Evaluer
\frac{\sqrt{2}}{4}+1\approx 1,353553391
Aktie
Kopieret til udklipsholder
\frac{1}{2}\cos(45)+\left(\sin(60)\right)^{2}+\left(\cos(60)\right)^{2}
Hent værdien af \sin(30) fra trigonometriske værditabeller.
\frac{1}{2}\times \frac{\sqrt{2}}{2}+\left(\sin(60)\right)^{2}+\left(\cos(60)\right)^{2}
Hent værdien af \cos(45) fra trigonometriske værditabeller.
\frac{\sqrt{2}}{2\times 2}+\left(\sin(60)\right)^{2}+\left(\cos(60)\right)^{2}
Multiplicer \frac{1}{2} gange \frac{\sqrt{2}}{2} ved at multiplicere tæller gange tæller og nævner gange nævner.
\frac{\sqrt{2}}{2\times 2}+\left(\frac{\sqrt{3}}{2}\right)^{2}+\left(\cos(60)\right)^{2}
Hent værdien af \sin(60) fra trigonometriske værditabeller.
\frac{\sqrt{2}}{2\times 2}+\frac{\left(\sqrt{3}\right)^{2}}{2^{2}}+\left(\cos(60)\right)^{2}
For at hæve \frac{\sqrt{3}}{2} i en potens skal både tælleren og nævneren hæves i potensen og så divideres.
\frac{\sqrt{2}}{2\times 2}+\frac{\left(\sqrt{3}\right)^{2}}{2^{2}}+\left(\frac{1}{2}\right)^{2}
Hent værdien af \cos(60) fra trigonometriske værditabeller.
\frac{\sqrt{2}}{2\times 2}+\frac{\left(\sqrt{3}\right)^{2}}{2^{2}}+\frac{1}{4}
Beregn \frac{1}{2} til potensen af 2, og få \frac{1}{4}.
\frac{\sqrt{2}}{4}+\frac{\left(\sqrt{3}\right)^{2}}{4}+\frac{1}{4}
For tilføje eller fratrække udtryk skal du udvide dem for at gøre nævneren ens. Udvid 2\times 2.
\frac{\sqrt{2}+\left(\sqrt{3}\right)^{2}}{4}+\frac{1}{4}
Da \frac{\sqrt{2}}{4} og \frac{\left(\sqrt{3}\right)^{2}}{4} har den samme fællesnævner, skal du addere dem ved at tilføje deres tællere.
\frac{\sqrt{2}}{4}+\frac{\left(\sqrt{3}\right)^{2}}{2^{2}}+\frac{1}{4}
For tilføje eller fratrække udtryk skal du udvide dem for at gøre nævneren ens. Udvid 2\times 2.
\frac{\sqrt{2}+1}{4}+\frac{\left(\sqrt{3}\right)^{2}}{2^{2}}
Da \frac{\sqrt{2}}{4} og \frac{1}{4} har den samme fællesnævner, skal du addere dem ved at tilføje deres tællere.
\frac{\sqrt{2}+1}{4}+\frac{\left(\sqrt{3}\right)^{2}}{4}
For tilføje eller fratrække udtryk skal du udvide dem for at gøre nævneren ens. Udvid 2^{2}.
\frac{\sqrt{2}+1+\left(\sqrt{3}\right)^{2}}{4}
Da \frac{\sqrt{2}+1}{4} og \frac{\left(\sqrt{3}\right)^{2}}{4} har den samme fællesnævner, skal du addere dem ved at tilføje deres tællere.
\frac{\sqrt{2}+1}{4}+\frac{3}{2^{2}}
Kvadratet på \sqrt{3} er 3.
\frac{\sqrt{2}+1}{4}+\frac{3}{4}
Beregn 2 til potensen af 2, og få 4.
\frac{\sqrt{2}+1+3}{4}
Da \frac{\sqrt{2}+1}{4} og \frac{3}{4} har den samme fællesnævner, skal du addere dem ved at tilføje deres tællere.
\frac{\sqrt{2}+4}{4}
Lav beregningerne i \sqrt{2}+1+3.
Eksempler
Kvadratisk ligning
{ x } ^ { 2 } - 4 x - 5 = 0
Trigonometri
4 \sin \theta \cos \theta = 2 \sin \theta
Lineær ligning
y = 3x + 4
Aritmetik
699 * 533
Matrix
\left[ \begin{array} { l l } { 2 } & { 3 } \\ { 5 } & { 4 } \end{array} \right] \left[ \begin{array} { l l l } { 2 } & { 0 } & { 3 } \\ { -1 } & { 1 } & { 5 } \end{array} \right]
Samtidig ligning
\left. \begin{cases} { 8x+2y = 46 } \\ { 7x+3y = 47 } \end{cases} \right.
Differentiering
\frac { d } { d x } \frac { ( 3 x ^ { 2 } - 2 ) } { ( x - 5 ) }
Integration
\int _ { 0 } ^ { 1 } x e ^ { - x ^ { 2 } } d x
Grænser
\lim _{x \rightarrow-3} \frac{x^{2}-9}{x^{2}+2 x-3}