Evaluer
\frac{4}{3}\approx 1,333333333
Aktie
Kopieret til udklipsholder
\frac{1-\left(\frac{\sqrt{2}}{2}\right)^{2}}{1+\left(\sin(45)\right)^{2}}+\left(\tan(45)\right)^{2}
Hent værdien af \sin(45) fra trigonometriske værditabeller.
\frac{1-\frac{\left(\sqrt{2}\right)^{2}}{2^{2}}}{1+\left(\sin(45)\right)^{2}}+\left(\tan(45)\right)^{2}
For at hæve \frac{\sqrt{2}}{2} i en potens skal både tælleren og nævneren hæves i potensen og så divideres.
\frac{1-\frac{2}{2^{2}}}{1+\left(\sin(45)\right)^{2}}+\left(\tan(45)\right)^{2}
Kvadratet på \sqrt{2} er 2.
\frac{1-\frac{2}{4}}{1+\left(\sin(45)\right)^{2}}+\left(\tan(45)\right)^{2}
Beregn 2 til potensen af 2, og få 4.
\frac{1-\frac{1}{2}}{1+\left(\sin(45)\right)^{2}}+\left(\tan(45)\right)^{2}
Reducer fraktionen \frac{2}{4} til de laveste led ved at udtrække og annullere 2.
\frac{\frac{1}{2}}{1+\left(\sin(45)\right)^{2}}+\left(\tan(45)\right)^{2}
Subtraher \frac{1}{2} fra 1 for at få \frac{1}{2}.
\frac{\frac{1}{2}}{1+\left(\frac{\sqrt{2}}{2}\right)^{2}}+\left(\tan(45)\right)^{2}
Hent værdien af \sin(45) fra trigonometriske værditabeller.
\frac{\frac{1}{2}}{1+\frac{\left(\sqrt{2}\right)^{2}}{2^{2}}}+\left(\tan(45)\right)^{2}
For at hæve \frac{\sqrt{2}}{2} i en potens skal både tælleren og nævneren hæves i potensen og så divideres.
\frac{\frac{1}{2}}{\frac{2^{2}}{2^{2}}+\frac{\left(\sqrt{2}\right)^{2}}{2^{2}}}+\left(\tan(45)\right)^{2}
For tilføje eller fratrække udtryk skal du udvide dem for at gøre nævneren ens. Multiplicer 1 gange \frac{2^{2}}{2^{2}}.
\frac{\frac{1}{2}}{\frac{2^{2}+\left(\sqrt{2}\right)^{2}}{2^{2}}}+\left(\tan(45)\right)^{2}
Da \frac{2^{2}}{2^{2}} og \frac{\left(\sqrt{2}\right)^{2}}{2^{2}} har den samme fællesnævner, skal du addere dem ved at tilføje deres tællere.
\frac{2^{2}}{2\left(2^{2}+\left(\sqrt{2}\right)^{2}\right)}+\left(\tan(45)\right)^{2}
Divider \frac{1}{2} med \frac{2^{2}+\left(\sqrt{2}\right)^{2}}{2^{2}} ved at multiplicere \frac{1}{2} med den reciprokke værdi af \frac{2^{2}+\left(\sqrt{2}\right)^{2}}{2^{2}}.
\frac{2}{\left(\sqrt{2}\right)^{2}+2^{2}}+\left(\tan(45)\right)^{2}
Udlign 2 i både tælleren og nævneren.
\frac{2}{2+2^{2}}+\left(\tan(45)\right)^{2}
Kvadratet på \sqrt{2} er 2.
\frac{2}{2+4}+\left(\tan(45)\right)^{2}
Beregn 2 til potensen af 2, og få 4.
\frac{2}{6}+\left(\tan(45)\right)^{2}
Tilføj 2 og 4 for at få 6.
\frac{1}{3}+\left(\tan(45)\right)^{2}
Reducer fraktionen \frac{2}{6} til de laveste led ved at udtrække og annullere 2.
\frac{1}{3}+1^{2}
Hent værdien af \tan(45) fra trigonometriske værditabeller.
\frac{1}{3}+1
Beregn 1 til potensen af 2, og få 1.
\frac{4}{3}
Tilføj \frac{1}{3} og 1 for at få \frac{4}{3}.
Eksempler
Kvadratisk ligning
{ x } ^ { 2 } - 4 x - 5 = 0
Trigonometri
4 \sin \theta \cos \theta = 2 \sin \theta
Lineær ligning
y = 3x + 4
Aritmetik
699 * 533
Matrix
\left[ \begin{array} { l l } { 2 } & { 3 } \\ { 5 } & { 4 } \end{array} \right] \left[ \begin{array} { l l l } { 2 } & { 0 } & { 3 } \\ { -1 } & { 1 } & { 5 } \end{array} \right]
Samtidig ligning
\left. \begin{cases} { 8x+2y = 46 } \\ { 7x+3y = 47 } \end{cases} \right.
Differentiering
\frac { d } { d x } \frac { ( 3 x ^ { 2 } - 2 ) } { ( x - 5 ) }
Integration
\int _ { 0 } ^ { 1 } x e ^ { - x ^ { 2 } } d x
Grænser
\lim _{x \rightarrow-3} \frac{x^{2}-9}{x^{2}+2 x-3}