktionen \frac{3}{-9} til de laveste led ved at udtrække og annullere 3.
x^{2}-2x+1=-\frac{1}{3}+1
Divider -2, som er koefficienten for leddet x, med 2 for at få -1. Adder derefter kvadratet af -1 på begge sider af ligningen. Dette trin gør venstre side af ligningen til et perfekt kvadrat.
x^{2}-2x+1=\frac{2}{3}
Adder -\frac{1}{3} til 1.
\left(x-1\right)^{2}=\frac{2}{3}
Faktor x^{2}-2x+1. Generelt kan det altid faktoreres som \left(x+\frac{b}{2}\right)^{2}, når x^{2}+bx+c er et perfekt kvadrat.
\sqrt{\left(x-1\right)^{2}}=\sqrt{\frac{2}{3}}
Tag kvadratroden af begge sider i ligningen.
x-1=\frac{\sqrt{6}}{3} x-1=-\frac{\sqrt{6}}{3}
Forenkling.
x=\frac{\sqrt{6}}{3}+1 x=-\frac{\sqrt{6}}{3}+1
Adder 1 på begge sider af ligningen.
Eksempler
Kvadratisk ligning
{ x } ^ { 2 } - 4 x - 5 = 0
Trigonometri
4 \sin \theta \cos \theta = 2 \sin \theta
Lineær ligning
y = 3x + 4
Aritmetik
699 * 533
Matrix
\left[ \begin{array} { l l } { 2 } & { 3 } \\ { 5 } & { 4 } \end{array} \right] \left[ \begin{array} { l l l } { 2 } & { 0 } & { 3 } \\ { -1 } & { 1 } & { 5 } \end{array} \right]
Samtidig ligning
\left. \begin{cases} { 8x+2y = 46 } \\ { 7x+3y = 47 } \end{cases} \right.
Differentiering
\frac { d } { d x } \frac { ( 3 x ^ { 2 } - 2 ) } { ( x - 5 ) }
Integration
\int _ { 0 } ^ { 1 } x e ^ { - x ^ { 2 } } d x
Grænser
\lim _{x \rightarrow-3} \frac{x^{2}-9}{x^{2}+2 x-3}