Løs for x
x=\frac{\sqrt{33}}{12}+\frac{1}{4}\approx 0,728713554
x=-\frac{\sqrt{33}}{12}+\frac{1}{4}\approx -0,228713554
Graf
Aktie
Kopieret til udklipsholder
1+3x\left(-2\right)=2x\times 3x+3x\left(-3\right)
Variablen x må ikke være lig med 0, fordi division med nul ikke er defineret. Multiplicer begge sider af ligningen med 3x.
1-6x=2x\times 3x+3x\left(-3\right)
Multiplicer 3 og -2 for at få -6.
1-6x=2x^{2}\times 3+3x\left(-3\right)
Multiplicer x og x for at få x^{2}.
1-6x=6x^{2}+3x\left(-3\right)
Multiplicer 2 og 3 for at få 6.
1-6x=6x^{2}-9x
Multiplicer 3 og -3 for at få -9.
1-6x-6x^{2}=-9x
Subtraher 6x^{2} fra begge sider.
1-6x-6x^{2}+9x=0
Tilføj 9x på begge sider.
1+3x-6x^{2}=0
Kombiner -6x og 9x for at få 3x.
-6x^{2}+3x+1=0
Alle ligninger i formatet ax^{2}+bx+c=0 kan løses ved hjælp af den kvadratiske formel: \frac{-b±\sqrt{b^{2}-4ac}}{2a}. Den kvadratiske formel giver to løsninger: Én løsning, når ± er addition, og én anden løsning, når det er subtraktion.
x=\frac{-3±\sqrt{3^{2}-4\left(-6\right)}}{2\left(-6\right)}
Denne ligning er i standardform: ax^{2}+bx+c=0. Erstat -6 med a, 3 med b og 1 med c i den kvadratiske formel \frac{-b±\sqrt{b^{2}-4ac}}{2a}.
x=\frac{-3±\sqrt{9-4\left(-6\right)}}{2\left(-6\right)}
Kvadrér 3.
x=\frac{-3±\sqrt{9+24}}{2\left(-6\right)}
Multiplicer -4 gange -6.
x=\frac{-3±\sqrt{33}}{2\left(-6\right)}
Adder 9 til 24.
x=\frac{-3±\sqrt{33}}{-12}
Multiplicer 2 gange -6.
x=\frac{\sqrt{33}-3}{-12}
Nu skal du løse ligningen, x=\frac{-3±\sqrt{33}}{-12} når ± er plus. Adder -3 til \sqrt{33}.
x=-\frac{\sqrt{33}}{12}+\frac{1}{4}
Divider -3+\sqrt{33} med -12.
x=\frac{-\sqrt{33}-3}{-12}
Nu skal du løse ligningen, x=\frac{-3±\sqrt{33}}{-12} når ± er minus. Subtraher \sqrt{33} fra -3.
x=\frac{\sqrt{33}}{12}+\frac{1}{4}
Divider -3-\sqrt{33} med -12.
x=-\frac{\sqrt{33}}{12}+\frac{1}{4} x=\frac{\sqrt{33}}{12}+\frac{1}{4}
Ligningen er nu løst.
1+3x\left(-2\right)=2x\times 3x+3x\left(-3\right)
Variablen x må ikke være lig med 0, fordi division med nul ikke er defineret. Multiplicer begge sider af ligningen med 3x.
1-6x=2x\times 3x+3x\left(-3\right)
Multiplicer 3 og -2 for at få -6.
1-6x=2x^{2}\times 3+3x\left(-3\right)
Multiplicer x og x for at få x^{2}.
1-6x=6x^{2}+3x\left(-3\right)
Multiplicer 2 og 3 for at få 6.
1-6x=6x^{2}-9x
Multiplicer 3 og -3 for at få -9.
1-6x-6x^{2}=-9x
Subtraher 6x^{2} fra begge sider.
1-6x-6x^{2}+9x=0
Tilføj 9x på begge sider.
1+3x-6x^{2}=0
Kombiner -6x og 9x for at få 3x.
3x-6x^{2}=-1
Subtraher 1 fra begge sider. Ethvert tal trukket fra nul giver tallets negation.
-6x^{2}+3x=-1
Kvadratligninger som denne kan løses ved at fuldføre kvadratet. Ligningen skal først være i formlen x^{2}+bx=c for at fuldføre kvadratet.
\frac{-6x^{2}+3x}{-6}=-\frac{1}{-6}
Divider begge sider med -6.
x^{2}+\frac{3}{-6}x=-\frac{1}{-6}
Division med -6 annullerer multiplikationen med -6.
x^{2}-\frac{1}{2}x=-\frac{1}{-6}
Reducer fraktionen \frac{3}{-6} til de laveste led ved at udtrække og annullere 3.
x^{2}-\frac{1}{2}x=\frac{1}{6}
Divider -1 med -6.
x^{2}-\frac{1}{2}x+\left(-\frac{1}{4}\right)^{2}=\frac{1}{6}+\left(-\frac{1}{4}\right)^{2}
Divider -\frac{1}{2}, som er koefficienten for leddet x, med 2 for at få -\frac{1}{4}. Adder derefter kvadratet af -\frac{1}{4} på begge sider af ligningen. Dette trin gør venstre side af ligningen til et perfekt kvadrat.
x^{2}-\frac{1}{2}x+\frac{1}{16}=\frac{1}{6}+\frac{1}{16}
Du kan kvadrere -\frac{1}{4} ved at kvadrere både tælleren og nævneren i brøken.
x^{2}-\frac{1}{2}x+\frac{1}{16}=\frac{11}{48}
Føj \frac{1}{6} til \frac{1}{16} ved at finde en fællesnævner og tilføje tællere. Reducer derefter brøken til de mindste led, hvis det er muligt.
\left(x-\frac{1}{4}\right)^{2}=\frac{11}{48}
Faktor x^{2}-\frac{1}{2}x+\frac{1}{16}. Generelt kan det altid faktoreres som \left(x+\frac{b}{2}\right)^{2}, når x^{2}+bx+c er et perfekt kvadrat.
\sqrt{\left(x-\frac{1}{4}\right)^{2}}=\sqrt{\frac{11}{48}}
Tag kvadratroden af begge sider i ligningen.
x-\frac{1}{4}=\frac{\sqrt{33}}{12} x-\frac{1}{4}=-\frac{\sqrt{33}}{12}
Forenkling.
x=\frac{\sqrt{33}}{12}+\frac{1}{4} x=-\frac{\sqrt{33}}{12}+\frac{1}{4}
Adder \frac{1}{4} på begge sider af ligningen.
Eksempler
Kvadratisk ligning
{ x } ^ { 2 } - 4 x - 5 = 0
Trigonometri
4 \sin \theta \cos \theta = 2 \sin \theta
Lineær ligning
y = 3x + 4
Aritmetik
699 * 533
Matrix
\left[ \begin{array} { l l } { 2 } & { 3 } \\ { 5 } & { 4 } \end{array} \right] \left[ \begin{array} { l l l } { 2 } & { 0 } & { 3 } \\ { -1 } & { 1 } & { 5 } \end{array} \right]
Samtidig ligning
\left. \begin{cases} { 8x+2y = 46 } \\ { 7x+3y = 47 } \end{cases} \right.
Differentiering
\frac { d } { d x } \frac { ( 3 x ^ { 2 } - 2 ) } { ( x - 5 ) }
Integration
\int _ { 0 } ^ { 1 } x e ^ { - x ^ { 2 } } d x
Grænser
\lim _{x \rightarrow-3} \frac{x^{2}-9}{x^{2}+2 x-3}