Løs for x
x=2
x = \frac{5}{2} = 2\frac{1}{2} = 2,5
Graf
Aktie
Kopieret til udklipsholder
\frac{1}{15}x^{2}-\frac{3}{10}x+\frac{1}{3}=0
Alle ligninger i formatet ax^{2}+bx+c=0 kan løses ved hjælp af den kvadratiske formel: \frac{-b±\sqrt{b^{2}-4ac}}{2a}. Den kvadratiske formel giver to løsninger: Én løsning, når ± er addition, og én anden løsning, når det er subtraktion.
x=\frac{-\left(-\frac{3}{10}\right)±\sqrt{\left(-\frac{3}{10}\right)^{2}-4\times \frac{1}{15}\times \frac{1}{3}}}{2\times \frac{1}{15}}
Denne ligning er i standardform: ax^{2}+bx+c=0. Erstat \frac{1}{15} med a, -\frac{3}{10} med b og \frac{1}{3} med c i den kvadratiske formel \frac{-b±\sqrt{b^{2}-4ac}}{2a}.
x=\frac{-\left(-\frac{3}{10}\right)±\sqrt{\frac{9}{100}-4\times \frac{1}{15}\times \frac{1}{3}}}{2\times \frac{1}{15}}
Du kan kvadrere -\frac{3}{10} ved at kvadrere både tælleren og nævneren i brøken.
x=\frac{-\left(-\frac{3}{10}\right)±\sqrt{\frac{9}{100}-\frac{4}{15}\times \frac{1}{3}}}{2\times \frac{1}{15}}
Multiplicer -4 gange \frac{1}{15}.
x=\frac{-\left(-\frac{3}{10}\right)±\sqrt{\frac{9}{100}-\frac{4}{45}}}{2\times \frac{1}{15}}
Multiplicer -\frac{4}{15} gange \frac{1}{3} ved at multiplicere tæller gange tæller og nævner gange nævner. Reducer derefter brøken til de laveste mulige led, hvis det er muligt.
x=\frac{-\left(-\frac{3}{10}\right)±\sqrt{\frac{1}{900}}}{2\times \frac{1}{15}}
Føj \frac{9}{100} til -\frac{4}{45} ved at finde en fællesnævner og tilføje tællere. Reducer derefter brøken til de mindste led, hvis det er muligt.
x=\frac{-\left(-\frac{3}{10}\right)±\frac{1}{30}}{2\times \frac{1}{15}}
Tag kvadratroden af \frac{1}{900}.
x=\frac{\frac{3}{10}±\frac{1}{30}}{2\times \frac{1}{15}}
Det modsatte af -\frac{3}{10} er \frac{3}{10}.
x=\frac{\frac{3}{10}±\frac{1}{30}}{\frac{2}{15}}
Multiplicer 2 gange \frac{1}{15}.
x=\frac{\frac{1}{3}}{\frac{2}{15}}
Nu skal du løse ligningen, x=\frac{\frac{3}{10}±\frac{1}{30}}{\frac{2}{15}} når ± er plus. Føj \frac{3}{10} til \frac{1}{30} ved at finde en fællesnævner og tilføje tællere. Reducer derefter brøken til de mindste led, hvis det er muligt.
x=\frac{5}{2}
Divider \frac{1}{3} med \frac{2}{15} ved at multiplicere \frac{1}{3} med den reciprokke værdi af \frac{2}{15}.
x=\frac{\frac{4}{15}}{\frac{2}{15}}
Nu skal du løse ligningen, x=\frac{\frac{3}{10}±\frac{1}{30}}{\frac{2}{15}} når ± er minus. Subtraher \frac{1}{30} fra \frac{3}{10} ved at finde en fællesnævner og subtrahere tællerne. Reducer derefter brøken til de lavest mulige led, hvis det er muligt.
x=2
Divider \frac{4}{15} med \frac{2}{15} ved at multiplicere \frac{4}{15} med den reciprokke værdi af \frac{2}{15}.
x=\frac{5}{2} x=2
Ligningen er nu løst.
\frac{1}{15}x^{2}-\frac{3}{10}x+\frac{1}{3}=0
Kvadratligninger som denne kan løses ved at fuldføre kvadratet. Ligningen skal først være i formlen x^{2}+bx=c for at fuldføre kvadratet.
\frac{1}{15}x^{2}-\frac{3}{10}x+\frac{1}{3}-\frac{1}{3}=-\frac{1}{3}
Subtraher \frac{1}{3} fra begge sider af ligningen.
\frac{1}{15}x^{2}-\frac{3}{10}x=-\frac{1}{3}
Hvis \frac{1}{3} subtraheres fra sig selv, giver det 0.
\frac{\frac{1}{15}x^{2}-\frac{3}{10}x}{\frac{1}{15}}=-\frac{\frac{1}{3}}{\frac{1}{15}}
Multiplicer begge sider med 15.
x^{2}+\left(-\frac{\frac{3}{10}}{\frac{1}{15}}\right)x=-\frac{\frac{1}{3}}{\frac{1}{15}}
Division med \frac{1}{15} annullerer multiplikationen med \frac{1}{15}.
x^{2}-\frac{9}{2}x=-\frac{\frac{1}{3}}{\frac{1}{15}}
Divider -\frac{3}{10} med \frac{1}{15} ved at multiplicere -\frac{3}{10} med den reciprokke værdi af \frac{1}{15}.
x^{2}-\frac{9}{2}x=-5
Divider -\frac{1}{3} med \frac{1}{15} ved at multiplicere -\frac{1}{3} med den reciprokke værdi af \frac{1}{15}.
x^{2}-\frac{9}{2}x+\left(-\frac{9}{4}\right)^{2}=-5+\left(-\frac{9}{4}\right)^{2}
Divider -\frac{9}{2}, som er koefficienten for leddet x, med 2 for at få -\frac{9}{4}. Adder derefter kvadratet af -\frac{9}{4} på begge sider af ligningen. Dette trin gør venstre side af ligningen til et perfekt kvadrat.
x^{2}-\frac{9}{2}x+\frac{81}{16}=-5+\frac{81}{16}
Du kan kvadrere -\frac{9}{4} ved at kvadrere både tælleren og nævneren i brøken.
x^{2}-\frac{9}{2}x+\frac{81}{16}=\frac{1}{16}
Adder -5 til \frac{81}{16}.
\left(x-\frac{9}{4}\right)^{2}=\frac{1}{16}
Faktor x^{2}-\frac{9}{2}x+\frac{81}{16}. Generelt kan det altid faktoreres som \left(x+\frac{b}{2}\right)^{2}, når x^{2}+bx+c er et perfekt kvadrat.
\sqrt{\left(x-\frac{9}{4}\right)^{2}}=\sqrt{\frac{1}{16}}
Tag kvadratroden af begge sider i ligningen.
x-\frac{9}{4}=\frac{1}{4} x-\frac{9}{4}=-\frac{1}{4}
Forenkling.
x=\frac{5}{2} x=2
Adder \frac{9}{4} på begge sider af ligningen.
Eksempler
Kvadratisk ligning
{ x } ^ { 2 } - 4 x - 5 = 0
Trigonometri
4 \sin \theta \cos \theta = 2 \sin \theta
Lineær ligning
y = 3x + 4
Aritmetik
699 * 533
Matrix
\left[ \begin{array} { l l } { 2 } & { 3 } \\ { 5 } & { 4 } \end{array} \right] \left[ \begin{array} { l l l } { 2 } & { 0 } & { 3 } \\ { -1 } & { 1 } & { 5 } \end{array} \right]
Samtidig ligning
\left. \begin{cases} { 8x+2y = 46 } \\ { 7x+3y = 47 } \end{cases} \right.
Differentiering
\frac { d } { d x } \frac { ( 3 x ^ { 2 } - 2 ) } { ( x - 5 ) }
Integration
\int _ { 0 } ^ { 1 } x e ^ { - x ^ { 2 } } d x
Grænser
\lim _{x \rightarrow-3} \frac{x^{2}-9}{x^{2}+2 x-3}