Løs for x (complex solution)
x=\frac{\sqrt{2}i}{2}+1\approx 1+0,707106781i
x=-\frac{\sqrt{2}i}{2}+1\approx 1-0,707106781i
Graf
Aktie
Kopieret til udklipsholder
2x-1=2\left(1-x\right)\left(x-2\right)
Variablen x må ikke være lig med 2, fordi division med nul ikke er defineret. Multiplicer begge sider af ligningen med x-2.
2x-1=\left(2-2x\right)\left(x-2\right)
Brug fordelingsegenskaben til at multiplicere 2 med 1-x.
2x-1=6x-4-2x^{2}
Brug fordelingsegenskaben til at multiplicere 2-2x med x-2, og kombiner ens led.
2x-1-6x=-4-2x^{2}
Subtraher 6x fra begge sider.
-4x-1=-4-2x^{2}
Kombiner 2x og -6x for at få -4x.
-4x-1-\left(-4\right)=-2x^{2}
Subtraher -4 fra begge sider.
-4x-1+4=-2x^{2}
Det modsatte af -4 er 4.
-4x-1+4+2x^{2}=0
Tilføj 2x^{2} på begge sider.
-4x+3+2x^{2}=0
Tilføj -1 og 4 for at få 3.
2x^{2}-4x+3=0
Alle ligninger i formatet ax^{2}+bx+c=0 kan løses ved hjælp af den kvadratiske formel: \frac{-b±\sqrt{b^{2}-4ac}}{2a}. Den kvadratiske formel giver to løsninger: Én løsning, når ± er addition, og én anden løsning, når det er subtraktion.
x=\frac{-\left(-4\right)±\sqrt{\left(-4\right)^{2}-4\times 2\times 3}}{2\times 2}
Denne ligning er i standardform: ax^{2}+bx+c=0. Erstat 2 med a, -4 med b og 3 med c i den kvadratiske formel \frac{-b±\sqrt{b^{2}-4ac}}{2a}.
x=\frac{-\left(-4\right)±\sqrt{16-4\times 2\times 3}}{2\times 2}
Kvadrér -4.
x=\frac{-\left(-4\right)±\sqrt{16-8\times 3}}{2\times 2}
Multiplicer -4 gange 2.
x=\frac{-\left(-4\right)±\sqrt{16-24}}{2\times 2}
Multiplicer -8 gange 3.
x=\frac{-\left(-4\right)±\sqrt{-8}}{2\times 2}
Adder 16 til -24.
x=\frac{-\left(-4\right)±2\sqrt{2}i}{2\times 2}
Tag kvadratroden af -8.
x=\frac{4±2\sqrt{2}i}{2\times 2}
Det modsatte af -4 er 4.
x=\frac{4±2\sqrt{2}i}{4}
Multiplicer 2 gange 2.
x=\frac{4+2\sqrt{2}i}{4}
Nu skal du løse ligningen, x=\frac{4±2\sqrt{2}i}{4} når ± er plus. Adder 4 til 2i\sqrt{2}.
x=\frac{\sqrt{2}i}{2}+1
Divider 4+2i\sqrt{2} med 4.
x=\frac{-2\sqrt{2}i+4}{4}
Nu skal du løse ligningen, x=\frac{4±2\sqrt{2}i}{4} når ± er minus. Subtraher 2i\sqrt{2} fra 4.
x=-\frac{\sqrt{2}i}{2}+1
Divider 4-2i\sqrt{2} med 4.
x=\frac{\sqrt{2}i}{2}+1 x=-\frac{\sqrt{2}i}{2}+1
Ligningen er nu løst.
2x-1=2\left(1-x\right)\left(x-2\right)
Variablen x må ikke være lig med 2, fordi division med nul ikke er defineret. Multiplicer begge sider af ligningen med x-2.
2x-1=\left(2-2x\right)\left(x-2\right)
Brug fordelingsegenskaben til at multiplicere 2 med 1-x.
2x-1=6x-4-2x^{2}
Brug fordelingsegenskaben til at multiplicere 2-2x med x-2, og kombiner ens led.
2x-1-6x=-4-2x^{2}
Subtraher 6x fra begge sider.
-4x-1=-4-2x^{2}
Kombiner 2x og -6x for at få -4x.
-4x-1+2x^{2}=-4
Tilføj 2x^{2} på begge sider.
-4x+2x^{2}=-4+1
Tilføj 1 på begge sider.
-4x+2x^{2}=-3
Tilføj -4 og 1 for at få -3.
2x^{2}-4x=-3
Kvadratligninger som denne kan løses ved at fuldføre kvadratet. Ligningen skal først være i formlen x^{2}+bx=c for at fuldføre kvadratet.
\frac{2x^{2}-4x}{2}=-\frac{3}{2}
Divider begge sider med 2.
x^{2}+\left(-\frac{4}{2}\right)x=-\frac{3}{2}
Division med 2 annullerer multiplikationen med 2.
x^{2}-2x=-\frac{3}{2}
Divider -4 med 2.
x^{2}-2x+1=-\frac{3}{2}+1
Divider -2, som er koefficienten for leddet x, med 2 for at få -1. Adder derefter kvadratet af -1 på begge sider af ligningen. Dette trin gør venstre side af ligningen til et perfekt kvadrat.
x^{2}-2x+1=-\frac{1}{2}
Adder -\frac{3}{2} til 1.
\left(x-1\right)^{2}=-\frac{1}{2}
Faktor x^{2}-2x+1. Generelt kan det altid faktoreres som \left(x+\frac{b}{2}\right)^{2}, når x^{2}+bx+c er et perfekt kvadrat.
\sqrt{\left(x-1\right)^{2}}=\sqrt{-\frac{1}{2}}
Tag kvadratroden af begge sider i ligningen.
x-1=\frac{\sqrt{2}i}{2} x-1=-\frac{\sqrt{2}i}{2}
Forenkling.
x=\frac{\sqrt{2}i}{2}+1 x=-\frac{\sqrt{2}i}{2}+1
Adder 1 på begge sider af ligningen.
Eksempler
Kvadratisk ligning
{ x } ^ { 2 } - 4 x - 5 = 0
Trigonometri
4 \sin \theta \cos \theta = 2 \sin \theta
Lineær ligning
y = 3x + 4
Aritmetik
699 * 533
Matrix
\left[ \begin{array} { l l } { 2 } & { 3 } \\ { 5 } & { 4 } \end{array} \right] \left[ \begin{array} { l l l } { 2 } & { 0 } & { 3 } \\ { -1 } & { 1 } & { 5 } \end{array} \right]
Samtidig ligning
\left. \begin{cases} { 8x+2y = 46 } \\ { 7x+3y = 47 } \end{cases} \right.
Differentiering
\frac { d } { d x } \frac { ( 3 x ^ { 2 } - 2 ) } { ( x - 5 ) }
Integration
\int _ { 0 } ^ { 1 } x e ^ { - x ^ { 2 } } d x
Grænser
\lim _{x \rightarrow-3} \frac{x^{2}-9}{x^{2}+2 x-3}