Løs for x
x=-4
x=10
Graf
Aktie
Kopieret til udklipsholder
-8-\frac{1}{8}x^{2}+x=\frac{7}{4}x-\frac{1}{4}x^{2}-3
Brug fordelingsegenskaben til at multiplicere \frac{1}{4}x-1 med 3-x, og kombiner ens led.
-8-\frac{1}{8}x^{2}+x-\frac{7}{4}x=-\frac{1}{4}x^{2}-3
Subtraher \frac{7}{4}x fra begge sider.
-8-\frac{1}{8}x^{2}-\frac{3}{4}x=-\frac{1}{4}x^{2}-3
Kombiner x og -\frac{7}{4}x for at få -\frac{3}{4}x.
-8-\frac{1}{8}x^{2}-\frac{3}{4}x+\frac{1}{4}x^{2}=-3
Tilføj \frac{1}{4}x^{2} på begge sider.
-8+\frac{1}{8}x^{2}-\frac{3}{4}x=-3
Kombiner -\frac{1}{8}x^{2} og \frac{1}{4}x^{2} for at få \frac{1}{8}x^{2}.
-8+\frac{1}{8}x^{2}-\frac{3}{4}x+3=0
Tilføj 3 på begge sider.
-5+\frac{1}{8}x^{2}-\frac{3}{4}x=0
Tilføj -8 og 3 for at få -5.
\frac{1}{8}x^{2}-\frac{3}{4}x-5=0
Alle ligninger i formatet ax^{2}+bx+c=0 kan løses ved hjælp af den kvadratiske formel: \frac{-b±\sqrt{b^{2}-4ac}}{2a}. Den kvadratiske formel giver to løsninger: Én løsning, når ± er addition, og én anden løsning, når det er subtraktion.
x=\frac{-\left(-\frac{3}{4}\right)±\sqrt{\left(-\frac{3}{4}\right)^{2}-4\times \frac{1}{8}\left(-5\right)}}{2\times \frac{1}{8}}
Denne ligning er i standardform: ax^{2}+bx+c=0. Erstat \frac{1}{8} med a, -\frac{3}{4} med b og -5 med c i den kvadratiske formel \frac{-b±\sqrt{b^{2}-4ac}}{2a}.
x=\frac{-\left(-\frac{3}{4}\right)±\sqrt{\frac{9}{16}-4\times \frac{1}{8}\left(-5\right)}}{2\times \frac{1}{8}}
Du kan kvadrere -\frac{3}{4} ved at kvadrere både tælleren og nævneren i brøken.
x=\frac{-\left(-\frac{3}{4}\right)±\sqrt{\frac{9}{16}-\frac{1}{2}\left(-5\right)}}{2\times \frac{1}{8}}
Multiplicer -4 gange \frac{1}{8}.
x=\frac{-\left(-\frac{3}{4}\right)±\sqrt{\frac{9}{16}+\frac{5}{2}}}{2\times \frac{1}{8}}
Multiplicer -\frac{1}{2} gange -5.
x=\frac{-\left(-\frac{3}{4}\right)±\sqrt{\frac{49}{16}}}{2\times \frac{1}{8}}
Føj \frac{9}{16} til \frac{5}{2} ved at finde en fællesnævner og tilføje tællere. Reducer derefter brøken til de mindste led, hvis det er muligt.
x=\frac{-\left(-\frac{3}{4}\right)±\frac{7}{4}}{2\times \frac{1}{8}}
Tag kvadratroden af \frac{49}{16}.
x=\frac{\frac{3}{4}±\frac{7}{4}}{2\times \frac{1}{8}}
Det modsatte af -\frac{3}{4} er \frac{3}{4}.
x=\frac{\frac{3}{4}±\frac{7}{4}}{\frac{1}{4}}
Multiplicer 2 gange \frac{1}{8}.
x=\frac{\frac{5}{2}}{\frac{1}{4}}
Nu skal du løse ligningen, x=\frac{\frac{3}{4}±\frac{7}{4}}{\frac{1}{4}} når ± er plus. Føj \frac{3}{4} til \frac{7}{4} ved at finde en fællesnævner og tilføje tællere. Reducer derefter brøken til de mindste led, hvis det er muligt.
x=10
Divider \frac{5}{2} med \frac{1}{4} ved at multiplicere \frac{5}{2} med den reciprokke værdi af \frac{1}{4}.
x=-\frac{1}{\frac{1}{4}}
Nu skal du løse ligningen, x=\frac{\frac{3}{4}±\frac{7}{4}}{\frac{1}{4}} når ± er minus. Subtraher \frac{7}{4} fra \frac{3}{4} ved at finde en fællesnævner og subtrahere tællerne. Reducer derefter brøken til de lavest mulige led, hvis det er muligt.
x=-4
Divider -1 med \frac{1}{4} ved at multiplicere -1 med den reciprokke værdi af \frac{1}{4}.
x=10 x=-4
Ligningen er nu løst.
-8-\frac{1}{8}x^{2}+x=\frac{7}{4}x-\frac{1}{4}x^{2}-3
Brug fordelingsegenskaben til at multiplicere \frac{1}{4}x-1 med 3-x, og kombiner ens led.
-8-\frac{1}{8}x^{2}+x-\frac{7}{4}x=-\frac{1}{4}x^{2}-3
Subtraher \frac{7}{4}x fra begge sider.
-8-\frac{1}{8}x^{2}-\frac{3}{4}x=-\frac{1}{4}x^{2}-3
Kombiner x og -\frac{7}{4}x for at få -\frac{3}{4}x.
-8-\frac{1}{8}x^{2}-\frac{3}{4}x+\frac{1}{4}x^{2}=-3
Tilføj \frac{1}{4}x^{2} på begge sider.
-8+\frac{1}{8}x^{2}-\frac{3}{4}x=-3
Kombiner -\frac{1}{8}x^{2} og \frac{1}{4}x^{2} for at få \frac{1}{8}x^{2}.
\frac{1}{8}x^{2}-\frac{3}{4}x=-3+8
Tilføj 8 på begge sider.
\frac{1}{8}x^{2}-\frac{3}{4}x=5
Tilføj -3 og 8 for at få 5.
\frac{\frac{1}{8}x^{2}-\frac{3}{4}x}{\frac{1}{8}}=\frac{5}{\frac{1}{8}}
Multiplicer begge sider med 8.
x^{2}+\left(-\frac{\frac{3}{4}}{\frac{1}{8}}\right)x=\frac{5}{\frac{1}{8}}
Division med \frac{1}{8} annullerer multiplikationen med \frac{1}{8}.
x^{2}-6x=\frac{5}{\frac{1}{8}}
Divider -\frac{3}{4} med \frac{1}{8} ved at multiplicere -\frac{3}{4} med den reciprokke værdi af \frac{1}{8}.
x^{2}-6x=40
Divider 5 med \frac{1}{8} ved at multiplicere 5 med den reciprokke værdi af \frac{1}{8}.
x^{2}-6x+\left(-3\right)^{2}=40+\left(-3\right)^{2}
Divider -6, som er koefficienten for leddet x, med 2 for at få -3. Adder derefter kvadratet af -3 på begge sider af ligningen. Dette trin gør venstre side af ligningen til et perfekt kvadrat.
x^{2}-6x+9=40+9
Kvadrér -3.
x^{2}-6x+9=49
Adder 40 til 9.
\left(x-3\right)^{2}=49
Faktor x^{2}-6x+9. Generelt kan det altid faktoreres som \left(x+\frac{b}{2}\right)^{2}, når x^{2}+bx+c er et perfekt kvadrat.
\sqrt{\left(x-3\right)^{2}}=\sqrt{49}
Tag kvadratroden af begge sider i ligningen.
x-3=7 x-3=-7
Forenkling.
x=10 x=-4
Adder 3 på begge sider af ligningen.
Eksempler
Kvadratisk ligning
{ x } ^ { 2 } - 4 x - 5 = 0
Trigonometri
4 \sin \theta \cos \theta = 2 \sin \theta
Lineær ligning
y = 3x + 4
Aritmetik
699 * 533
Matrix
\left[ \begin{array} { l l } { 2 } & { 3 } \\ { 5 } & { 4 } \end{array} \right] \left[ \begin{array} { l l l } { 2 } & { 0 } & { 3 } \\ { -1 } & { 1 } & { 5 } \end{array} \right]
Samtidig ligning
\left. \begin{cases} { 8x+2y = 46 } \\ { 7x+3y = 47 } \end{cases} \right.
Differentiering
\frac { d } { d x } \frac { ( 3 x ^ { 2 } - 2 ) } { ( x - 5 ) }
Integration
\int _ { 0 } ^ { 1 } x e ^ { - x ^ { 2 } } d x
Grænser
\lim _{x \rightarrow-3} \frac{x^{2}-9}{x^{2}+2 x-3}