Løs for x
x = \frac{\sqrt{5} + 3}{2} \approx 2,618033989
x=\frac{3-\sqrt{5}}{2}\approx 0,381966011
Graf
Aktie
Kopieret til udklipsholder
2x^{2}-6x+2=0
Alle ligninger i formatet ax^{2}+bx+c=0 kan løses ved hjælp af den kvadratiske formel: \frac{-b±\sqrt{b^{2}-4ac}}{2a}. Den kvadratiske formel giver to løsninger: Én løsning, når ± er addition, og én anden løsning, når det er subtraktion.
x=\frac{-\left(-6\right)±\sqrt{\left(-6\right)^{2}-4\times 2\times 2}}{2\times 2}
Denne ligning er i standardform: ax^{2}+bx+c=0. Erstat 2 med a, -6 med b og 2 med c i den kvadratiske formel \frac{-b±\sqrt{b^{2}-4ac}}{2a}.
x=\frac{-\left(-6\right)±\sqrt{36-4\times 2\times 2}}{2\times 2}
Kvadrér -6.
x=\frac{-\left(-6\right)±\sqrt{36-8\times 2}}{2\times 2}
Multiplicer -4 gange 2.
x=\frac{-\left(-6\right)±\sqrt{36-16}}{2\times 2}
Multiplicer -8 gange 2.
x=\frac{-\left(-6\right)±\sqrt{20}}{2\times 2}
Adder 36 til -16.
x=\frac{-\left(-6\right)±2\sqrt{5}}{2\times 2}
Tag kvadratroden af 20.
x=\frac{6±2\sqrt{5}}{2\times 2}
Det modsatte af -6 er 6.
x=\frac{6±2\sqrt{5}}{4}
Multiplicer 2 gange 2.
x=\frac{2\sqrt{5}+6}{4}
Nu skal du løse ligningen, x=\frac{6±2\sqrt{5}}{4} når ± er plus. Adder 6 til 2\sqrt{5}.
x=\frac{\sqrt{5}+3}{2}
Divider 6+2\sqrt{5} med 4.
x=\frac{6-2\sqrt{5}}{4}
Nu skal du løse ligningen, x=\frac{6±2\sqrt{5}}{4} når ± er minus. Subtraher 2\sqrt{5} fra 6.
x=\frac{3-\sqrt{5}}{2}
Divider 6-2\sqrt{5} med 4.
x=\frac{\sqrt{5}+3}{2} x=\frac{3-\sqrt{5}}{2}
Ligningen er nu løst.
2x^{2}-6x+2=0
Kvadratligninger som denne kan løses ved at fuldføre kvadratet. Ligningen skal først være i formlen x^{2}+bx=c for at fuldføre kvadratet.
2x^{2}-6x+2-2=-2
Subtraher 2 fra begge sider af ligningen.
2x^{2}-6x=-2
Hvis 2 subtraheres fra sig selv, giver det 0.
\frac{2x^{2}-6x}{2}=-\frac{2}{2}
Divider begge sider med 2.
x^{2}+\left(-\frac{6}{2}\right)x=-\frac{2}{2}
Division med 2 annullerer multiplikationen med 2.
x^{2}-3x=-\frac{2}{2}
Divider -6 med 2.
x^{2}-3x=-1
Divider -2 med 2.
x^{2}-3x+\left(-\frac{3}{2}\right)^{2}=-1+\left(-\frac{3}{2}\right)^{2}
Divider -3, som er koefficienten for leddet x, med 2 for at få -\frac{3}{2}. Adder derefter kvadratet af -\frac{3}{2} på begge sider af ligningen. Dette trin gør venstre side af ligningen til et perfekt kvadrat.
x^{2}-3x+\frac{9}{4}=-1+\frac{9}{4}
Du kan kvadrere -\frac{3}{2} ved at kvadrere både tælleren og nævneren i brøken.
x^{2}-3x+\frac{9}{4}=\frac{5}{4}
Adder -1 til \frac{9}{4}.
\left(x-\frac{3}{2}\right)^{2}=\frac{5}{4}
Faktor x^{2}-3x+\frac{9}{4}. Generelt kan det altid faktoreres som \left(x+\frac{b}{2}\right)^{2}, når x^{2}+bx+c er et perfekt kvadrat.
\sqrt{\left(x-\frac{3}{2}\right)^{2}}=\sqrt{\frac{5}{4}}
Tag kvadratroden af begge sider i ligningen.
x-\frac{3}{2}=\frac{\sqrt{5}}{2} x-\frac{3}{2}=-\frac{\sqrt{5}}{2}
Forenkling.
x=\frac{\sqrt{5}+3}{2} x=\frac{3-\sqrt{5}}{2}
Adder \frac{3}{2} på begge sider af ligningen.
Eksempler
Kvadratisk ligning
{ x } ^ { 2 } - 4 x - 5 = 0
Trigonometri
4 \sin \theta \cos \theta = 2 \sin \theta
Lineær ligning
y = 3x + 4
Aritmetik
699 * 533
Matrix
\left[ \begin{array} { l l } { 2 } & { 3 } \\ { 5 } & { 4 } \end{array} \right] \left[ \begin{array} { l l l } { 2 } & { 0 } & { 3 } \\ { -1 } & { 1 } & { 5 } \end{array} \right]
Samtidig ligning
\left. \begin{cases} { 8x+2y = 46 } \\ { 7x+3y = 47 } \end{cases} \right.
Differentiering
\frac { d } { d x } \frac { ( 3 x ^ { 2 } - 2 ) } { ( x - 5 ) }
Integration
\int _ { 0 } ^ { 1 } x e ^ { - x ^ { 2 } } d x
Grænser
\lim _{x \rightarrow-3} \frac{x^{2}-9}{x^{2}+2 x-3}