Løs for x (complex solution)
x=\frac{-19+3\sqrt{15}i}{8}\approx -2,375+1,452368755i
x=\frac{-3\sqrt{15}i-19}{8}\approx -2,375-1,452368755i
Graf
Aktie
Kopieret til udklipsholder
\frac{1}{6}\left(4x+5\right)\left(-\frac{2}{3}\right)\left(2x+7\right)=3
Brøken \frac{-2}{3} kan omskrives som -\frac{2}{3} ved at fratrække det negative fortegn.
-\frac{1}{9}\left(4x+5\right)\left(2x+7\right)=3
Multiplicer \frac{1}{6} og -\frac{2}{3} for at få -\frac{1}{9}.
\left(-\frac{4}{9}x-\frac{5}{9}\right)\left(2x+7\right)=3
Brug fordelingsegenskaben til at multiplicere -\frac{1}{9} med 4x+5.
-\frac{8}{9}x^{2}-\frac{38}{9}x-\frac{35}{9}=3
Brug fordelingsegenskaben til at multiplicere -\frac{4}{9}x-\frac{5}{9} med 2x+7, og kombiner ens led.
-\frac{8}{9}x^{2}-\frac{38}{9}x-\frac{35}{9}-3=0
Subtraher 3 fra begge sider.
-\frac{8}{9}x^{2}-\frac{38}{9}x-\frac{62}{9}=0
Subtraher 3 fra -\frac{35}{9} for at få -\frac{62}{9}.
x=\frac{-\left(-\frac{38}{9}\right)±\sqrt{\left(-\frac{38}{9}\right)^{2}-4\left(-\frac{8}{9}\right)\left(-\frac{62}{9}\right)}}{2\left(-\frac{8}{9}\right)}
Denne ligning er i standardform: ax^{2}+bx+c=0. Erstat -\frac{8}{9} med a, -\frac{38}{9} med b og -\frac{62}{9} med c i den kvadratiske formel \frac{-b±\sqrt{b^{2}-4ac}}{2a}.
x=\frac{-\left(-\frac{38}{9}\right)±\sqrt{\frac{1444}{81}-4\left(-\frac{8}{9}\right)\left(-\frac{62}{9}\right)}}{2\left(-\frac{8}{9}\right)}
Du kan kvadrere -\frac{38}{9} ved at kvadrere både tælleren og nævneren i brøken.
x=\frac{-\left(-\frac{38}{9}\right)±\sqrt{\frac{1444}{81}+\frac{32}{9}\left(-\frac{62}{9}\right)}}{2\left(-\frac{8}{9}\right)}
Multiplicer -4 gange -\frac{8}{9}.
x=\frac{-\left(-\frac{38}{9}\right)±\sqrt{\frac{1444-1984}{81}}}{2\left(-\frac{8}{9}\right)}
Multiplicer \frac{32}{9} gange -\frac{62}{9} ved at multiplicere tæller gange tæller og nævner gange nævner. Reducer derefter brøken til de laveste mulige led, hvis det er muligt.
x=\frac{-\left(-\frac{38}{9}\right)±\sqrt{-\frac{20}{3}}}{2\left(-\frac{8}{9}\right)}
Føj \frac{1444}{81} til -\frac{1984}{81} ved at finde en fællesnævner og tilføje tællere. Reducer derefter brøken til de mindste led, hvis det er muligt.
x=\frac{-\left(-\frac{38}{9}\right)±\frac{2\sqrt{15}i}{3}}{2\left(-\frac{8}{9}\right)}
Tag kvadratroden af -\frac{20}{3}.
x=\frac{\frac{38}{9}±\frac{2\sqrt{15}i}{3}}{2\left(-\frac{8}{9}\right)}
Det modsatte af -\frac{38}{9} er \frac{38}{9}.
x=\frac{\frac{38}{9}±\frac{2\sqrt{15}i}{3}}{-\frac{16}{9}}
Multiplicer 2 gange -\frac{8}{9}.
x=\frac{\frac{2\sqrt{15}i}{3}+\frac{38}{9}}{-\frac{16}{9}}
Nu skal du løse ligningen, x=\frac{\frac{38}{9}±\frac{2\sqrt{15}i}{3}}{-\frac{16}{9}} når ± er plus. Adder \frac{38}{9} til \frac{2i\sqrt{15}}{3}.
x=\frac{-3\sqrt{15}i-19}{8}
Divider \frac{38}{9}+\frac{2i\sqrt{15}}{3} med -\frac{16}{9} ved at multiplicere \frac{38}{9}+\frac{2i\sqrt{15}}{3} med den reciprokke værdi af -\frac{16}{9}.
x=\frac{-\frac{2\sqrt{15}i}{3}+\frac{38}{9}}{-\frac{16}{9}}
Nu skal du løse ligningen, x=\frac{\frac{38}{9}±\frac{2\sqrt{15}i}{3}}{-\frac{16}{9}} når ± er minus. Subtraher \frac{2i\sqrt{15}}{3} fra \frac{38}{9}.
x=\frac{-19+3\sqrt{15}i}{8}
Divider \frac{38}{9}-\frac{2i\sqrt{15}}{3} med -\frac{16}{9} ved at multiplicere \frac{38}{9}-\frac{2i\sqrt{15}}{3} med den reciprokke værdi af -\frac{16}{9}.
x=\frac{-3\sqrt{15}i-19}{8} x=\frac{-19+3\sqrt{15}i}{8}
Ligningen er nu løst.
\frac{1}{6}\left(4x+5\right)\left(-\frac{2}{3}\right)\left(2x+7\right)=3
Brøken \frac{-2}{3} kan omskrives som -\frac{2}{3} ved at fratrække det negative fortegn.
-\frac{1}{9}\left(4x+5\right)\left(2x+7\right)=3
Multiplicer \frac{1}{6} og -\frac{2}{3} for at få -\frac{1}{9}.
\left(-\frac{4}{9}x-\frac{5}{9}\right)\left(2x+7\right)=3
Brug fordelingsegenskaben til at multiplicere -\frac{1}{9} med 4x+5.
-\frac{8}{9}x^{2}-\frac{38}{9}x-\frac{35}{9}=3
Brug fordelingsegenskaben til at multiplicere -\frac{4}{9}x-\frac{5}{9} med 2x+7, og kombiner ens led.
-\frac{8}{9}x^{2}-\frac{38}{9}x=3+\frac{35}{9}
Tilføj \frac{35}{9} på begge sider.
-\frac{8}{9}x^{2}-\frac{38}{9}x=\frac{62}{9}
Tilføj 3 og \frac{35}{9} for at få \frac{62}{9}.
\frac{-\frac{8}{9}x^{2}-\frac{38}{9}x}{-\frac{8}{9}}=\frac{\frac{62}{9}}{-\frac{8}{9}}
Divider begge sider af ligningen med -\frac{8}{9}, hvilket er det samme som at multiplicere begge sider med den reciprokke værdi af brøken.
x^{2}+\left(-\frac{\frac{38}{9}}{-\frac{8}{9}}\right)x=\frac{\frac{62}{9}}{-\frac{8}{9}}
Division med -\frac{8}{9} annullerer multiplikationen med -\frac{8}{9}.
x^{2}+\frac{19}{4}x=\frac{\frac{62}{9}}{-\frac{8}{9}}
Divider -\frac{38}{9} med -\frac{8}{9} ved at multiplicere -\frac{38}{9} med den reciprokke værdi af -\frac{8}{9}.
x^{2}+\frac{19}{4}x=-\frac{31}{4}
Divider \frac{62}{9} med -\frac{8}{9} ved at multiplicere \frac{62}{9} med den reciprokke værdi af -\frac{8}{9}.
x^{2}+\frac{19}{4}x+\left(\frac{19}{8}\right)^{2}=-\frac{31}{4}+\left(\frac{19}{8}\right)^{2}
Divider \frac{19}{4}, som er koefficienten for leddet x, med 2 for at få \frac{19}{8}. Adder derefter kvadratet af \frac{19}{8} på begge sider af ligningen. Dette trin gør venstre side af ligningen til et perfekt kvadrat.
x^{2}+\frac{19}{4}x+\frac{361}{64}=-\frac{31}{4}+\frac{361}{64}
Du kan kvadrere \frac{19}{8} ved at kvadrere både tælleren og nævneren i brøken.
x^{2}+\frac{19}{4}x+\frac{361}{64}=-\frac{135}{64}
Føj -\frac{31}{4} til \frac{361}{64} ved at finde en fællesnævner og tilføje tællere. Reducer derefter brøken til de mindste led, hvis det er muligt.
\left(x+\frac{19}{8}\right)^{2}=-\frac{135}{64}
Faktor x^{2}+\frac{19}{4}x+\frac{361}{64}. Generelt kan det altid faktoreres som \left(x+\frac{b}{2}\right)^{2}, når x^{2}+bx+c er et perfekt kvadrat.
\sqrt{\left(x+\frac{19}{8}\right)^{2}}=\sqrt{-\frac{135}{64}}
Tag kvadratroden af begge sider i ligningen.
x+\frac{19}{8}=\frac{3\sqrt{15}i}{8} x+\frac{19}{8}=-\frac{3\sqrt{15}i}{8}
Forenkling.
x=\frac{-19+3\sqrt{15}i}{8} x=\frac{-3\sqrt{15}i-19}{8}
Subtraher \frac{19}{8} fra begge sider af ligningen.
Eksempler
Kvadratisk ligning
{ x } ^ { 2 } - 4 x - 5 = 0
Trigonometri
4 \sin \theta \cos \theta = 2 \sin \theta
Lineær ligning
y = 3x + 4
Aritmetik
699 * 533
Matrix
\left[ \begin{array} { l l } { 2 } & { 3 } \\ { 5 } & { 4 } \end{array} \right] \left[ \begin{array} { l l l } { 2 } & { 0 } & { 3 } \\ { -1 } & { 1 } & { 5 } \end{array} \right]
Samtidig ligning
\left. \begin{cases} { 8x+2y = 46 } \\ { 7x+3y = 47 } \end{cases} \right.
Differentiering
\frac { d } { d x } \frac { ( 3 x ^ { 2 } - 2 ) } { ( x - 5 ) }
Integration
\int _ { 0 } ^ { 1 } x e ^ { - x ^ { 2 } } d x
Grænser
\lim _{x \rightarrow-3} \frac{x^{2}-9}{x^{2}+2 x-3}