Løs for x
x=\frac{2\sqrt{6}}{3}+1\approx 2,632993162
x=-\frac{2\sqrt{6}}{3}+1\approx -0,632993162
Graf
Aktie
Kopieret til udklipsholder
\left(x+1\right)\times 4+\left(x-1\right)\times 2=3\left(x-1\right)\left(x+1\right)
Variablen x må ikke være lig med en af følgende værdier -1,1, fordi division med nul ikke er defineret. Gang begge sider af ligningen med \left(x-1\right)\left(x+1\right), det mindste fælles multiplum af x-1,x+1.
4x+4+\left(x-1\right)\times 2=3\left(x-1\right)\left(x+1\right)
Brug fordelingsegenskaben til at multiplicere x+1 med 4.
4x+4+2x-2=3\left(x-1\right)\left(x+1\right)
Brug fordelingsegenskaben til at multiplicere x-1 med 2.
6x+4-2=3\left(x-1\right)\left(x+1\right)
Kombiner 4x og 2x for at få 6x.
6x+2=3\left(x-1\right)\left(x+1\right)
Subtraher 2 fra 4 for at få 2.
6x+2=\left(3x-3\right)\left(x+1\right)
Brug fordelingsegenskaben til at multiplicere 3 med x-1.
6x+2=3x^{2}-3
Brug fordelingsegenskaben til at multiplicere 3x-3 med x+1, og kombiner ens led.
6x+2-3x^{2}=-3
Subtraher 3x^{2} fra begge sider.
6x+2-3x^{2}+3=0
Tilføj 3 på begge sider.
6x+5-3x^{2}=0
Tilføj 2 og 3 for at få 5.
-3x^{2}+6x+5=0
Alle ligninger i formatet ax^{2}+bx+c=0 kan løses ved hjælp af den kvadratiske formel: \frac{-b±\sqrt{b^{2}-4ac}}{2a}. Den kvadratiske formel giver to løsninger: Én løsning, når ± er addition, og én anden løsning, når det er subtraktion.
x=\frac{-6±\sqrt{6^{2}-4\left(-3\right)\times 5}}{2\left(-3\right)}
Denne ligning er i standardform: ax^{2}+bx+c=0. Erstat -3 med a, 6 med b og 5 med c i den kvadratiske formel \frac{-b±\sqrt{b^{2}-4ac}}{2a}.
x=\frac{-6±\sqrt{36-4\left(-3\right)\times 5}}{2\left(-3\right)}
Kvadrér 6.
x=\frac{-6±\sqrt{36+12\times 5}}{2\left(-3\right)}
Multiplicer -4 gange -3.
x=\frac{-6±\sqrt{36+60}}{2\left(-3\right)}
Multiplicer 12 gange 5.
x=\frac{-6±\sqrt{96}}{2\left(-3\right)}
Adder 36 til 60.
x=\frac{-6±4\sqrt{6}}{2\left(-3\right)}
Tag kvadratroden af 96.
x=\frac{-6±4\sqrt{6}}{-6}
Multiplicer 2 gange -3.
x=\frac{4\sqrt{6}-6}{-6}
Nu skal du løse ligningen, x=\frac{-6±4\sqrt{6}}{-6} når ± er plus. Adder -6 til 4\sqrt{6}.
x=-\frac{2\sqrt{6}}{3}+1
Divider -6+4\sqrt{6} med -6.
x=\frac{-4\sqrt{6}-6}{-6}
Nu skal du løse ligningen, x=\frac{-6±4\sqrt{6}}{-6} når ± er minus. Subtraher 4\sqrt{6} fra -6.
x=\frac{2\sqrt{6}}{3}+1
Divider -6-4\sqrt{6} med -6.
x=-\frac{2\sqrt{6}}{3}+1 x=\frac{2\sqrt{6}}{3}+1
Ligningen er nu løst.
\left(x+1\right)\times 4+\left(x-1\right)\times 2=3\left(x-1\right)\left(x+1\right)
Variablen x må ikke være lig med en af følgende værdier -1,1, fordi division med nul ikke er defineret. Gang begge sider af ligningen med \left(x-1\right)\left(x+1\right), det mindste fælles multiplum af x-1,x+1.
4x+4+\left(x-1\right)\times 2=3\left(x-1\right)\left(x+1\right)
Brug fordelingsegenskaben til at multiplicere x+1 med 4.
4x+4+2x-2=3\left(x-1\right)\left(x+1\right)
Brug fordelingsegenskaben til at multiplicere x-1 med 2.
6x+4-2=3\left(x-1\right)\left(x+1\right)
Kombiner 4x og 2x for at få 6x.
6x+2=3\left(x-1\right)\left(x+1\right)
Subtraher 2 fra 4 for at få 2.
6x+2=\left(3x-3\right)\left(x+1\right)
Brug fordelingsegenskaben til at multiplicere 3 med x-1.
6x+2=3x^{2}-3
Brug fordelingsegenskaben til at multiplicere 3x-3 med x+1, og kombiner ens led.
6x+2-3x^{2}=-3
Subtraher 3x^{2} fra begge sider.
6x-3x^{2}=-3-2
Subtraher 2 fra begge sider.
6x-3x^{2}=-5
Subtraher 2 fra -3 for at få -5.
-3x^{2}+6x=-5
Kvadratligninger som denne kan løses ved at fuldføre kvadratet. Ligningen skal først være i formlen x^{2}+bx=c for at fuldføre kvadratet.
\frac{-3x^{2}+6x}{-3}=-\frac{5}{-3}
Divider begge sider med -3.
x^{2}+\frac{6}{-3}x=-\frac{5}{-3}
Division med -3 annullerer multiplikationen med -3.
x^{2}-2x=-\frac{5}{-3}
Divider 6 med -3.
x^{2}-2x=\frac{5}{3}
Divider -5 med -3.
x^{2}-2x+1=\frac{5}{3}+1
Divider -2, som er koefficienten for leddet x, med 2 for at få -1. Adder derefter kvadratet af -1 på begge sider af ligningen. Dette trin gør venstre side af ligningen til et perfekt kvadrat.
x^{2}-2x+1=\frac{8}{3}
Adder \frac{5}{3} til 1.
\left(x-1\right)^{2}=\frac{8}{3}
Faktor x^{2}-2x+1. Generelt kan det altid faktoreres som \left(x+\frac{b}{2}\right)^{2}, når x^{2}+bx+c er et perfekt kvadrat.
\sqrt{\left(x-1\right)^{2}}=\sqrt{\frac{8}{3}}
Tag kvadratroden af begge sider i ligningen.
x-1=\frac{2\sqrt{6}}{3} x-1=-\frac{2\sqrt{6}}{3}
Forenkling.
x=\frac{2\sqrt{6}}{3}+1 x=-\frac{2\sqrt{6}}{3}+1
Adder 1 på begge sider af ligningen.
Eksempler
Kvadratisk ligning
{ x } ^ { 2 } - 4 x - 5 = 0
Trigonometri
4 \sin \theta \cos \theta = 2 \sin \theta
Lineær ligning
y = 3x + 4
Aritmetik
699 * 533
Matrix
\left[ \begin{array} { l l } { 2 } & { 3 } \\ { 5 } & { 4 } \end{array} \right] \left[ \begin{array} { l l l } { 2 } & { 0 } & { 3 } \\ { -1 } & { 1 } & { 5 } \end{array} \right]
Samtidig ligning
\left. \begin{cases} { 8x+2y = 46 } \\ { 7x+3y = 47 } \end{cases} \right.
Differentiering
\frac { d } { d x } \frac { ( 3 x ^ { 2 } - 2 ) } { ( x - 5 ) }
Integration
\int _ { 0 } ^ { 1 } x e ^ { - x ^ { 2 } } d x
Grænser
\lim _{x \rightarrow-3} \frac{x^{2}-9}{x^{2}+2 x-3}