Løs for x
x = \frac{\sqrt{41} - 1}{4} \approx 1,350781059
x=\frac{-\sqrt{41}-1}{4}\approx -1,850781059
Graf
Aktie
Kopieret til udklipsholder
2x^{2}+x-5=0
Alle ligninger i formatet ax^{2}+bx+c=0 kan løses ved hjælp af den kvadratiske formel: \frac{-b±\sqrt{b^{2}-4ac}}{2a}. Den kvadratiske formel giver to løsninger: Én løsning, når ± er addition, og én anden løsning, når det er subtraktion.
x=\frac{-1±\sqrt{1^{2}-4\times 2\left(-5\right)}}{2\times 2}
Denne ligning er i standardform: ax^{2}+bx+c=0. Erstat 2 med a, 1 med b og -5 med c i den kvadratiske formel \frac{-b±\sqrt{b^{2}-4ac}}{2a}.
x=\frac{-1±\sqrt{1-4\times 2\left(-5\right)}}{2\times 2}
Kvadrér 1.
x=\frac{-1±\sqrt{1-8\left(-5\right)}}{2\times 2}
Multiplicer -4 gange 2.
x=\frac{-1±\sqrt{1+40}}{2\times 2}
Multiplicer -8 gange -5.
x=\frac{-1±\sqrt{41}}{2\times 2}
Adder 1 til 40.
x=\frac{-1±\sqrt{41}}{4}
Multiplicer 2 gange 2.
x=\frac{\sqrt{41}-1}{4}
Nu skal du løse ligningen, x=\frac{-1±\sqrt{41}}{4} når ± er plus. Adder -1 til \sqrt{41}.
x=\frac{-\sqrt{41}-1}{4}
Nu skal du løse ligningen, x=\frac{-1±\sqrt{41}}{4} når ± er minus. Subtraher \sqrt{41} fra -1.
x=\frac{\sqrt{41}-1}{4} x=\frac{-\sqrt{41}-1}{4}
Ligningen er nu løst.
2x^{2}+x-5=0
Kvadratligninger som denne kan løses ved at fuldføre kvadratet. Ligningen skal først være i formlen x^{2}+bx=c for at fuldføre kvadratet.
2x^{2}+x-5-\left(-5\right)=-\left(-5\right)
Adder 5 på begge sider af ligningen.
2x^{2}+x=-\left(-5\right)
Hvis -5 subtraheres fra sig selv, giver det 0.
2x^{2}+x=5
Subtraher -5 fra 0.
\frac{2x^{2}+x}{2}=\frac{5}{2}
Divider begge sider med 2.
x^{2}+\frac{1}{2}x=\frac{5}{2}
Division med 2 annullerer multiplikationen med 2.
x^{2}+\frac{1}{2}x+\left(\frac{1}{4}\right)^{2}=\frac{5}{2}+\left(\frac{1}{4}\right)^{2}
Divider \frac{1}{2}, som er koefficienten for leddet x, med 2 for at få \frac{1}{4}. Adder derefter kvadratet af \frac{1}{4} på begge sider af ligningen. Dette trin gør venstre side af ligningen til et perfekt kvadrat.
x^{2}+\frac{1}{2}x+\frac{1}{16}=\frac{5}{2}+\frac{1}{16}
Du kan kvadrere \frac{1}{4} ved at kvadrere både tælleren og nævneren i brøken.
x^{2}+\frac{1}{2}x+\frac{1}{16}=\frac{41}{16}
Føj \frac{5}{2} til \frac{1}{16} ved at finde en fællesnævner og tilføje tællere. Reducer derefter brøken til de mindste led, hvis det er muligt.
\left(x+\frac{1}{4}\right)^{2}=\frac{41}{16}
Faktor x^{2}+\frac{1}{2}x+\frac{1}{16}. Generelt kan det altid faktoreres som \left(x+\frac{b}{2}\right)^{2}, når x^{2}+bx+c er et perfekt kvadrat.
\sqrt{\left(x+\frac{1}{4}\right)^{2}}=\sqrt{\frac{41}{16}}
Tag kvadratroden af begge sider i ligningen.
x+\frac{1}{4}=\frac{\sqrt{41}}{4} x+\frac{1}{4}=-\frac{\sqrt{41}}{4}
Forenkling.
x=\frac{\sqrt{41}-1}{4} x=\frac{-\sqrt{41}-1}{4}
Subtraher \frac{1}{4} fra begge sider af ligningen.
Eksempler
Kvadratisk ligning
{ x } ^ { 2 } - 4 x - 5 = 0
Trigonometri
4 \sin \theta \cos \theta = 2 \sin \theta
Lineær ligning
y = 3x + 4
Aritmetik
699 * 533
Matrix
\left[ \begin{array} { l l } { 2 } & { 3 } \\ { 5 } & { 4 } \end{array} \right] \left[ \begin{array} { l l l } { 2 } & { 0 } & { 3 } \\ { -1 } & { 1 } & { 5 } \end{array} \right]
Samtidig ligning
\left. \begin{cases} { 8x+2y = 46 } \\ { 7x+3y = 47 } \end{cases} \right.
Differentiering
\frac { d } { d x } \frac { ( 3 x ^ { 2 } - 2 ) } { ( x - 5 ) }
Integration
\int _ { 0 } ^ { 1 } x e ^ { - x ^ { 2 } } d x
Grænser
\lim _{x \rightarrow-3} \frac{x^{2}-9}{x^{2}+2 x-3}