Løs for x
x = \frac{\sqrt{21} + 1}{2} \approx 2,791287847
x=\frac{1-\sqrt{21}}{2}\approx -1,791287847
Graf
Aktie
Kopieret til udklipsholder
x^{2}-x-2=3
Brug fordelingsegenskaben til at multiplicere x+1 med x-2, og kombiner ens led.
x^{2}-x-2-3=0
Subtraher 3 fra begge sider.
x^{2}-x-5=0
Subtraher 3 fra -2 for at få -5.
x=\frac{-\left(-1\right)±\sqrt{1-4\left(-5\right)}}{2}
Denne ligning er i standardform: ax^{2}+bx+c=0. Erstat 1 med a, -1 med b og -5 med c i den kvadratiske formel \frac{-b±\sqrt{b^{2}-4ac}}{2a}.
x=\frac{-\left(-1\right)±\sqrt{1+20}}{2}
Multiplicer -4 gange -5.
x=\frac{-\left(-1\right)±\sqrt{21}}{2}
Adder 1 til 20.
x=\frac{1±\sqrt{21}}{2}
Det modsatte af -1 er 1.
x=\frac{\sqrt{21}+1}{2}
Nu skal du løse ligningen, x=\frac{1±\sqrt{21}}{2} når ± er plus. Adder 1 til \sqrt{21}.
x=\frac{1-\sqrt{21}}{2}
Nu skal du løse ligningen, x=\frac{1±\sqrt{21}}{2} når ± er minus. Subtraher \sqrt{21} fra 1.
x=\frac{\sqrt{21}+1}{2} x=\frac{1-\sqrt{21}}{2}
Ligningen er nu løst.
x^{2}-x-2=3
Brug fordelingsegenskaben til at multiplicere x+1 med x-2, og kombiner ens led.
x^{2}-x=3+2
Tilføj 2 på begge sider.
x^{2}-x=5
Tilføj 3 og 2 for at få 5.
x^{2}-x+\left(-\frac{1}{2}\right)^{2}=5+\left(-\frac{1}{2}\right)^{2}
Divider -1, som er koefficienten for leddet x, med 2 for at få -\frac{1}{2}. Adder derefter kvadratet af -\frac{1}{2} på begge sider af ligningen. Dette trin gør venstre side af ligningen til et perfekt kvadrat.
x^{2}-x+\frac{1}{4}=5+\frac{1}{4}
Du kan kvadrere -\frac{1}{2} ved at kvadrere både tælleren og nævneren i brøken.
x^{2}-x+\frac{1}{4}=\frac{21}{4}
Adder 5 til \frac{1}{4}.
\left(x-\frac{1}{2}\right)^{2}=\frac{21}{4}
Faktor x^{2}-x+\frac{1}{4}. Generelt kan det altid faktoreres som \left(x+\frac{b}{2}\right)^{2}, når x^{2}+bx+c er et perfekt kvadrat.
\sqrt{\left(x-\frac{1}{2}\right)^{2}}=\sqrt{\frac{21}{4}}
Tag kvadratroden af begge sider i ligningen.
x-\frac{1}{2}=\frac{\sqrt{21}}{2} x-\frac{1}{2}=-\frac{\sqrt{21}}{2}
Forenkling.
x=\frac{\sqrt{21}+1}{2} x=\frac{1-\sqrt{21}}{2}
Adder \frac{1}{2} på begge sider af ligningen.
Eksempler
Kvadratisk ligning
{ x } ^ { 2 } - 4 x - 5 = 0
Trigonometri
4 \sin \theta \cos \theta = 2 \sin \theta
Lineær ligning
y = 3x + 4
Aritmetik
699 * 533
Matrix
\left[ \begin{array} { l l } { 2 } & { 3 } \\ { 5 } & { 4 } \end{array} \right] \left[ \begin{array} { l l l } { 2 } & { 0 } & { 3 } \\ { -1 } & { 1 } & { 5 } \end{array} \right]
Samtidig ligning
\left. \begin{cases} { 8x+2y = 46 } \\ { 7x+3y = 47 } \end{cases} \right.
Differentiering
\frac { d } { d x } \frac { ( 3 x ^ { 2 } - 2 ) } { ( x - 5 ) }
Integration
\int _ { 0 } ^ { 1 } x e ^ { - x ^ { 2 } } d x
Grænser
\lim _{x \rightarrow-3} \frac{x^{2}-9}{x^{2}+2 x-3}