Løs for x
x=\frac{2\sqrt{31}-23}{15}\approx -0,790964752
x=\frac{-2\sqrt{31}-23}{15}\approx -2,275701915
Graf
Aktie
Kopieret til udklipsholder
3-x=\left(x+1\right)\left(x+2\right)\times 15
Variablen x må ikke være lig med en af følgende værdier -2,-1, fordi division med nul ikke er defineret. Multiplicer begge sider af ligningen med \left(x+1\right)\left(x+2\right).
3-x=\left(x^{2}+3x+2\right)\times 15
Brug fordelingsegenskaben til at multiplicere x+1 med x+2, og kombiner ens led.
3-x=15x^{2}+45x+30
Brug fordelingsegenskaben til at multiplicere x^{2}+3x+2 med 15.
3-x-15x^{2}=45x+30
Subtraher 15x^{2} fra begge sider.
3-x-15x^{2}-45x=30
Subtraher 45x fra begge sider.
3-46x-15x^{2}=30
Kombiner -x og -45x for at få -46x.
3-46x-15x^{2}-30=0
Subtraher 30 fra begge sider.
-27-46x-15x^{2}=0
Subtraher 30 fra 3 for at få -27.
-15x^{2}-46x-27=0
Alle ligninger i formatet ax^{2}+bx+c=0 kan løses ved hjælp af den kvadratiske formel: \frac{-b±\sqrt{b^{2}-4ac}}{2a}. Den kvadratiske formel giver to løsninger: Én løsning, når ± er addition, og én anden løsning, når det er subtraktion.
x=\frac{-\left(-46\right)±\sqrt{\left(-46\right)^{2}-4\left(-15\right)\left(-27\right)}}{2\left(-15\right)}
Denne ligning er i standardform: ax^{2}+bx+c=0. Erstat -15 med a, -46 med b og -27 med c i den kvadratiske formel \frac{-b±\sqrt{b^{2}-4ac}}{2a}.
x=\frac{-\left(-46\right)±\sqrt{2116-4\left(-15\right)\left(-27\right)}}{2\left(-15\right)}
Kvadrér -46.
x=\frac{-\left(-46\right)±\sqrt{2116+60\left(-27\right)}}{2\left(-15\right)}
Multiplicer -4 gange -15.
x=\frac{-\left(-46\right)±\sqrt{2116-1620}}{2\left(-15\right)}
Multiplicer 60 gange -27.
x=\frac{-\left(-46\right)±\sqrt{496}}{2\left(-15\right)}
Adder 2116 til -1620.
x=\frac{-\left(-46\right)±4\sqrt{31}}{2\left(-15\right)}
Tag kvadratroden af 496.
x=\frac{46±4\sqrt{31}}{2\left(-15\right)}
Det modsatte af -46 er 46.
x=\frac{46±4\sqrt{31}}{-30}
Multiplicer 2 gange -15.
x=\frac{4\sqrt{31}+46}{-30}
Nu skal du løse ligningen, x=\frac{46±4\sqrt{31}}{-30} når ± er plus. Adder 46 til 4\sqrt{31}.
x=\frac{-2\sqrt{31}-23}{15}
Divider 46+4\sqrt{31} med -30.
x=\frac{46-4\sqrt{31}}{-30}
Nu skal du løse ligningen, x=\frac{46±4\sqrt{31}}{-30} når ± er minus. Subtraher 4\sqrt{31} fra 46.
x=\frac{2\sqrt{31}-23}{15}
Divider 46-4\sqrt{31} med -30.
x=\frac{-2\sqrt{31}-23}{15} x=\frac{2\sqrt{31}-23}{15}
Ligningen er nu løst.
3-x=\left(x+1\right)\left(x+2\right)\times 15
Variablen x må ikke være lig med en af følgende værdier -2,-1, fordi division med nul ikke er defineret. Multiplicer begge sider af ligningen med \left(x+1\right)\left(x+2\right).
3-x=\left(x^{2}+3x+2\right)\times 15
Brug fordelingsegenskaben til at multiplicere x+1 med x+2, og kombiner ens led.
3-x=15x^{2}+45x+30
Brug fordelingsegenskaben til at multiplicere x^{2}+3x+2 med 15.
3-x-15x^{2}=45x+30
Subtraher 15x^{2} fra begge sider.
3-x-15x^{2}-45x=30
Subtraher 45x fra begge sider.
3-46x-15x^{2}=30
Kombiner -x og -45x for at få -46x.
-46x-15x^{2}=30-3
Subtraher 3 fra begge sider.
-46x-15x^{2}=27
Subtraher 3 fra 30 for at få 27.
-15x^{2}-46x=27
Kvadratligninger som denne kan løses ved at fuldføre kvadratet. Ligningen skal først være i formlen x^{2}+bx=c for at fuldføre kvadratet.
\frac{-15x^{2}-46x}{-15}=\frac{27}{-15}
Divider begge sider med -15.
x^{2}+\left(-\frac{46}{-15}\right)x=\frac{27}{-15}
Division med -15 annullerer multiplikationen med -15.
x^{2}+\frac{46}{15}x=\frac{27}{-15}
Divider -46 med -15.
x^{2}+\frac{46}{15}x=-\frac{9}{5}
Reducer fraktionen \frac{27}{-15} til de laveste led ved at udtrække og annullere 3.
x^{2}+\frac{46}{15}x+\left(\frac{23}{15}\right)^{2}=-\frac{9}{5}+\left(\frac{23}{15}\right)^{2}
Divider \frac{46}{15}, som er koefficienten for leddet x, med 2 for at få \frac{23}{15}. Adder derefter kvadratet af \frac{23}{15} på begge sider af ligningen. Dette trin gør venstre side af ligningen til et perfekt kvadrat.
x^{2}+\frac{46}{15}x+\frac{529}{225}=-\frac{9}{5}+\frac{529}{225}
Du kan kvadrere \frac{23}{15} ved at kvadrere både tælleren og nævneren i brøken.
x^{2}+\frac{46}{15}x+\frac{529}{225}=\frac{124}{225}
Føj -\frac{9}{5} til \frac{529}{225} ved at finde en fællesnævner og tilføje tællere. Reducer derefter brøken til de mindste led, hvis det er muligt.
\left(x+\frac{23}{15}\right)^{2}=\frac{124}{225}
Faktor x^{2}+\frac{46}{15}x+\frac{529}{225}. Generelt kan det altid faktoreres som \left(x+\frac{b}{2}\right)^{2}, når x^{2}+bx+c er et perfekt kvadrat.
\sqrt{\left(x+\frac{23}{15}\right)^{2}}=\sqrt{\frac{124}{225}}
Tag kvadratroden af begge sider i ligningen.
x+\frac{23}{15}=\frac{2\sqrt{31}}{15} x+\frac{23}{15}=-\frac{2\sqrt{31}}{15}
Forenkling.
x=\frac{2\sqrt{31}-23}{15} x=\frac{-2\sqrt{31}-23}{15}
Subtraher \frac{23}{15} fra begge sider af ligningen.
Eksempler
Kvadratisk ligning
{ x } ^ { 2 } - 4 x - 5 = 0
Trigonometri
4 \sin \theta \cos \theta = 2 \sin \theta
Lineær ligning
y = 3x + 4
Aritmetik
699 * 533
Matrix
\left[ \begin{array} { l l } { 2 } & { 3 } \\ { 5 } & { 4 } \end{array} \right] \left[ \begin{array} { l l l } { 2 } & { 0 } & { 3 } \\ { -1 } & { 1 } & { 5 } \end{array} \right]
Samtidig ligning
\left. \begin{cases} { 8x+2y = 46 } \\ { 7x+3y = 47 } \end{cases} \right.
Differentiering
\frac { d } { d x } \frac { ( 3 x ^ { 2 } - 2 ) } { ( x - 5 ) }
Integration
\int _ { 0 } ^ { 1 } x e ^ { - x ^ { 2 } } d x
Grænser
\lim _{x \rightarrow-3} \frac{x^{2}-9}{x^{2}+2 x-3}