Løs for f
f=-7
f=-6
Aktie
Kopieret til udklipsholder
\left(f+3\right)\left(-f\right)=10f+42
Variablen f må ikke være lig med en af følgende værdier -\frac{21}{5},-3, fordi division med nul ikke er defineret. Gang begge sider af ligningen med 2\left(f+3\right)\left(5f+21\right), det mindste fælles multiplum af 10f+42,f+3.
f\left(-f\right)+3\left(-f\right)=10f+42
Brug fordelingsegenskaben til at multiplicere f+3 med -f.
f\left(-f\right)+3\left(-f\right)-10f=42
Subtraher 10f fra begge sider.
f\left(-f\right)+3\left(-f\right)-10f-42=0
Subtraher 42 fra begge sider.
f^{2}\left(-1\right)+3\left(-1\right)f-10f-42=0
Multiplicer f og f for at få f^{2}.
f^{2}\left(-1\right)-3f-10f-42=0
Multiplicer 3 og -1 for at få -3.
f^{2}\left(-1\right)-13f-42=0
Kombiner -3f og -10f for at få -13f.
-f^{2}-13f-42=0
Alle ligninger i formatet ax^{2}+bx+c=0 kan løses ved hjælp af den kvadratiske formel: \frac{-b±\sqrt{b^{2}-4ac}}{2a}. Den kvadratiske formel giver to løsninger: Én løsning, når ± er addition, og én anden løsning, når det er subtraktion.
f=\frac{-\left(-13\right)±\sqrt{\left(-13\right)^{2}-4\left(-1\right)\left(-42\right)}}{2\left(-1\right)}
Denne ligning er i standardform: ax^{2}+bx+c=0. Erstat -1 med a, -13 med b og -42 med c i den kvadratiske formel \frac{-b±\sqrt{b^{2}-4ac}}{2a}.
f=\frac{-\left(-13\right)±\sqrt{169-4\left(-1\right)\left(-42\right)}}{2\left(-1\right)}
Kvadrér -13.
f=\frac{-\left(-13\right)±\sqrt{169+4\left(-42\right)}}{2\left(-1\right)}
Multiplicer -4 gange -1.
f=\frac{-\left(-13\right)±\sqrt{169-168}}{2\left(-1\right)}
Multiplicer 4 gange -42.
f=\frac{-\left(-13\right)±\sqrt{1}}{2\left(-1\right)}
Adder 169 til -168.
f=\frac{-\left(-13\right)±1}{2\left(-1\right)}
Tag kvadratroden af 1.
f=\frac{13±1}{2\left(-1\right)}
Det modsatte af -13 er 13.
f=\frac{13±1}{-2}
Multiplicer 2 gange -1.
f=\frac{14}{-2}
Nu skal du løse ligningen, f=\frac{13±1}{-2} når ± er plus. Adder 13 til 1.
f=-7
Divider 14 med -2.
f=\frac{12}{-2}
Nu skal du løse ligningen, f=\frac{13±1}{-2} når ± er minus. Subtraher 1 fra 13.
f=-6
Divider 12 med -2.
f=-7 f=-6
Ligningen er nu løst.
\left(f+3\right)\left(-f\right)=10f+42
Variablen f må ikke være lig med en af følgende værdier -\frac{21}{5},-3, fordi division med nul ikke er defineret. Gang begge sider af ligningen med 2\left(f+3\right)\left(5f+21\right), det mindste fælles multiplum af 10f+42,f+3.
f\left(-f\right)+3\left(-f\right)=10f+42
Brug fordelingsegenskaben til at multiplicere f+3 med -f.
f\left(-f\right)+3\left(-f\right)-10f=42
Subtraher 10f fra begge sider.
f^{2}\left(-1\right)+3\left(-1\right)f-10f=42
Multiplicer f og f for at få f^{2}.
f^{2}\left(-1\right)-3f-10f=42
Multiplicer 3 og -1 for at få -3.
f^{2}\left(-1\right)-13f=42
Kombiner -3f og -10f for at få -13f.
-f^{2}-13f=42
Kvadratligninger som denne kan løses ved at fuldføre kvadratet. Ligningen skal først være i formlen x^{2}+bx=c for at fuldføre kvadratet.
\frac{-f^{2}-13f}{-1}=\frac{42}{-1}
Divider begge sider med -1.
f^{2}+\left(-\frac{13}{-1}\right)f=\frac{42}{-1}
Division med -1 annullerer multiplikationen med -1.
f^{2}+13f=\frac{42}{-1}
Divider -13 med -1.
f^{2}+13f=-42
Divider 42 med -1.
f^{2}+13f+\left(\frac{13}{2}\right)^{2}=-42+\left(\frac{13}{2}\right)^{2}
Divider 13, som er koefficienten for leddet x, med 2 for at få \frac{13}{2}. Adder derefter kvadratet af \frac{13}{2} på begge sider af ligningen. Dette trin gør venstre side af ligningen til et perfekt kvadrat.
f^{2}+13f+\frac{169}{4}=-42+\frac{169}{4}
Du kan kvadrere \frac{13}{2} ved at kvadrere både tælleren og nævneren i brøken.
f^{2}+13f+\frac{169}{4}=\frac{1}{4}
Adder -42 til \frac{169}{4}.
\left(f+\frac{13}{2}\right)^{2}=\frac{1}{4}
Faktor f^{2}+13f+\frac{169}{4}. Generelt kan det altid faktoreres som \left(x+\frac{b}{2}\right)^{2}, når x^{2}+bx+c er et perfekt kvadrat.
\sqrt{\left(f+\frac{13}{2}\right)^{2}}=\sqrt{\frac{1}{4}}
Tag kvadratroden af begge sider i ligningen.
f+\frac{13}{2}=\frac{1}{2} f+\frac{13}{2}=-\frac{1}{2}
Forenkling.
f=-6 f=-7
Subtraher \frac{13}{2} fra begge sider af ligningen.
Eksempler
Kvadratisk ligning
{ x } ^ { 2 } - 4 x - 5 = 0
Trigonometri
4 \sin \theta \cos \theta = 2 \sin \theta
Lineær ligning
y = 3x + 4
Aritmetik
699 * 533
Matrix
\left[ \begin{array} { l l } { 2 } & { 3 } \\ { 5 } & { 4 } \end{array} \right] \left[ \begin{array} { l l l } { 2 } & { 0 } & { 3 } \\ { -1 } & { 1 } & { 5 } \end{array} \right]
Samtidig ligning
\left. \begin{cases} { 8x+2y = 46 } \\ { 7x+3y = 47 } \end{cases} \right.
Differentiering
\frac { d } { d x } \frac { ( 3 x ^ { 2 } - 2 ) } { ( x - 5 ) }
Integration
\int _ { 0 } ^ { 1 } x e ^ { - x ^ { 2 } } d x
Grænser
\lim _{x \rightarrow-3} \frac{x^{2}-9}{x^{2}+2 x-3}