Løs for x
x=-\frac{9}{13}\approx -0,692307692
x=\frac{1}{3}\approx 0,333333333
Graf
Aktie
Kopieret til udklipsholder
a+b=14 ab=39\left(-9\right)=-351
Hvis du vil løse ligningen, skal du faktor venstre side ved at gruppere. For det første skal venstre side ikke skrives som 39x^{2}+ax+bx-9. Hvis du vil finde a og b, skal du konfigurere et system, der skal løses.
-1,351 -3,117 -9,39 -13,27
Da ab er negative, skal a og b have de modsatte tegn. Da a+b er positivt, har det positive tal en større absolut værdi end det negative. Vis alle disse heltals par, der giver produkt -351.
-1+351=350 -3+117=114 -9+39=30 -13+27=14
Beregn summen af hvert par.
a=-13 b=27
Løsningen er det par, der får summen 14.
\left(39x^{2}-13x\right)+\left(27x-9\right)
Omskriv 39x^{2}+14x-9 som \left(39x^{2}-13x\right)+\left(27x-9\right).
13x\left(3x-1\right)+9\left(3x-1\right)
Ud13x i den første og 9 i den anden gruppe.
\left(3x-1\right)\left(13x+9\right)
Udfaktoriser fællesleddet 3x-1 ved hjælp af fordelingsegenskaben.
x=\frac{1}{3} x=-\frac{9}{13}
Løs 3x-1=0 og 13x+9=0 for at finde Lignings løsninger.
39x^{2}+14x-9=0
Alle ligninger i formatet ax^{2}+bx+c=0 kan løses ved hjælp af den kvadratiske formel: \frac{-b±\sqrt{b^{2}-4ac}}{2a}. Den kvadratiske formel giver to løsninger: Én løsning, når ± er addition, og én anden løsning, når det er subtraktion.
x=\frac{-14±\sqrt{14^{2}-4\times 39\left(-9\right)}}{2\times 39}
Denne ligning er i standardform: ax^{2}+bx+c=0. Erstat 39 med a, 14 med b og -9 med c i den kvadratiske formel \frac{-b±\sqrt{b^{2}-4ac}}{2a}.
x=\frac{-14±\sqrt{196-4\times 39\left(-9\right)}}{2\times 39}
Kvadrér 14.
x=\frac{-14±\sqrt{196-156\left(-9\right)}}{2\times 39}
Multiplicer -4 gange 39.
x=\frac{-14±\sqrt{196+1404}}{2\times 39}
Multiplicer -156 gange -9.
x=\frac{-14±\sqrt{1600}}{2\times 39}
Adder 196 til 1404.
x=\frac{-14±40}{2\times 39}
Tag kvadratroden af 1600.
x=\frac{-14±40}{78}
Multiplicer 2 gange 39.
x=\frac{26}{78}
Nu skal du løse ligningen, x=\frac{-14±40}{78} når ± er plus. Adder -14 til 40.
x=\frac{1}{3}
Reducer fraktionen \frac{26}{78} til de laveste led ved at udtrække og annullere 26.
x=-\frac{54}{78}
Nu skal du løse ligningen, x=\frac{-14±40}{78} når ± er minus. Subtraher 40 fra -14.
x=-\frac{9}{13}
Reducer fraktionen \frac{-54}{78} til de laveste led ved at udtrække og annullere 6.
x=\frac{1}{3} x=-\frac{9}{13}
Ligningen er nu løst.
39x^{2}+14x-9=0
Kvadratligninger som denne kan løses ved at fuldføre kvadratet. Ligningen skal først være i formlen x^{2}+bx=c for at fuldføre kvadratet.
39x^{2}+14x-9-\left(-9\right)=-\left(-9\right)
Adder 9 på begge sider af ligningen.
39x^{2}+14x=-\left(-9\right)
Hvis -9 subtraheres fra sig selv, giver det 0.
39x^{2}+14x=9
Subtraher -9 fra 0.
\frac{39x^{2}+14x}{39}=\frac{9}{39}
Divider begge sider med 39.
x^{2}+\frac{14}{39}x=\frac{9}{39}
Division med 39 annullerer multiplikationen med 39.
x^{2}+\frac{14}{39}x=\frac{3}{13}
Reducer fraktionen \frac{9}{39} til de laveste led ved at udtrække og annullere 3.
x^{2}+\frac{14}{39}x+\left(\frac{7}{39}\right)^{2}=\frac{3}{13}+\left(\frac{7}{39}\right)^{2}
Divider \frac{14}{39}, som er koefficienten for leddet x, med 2 for at få \frac{7}{39}. Adder derefter kvadratet af \frac{7}{39} på begge sider af ligningen. Dette trin gør venstre side af ligningen til et perfekt kvadrat.
x^{2}+\frac{14}{39}x+\frac{49}{1521}=\frac{3}{13}+\frac{49}{1521}
Du kan kvadrere \frac{7}{39} ved at kvadrere både tælleren og nævneren i brøken.
x^{2}+\frac{14}{39}x+\frac{49}{1521}=\frac{400}{1521}
Føj \frac{3}{13} til \frac{49}{1521} ved at finde en fællesnævner og tilføje tællere. Reducer derefter brøken til de mindste led, hvis det er muligt.
\left(x+\frac{7}{39}\right)^{2}=\frac{400}{1521}
Faktor x^{2}+\frac{14}{39}x+\frac{49}{1521}. Generelt kan det altid faktoreres som \left(x+\frac{b}{2}\right)^{2}, når x^{2}+bx+c er et perfekt kvadrat.
\sqrt{\left(x+\frac{7}{39}\right)^{2}}=\sqrt{\frac{400}{1521}}
Tag kvadratroden af begge sider i ligningen.
x+\frac{7}{39}=\frac{20}{39} x+\frac{7}{39}=-\frac{20}{39}
Forenkling.
x=\frac{1}{3} x=-\frac{9}{13}
Subtraher \frac{7}{39} fra begge sider af ligningen.
Eksempler
Kvadratisk ligning
{ x } ^ { 2 } - 4 x - 5 = 0
Trigonometri
4 \sin \theta \cos \theta = 2 \sin \theta
Lineær ligning
y = 3x + 4
Aritmetik
699 * 533
Matrix
\left[ \begin{array} { l l } { 2 } & { 3 } \\ { 5 } & { 4 } \end{array} \right] \left[ \begin{array} { l l l } { 2 } & { 0 } & { 3 } \\ { -1 } & { 1 } & { 5 } \end{array} \right]
Samtidig ligning
\left. \begin{cases} { 8x+2y = 46 } \\ { 7x+3y = 47 } \end{cases} \right.
Differentiering
\frac { d } { d x } \frac { ( 3 x ^ { 2 } - 2 ) } { ( x - 5 ) }
Integration
\int _ { 0 } ^ { 1 } x e ^ { - x ^ { 2 } } d x
Grænser
\lim _{x \rightarrow-3} \frac{x^{2}-9}{x^{2}+2 x-3}