Løs for x
x=-3
x=2
Graf
Aktie
Kopieret til udklipsholder
a+b=1 ab=-6
Faktor x^{2}+x-6 ved hjælp af formel x^{2}+\left(a+b\right)x+ab=\left(x+a\right)\left(x+b\right) for at løse ligningen. Hvis du vil finde a og b, skal du konfigurere et system, der skal løses.
-1,6 -2,3
Da ab er negative, skal a og b have de modsatte tegn. Da a+b er positivt, har det positive tal en større absolut værdi end det negative. Vis alle disse heltals par, der giver produkt -6.
-1+6=5 -2+3=1
Beregn summen af hvert par.
a=-2 b=3
Løsningen er det par, der får summen 1.
\left(x-2\right)\left(x+3\right)
Omskriv det faktoriserede udtryk \left(x+a\right)\left(x+b\right) ved hjælp af de opnåede værdier.
x=2 x=-3
Løs x-2=0 og x+3=0 for at finde Lignings løsninger.
a+b=1 ab=1\left(-6\right)=-6
Hvis du vil løse ligningen, skal du faktor venstre side ved at gruppere. For det første skal venstre side ikke skrives som x^{2}+ax+bx-6. Hvis du vil finde a og b, skal du konfigurere et system, der skal løses.
-1,6 -2,3
Da ab er negative, skal a og b have de modsatte tegn. Da a+b er positivt, har det positive tal en større absolut værdi end det negative. Vis alle disse heltals par, der giver produkt -6.
-1+6=5 -2+3=1
Beregn summen af hvert par.
a=-2 b=3
Løsningen er det par, der får summen 1.
\left(x^{2}-2x\right)+\left(3x-6\right)
Omskriv x^{2}+x-6 som \left(x^{2}-2x\right)+\left(3x-6\right).
x\left(x-2\right)+3\left(x-2\right)
Udx i den første og 3 i den anden gruppe.
\left(x-2\right)\left(x+3\right)
Udfaktoriser fællesleddet x-2 ved hjælp af fordelingsegenskaben.
x=2 x=-3
Løs x-2=0 og x+3=0 for at finde Lignings løsninger.
x^{2}+x-6=0
Alle ligninger i formatet ax^{2}+bx+c=0 kan løses ved hjælp af den kvadratiske formel: \frac{-b±\sqrt{b^{2}-4ac}}{2a}. Den kvadratiske formel giver to løsninger: Én løsning, når ± er addition, og én anden løsning, når det er subtraktion.
x=\frac{-1±\sqrt{1^{2}-4\left(-6\right)}}{2}
Denne ligning er i standardform: ax^{2}+bx+c=0. Erstat 1 med a, 1 med b og -6 med c i den kvadratiske formel \frac{-b±\sqrt{b^{2}-4ac}}{2a}.
x=\frac{-1±\sqrt{1-4\left(-6\right)}}{2}
Kvadrér 1.
x=\frac{-1±\sqrt{1+24}}{2}
Multiplicer -4 gange -6.
x=\frac{-1±\sqrt{25}}{2}
Adder 1 til 24.
x=\frac{-1±5}{2}
Tag kvadratroden af 25.
x=\frac{4}{2}
Nu skal du løse ligningen, x=\frac{-1±5}{2} når ± er plus. Adder -1 til 5.
x=2
Divider 4 med 2.
x=-\frac{6}{2}
Nu skal du løse ligningen, x=\frac{-1±5}{2} når ± er minus. Subtraher 5 fra -1.
x=-3
Divider -6 med 2.
x=2 x=-3
Ligningen er nu løst.
x^{2}+x-6=0
Kvadratligninger som denne kan løses ved at fuldføre kvadratet. Ligningen skal først være i formlen x^{2}+bx=c for at fuldføre kvadratet.
x^{2}+x-6-\left(-6\right)=-\left(-6\right)
Adder 6 på begge sider af ligningen.
x^{2}+x=-\left(-6\right)
Hvis -6 subtraheres fra sig selv, giver det 0.
x^{2}+x=6
Subtraher -6 fra 0.
x^{2}+x+\left(\frac{1}{2}\right)^{2}=6+\left(\frac{1}{2}\right)^{2}
Divider 1, som er koefficienten for leddet x, med 2 for at få \frac{1}{2}. Adder derefter kvadratet af \frac{1}{2} på begge sider af ligningen. Dette trin gør venstre side af ligningen til et perfekt kvadrat.
x^{2}+x+\frac{1}{4}=6+\frac{1}{4}
Du kan kvadrere \frac{1}{2} ved at kvadrere både tælleren og nævneren i brøken.
x^{2}+x+\frac{1}{4}=\frac{25}{4}
Adder 6 til \frac{1}{4}.
\left(x+\frac{1}{2}\right)^{2}=\frac{25}{4}
Faktor x^{2}+x+\frac{1}{4}. Generelt kan det altid faktoreres som \left(x+\frac{b}{2}\right)^{2}, når x^{2}+bx+c er et perfekt kvadrat.
\sqrt{\left(x+\frac{1}{2}\right)^{2}}=\sqrt{\frac{25}{4}}
Tag kvadratroden af begge sider i ligningen.
x+\frac{1}{2}=\frac{5}{2} x+\frac{1}{2}=-\frac{5}{2}
Forenkling.
x=2 x=-3
Subtraher \frac{1}{2} fra begge sider af ligningen.
Eksempler
Kvadratisk ligning
{ x } ^ { 2 } - 4 x - 5 = 0
Trigonometri
4 \sin \theta \cos \theta = 2 \sin \theta
Lineær ligning
y = 3x + 4
Aritmetik
699 * 533
Matrix
\left[ \begin{array} { l l } { 2 } & { 3 } \\ { 5 } & { 4 } \end{array} \right] \left[ \begin{array} { l l l } { 2 } & { 0 } & { 3 } \\ { -1 } & { 1 } & { 5 } \end{array} \right]
Samtidig ligning
\left. \begin{cases} { 8x+2y = 46 } \\ { 7x+3y = 47 } \end{cases} \right.
Differentiering
\frac { d } { d x } \frac { ( 3 x ^ { 2 } - 2 ) } { ( x - 5 ) }
Integration
\int _ { 0 } ^ { 1 } x e ^ { - x ^ { 2 } } d x
Grænser
\lim _{x \rightarrow-3} \frac{x^{2}-9}{x^{2}+2 x-3}