Evaluer
\frac{4\sqrt{10}}{3}\approx 4,216370214
Aktie
Kopieret til udklipsholder
\frac{\frac{2}{3}\times 2\sqrt{5}\times \frac{1}{3}\sqrt{48}}{\sqrt{\frac{2\times 3+2}{3}}}
Faktoriser 20=2^{2}\times 5. Omskriv kvadratroden af produktet \sqrt{2^{2}\times 5} som produktet af kvadratrødderne \sqrt{2^{2}}\sqrt{5}. Tag kvadratroden af 2^{2}.
\frac{\frac{2\times 2}{3}\sqrt{5}\times \frac{1}{3}\sqrt{48}}{\sqrt{\frac{2\times 3+2}{3}}}
Udtryk \frac{2}{3}\times 2 som en enkelt brøk.
\frac{\frac{4}{3}\sqrt{5}\times \frac{1}{3}\sqrt{48}}{\sqrt{\frac{2\times 3+2}{3}}}
Multiplicer 2 og 2 for at få 4.
\frac{\frac{4\times 1}{3\times 3}\sqrt{5}\sqrt{48}}{\sqrt{\frac{2\times 3+2}{3}}}
Multiplicer \frac{4}{3} gange \frac{1}{3} ved at multiplicere tæller gange tæller og nævner gange nævner.
\frac{\frac{4}{9}\sqrt{5}\sqrt{48}}{\sqrt{\frac{2\times 3+2}{3}}}
Udfør multiplicationerne i fraktionen \frac{4\times 1}{3\times 3}.
\frac{\frac{4}{9}\sqrt{5}\times 4\sqrt{3}}{\sqrt{\frac{2\times 3+2}{3}}}
Faktoriser 48=4^{2}\times 3. Omskriv kvadratroden af produktet \sqrt{4^{2}\times 3} som produktet af kvadratrødderne \sqrt{4^{2}}\sqrt{3}. Tag kvadratroden af 4^{2}.
\frac{\frac{4\times 4}{9}\sqrt{5}\sqrt{3}}{\sqrt{\frac{2\times 3+2}{3}}}
Udtryk \frac{4}{9}\times 4 som en enkelt brøk.
\frac{\frac{16}{9}\sqrt{5}\sqrt{3}}{\sqrt{\frac{2\times 3+2}{3}}}
Multiplicer 4 og 4 for at få 16.
\frac{\frac{16}{9}\sqrt{15}}{\sqrt{\frac{2\times 3+2}{3}}}
Hvis du vil multiplicere \sqrt{5} og \sqrt{3}, skal du multiplicere tallene under kvadratroden.
\frac{\frac{16}{9}\sqrt{15}}{\sqrt{\frac{6+2}{3}}}
Multiplicer 2 og 3 for at få 6.
\frac{\frac{16}{9}\sqrt{15}}{\sqrt{\frac{8}{3}}}
Tilføj 6 og 2 for at få 8.
\frac{\frac{16}{9}\sqrt{15}}{\frac{\sqrt{8}}{\sqrt{3}}}
Omskriv kvadratroden af inddelings \sqrt{\frac{8}{3}} som opdeling af kvadratiske rødder \frac{\sqrt{8}}{\sqrt{3}}.
\frac{\frac{16}{9}\sqrt{15}}{\frac{2\sqrt{2}}{\sqrt{3}}}
Faktoriser 8=2^{2}\times 2. Omskriv kvadratroden af produktet \sqrt{2^{2}\times 2} som produktet af kvadratrødderne \sqrt{2^{2}}\sqrt{2}. Tag kvadratroden af 2^{2}.
\frac{\frac{16}{9}\sqrt{15}}{\frac{2\sqrt{2}\sqrt{3}}{\left(\sqrt{3}\right)^{2}}}
Rationaliser \frac{2\sqrt{2}}{\sqrt{3}} ved at multiplicere tælleren og nævneren med \sqrt{3}.
\frac{\frac{16}{9}\sqrt{15}}{\frac{2\sqrt{2}\sqrt{3}}{3}}
Kvadratet på \sqrt{3} er 3.
\frac{\frac{16}{9}\sqrt{15}}{\frac{2\sqrt{6}}{3}}
Hvis du vil multiplicere \sqrt{2} og \sqrt{3}, skal du multiplicere tallene under kvadratroden.
\frac{\frac{16}{9}\sqrt{15}\times 3}{2\sqrt{6}}
Divider \frac{16}{9}\sqrt{15} med \frac{2\sqrt{6}}{3} ved at multiplicere \frac{16}{9}\sqrt{15} med den reciprokke værdi af \frac{2\sqrt{6}}{3}.
\frac{\frac{16}{9}\sqrt{15}\times 3\sqrt{6}}{2\left(\sqrt{6}\right)^{2}}
Rationaliser \frac{\frac{16}{9}\sqrt{15}\times 3}{2\sqrt{6}} ved at multiplicere tælleren og nævneren med \sqrt{6}.
\frac{\frac{16}{9}\sqrt{15}\times 3\sqrt{6}}{2\times 6}
Kvadratet på \sqrt{6} er 6.
\frac{\frac{16\times 3}{9}\sqrt{15}\sqrt{6}}{2\times 6}
Udtryk \frac{16}{9}\times 3 som en enkelt brøk.
\frac{\frac{48}{9}\sqrt{15}\sqrt{6}}{2\times 6}
Multiplicer 16 og 3 for at få 48.
\frac{\frac{16}{3}\sqrt{15}\sqrt{6}}{2\times 6}
Reducer fraktionen \frac{48}{9} til de laveste led ved at udtrække og annullere 3.
\frac{\frac{16}{3}\sqrt{90}}{2\times 6}
Hvis du vil multiplicere \sqrt{15} og \sqrt{6}, skal du multiplicere tallene under kvadratroden.
\frac{\frac{16}{3}\sqrt{90}}{12}
Multiplicer 2 og 6 for at få 12.
\frac{\frac{16}{3}\times 3\sqrt{10}}{12}
Faktoriser 90=3^{2}\times 10. Omskriv kvadratroden af produktet \sqrt{3^{2}\times 10} som produktet af kvadratrødderne \sqrt{3^{2}}\sqrt{10}. Tag kvadratroden af 3^{2}.
\frac{16\sqrt{10}}{12}
Udlign 3 og 3.
\frac{4}{3}\sqrt{10}
Divider 16\sqrt{10} med 12 for at få \frac{4}{3}\sqrt{10}.
Eksempler
Kvadratisk ligning
{ x } ^ { 2 } - 4 x - 5 = 0
Trigonometri
4 \sin \theta \cos \theta = 2 \sin \theta
Lineær ligning
y = 3x + 4
Aritmetik
699 * 533
Matrix
\left[ \begin{array} { l l } { 2 } & { 3 } \\ { 5 } & { 4 } \end{array} \right] \left[ \begin{array} { l l l } { 2 } & { 0 } & { 3 } \\ { -1 } & { 1 } & { 5 } \end{array} \right]
Samtidig ligning
\left. \begin{cases} { 8x+2y = 46 } \\ { 7x+3y = 47 } \end{cases} \right.
Differentiering
\frac { d } { d x } \frac { ( 3 x ^ { 2 } - 2 ) } { ( x - 5 ) }
Integration
\int _ { 0 } ^ { 1 } x e ^ { - x ^ { 2 } } d x
Grænser
\lim _{x \rightarrow-3} \frac{x^{2}-9}{x^{2}+2 x-3}