Løs for x
x=-8
x=6
Graf
Aktie
Kopieret til udklipsholder
\frac{\left(x+2\right)x}{6}=8
Variablen x må ikke være lig med 0, fordi division med nul ikke er defineret. Divider x+2 med \frac{6}{x} ved at multiplicere x+2 med den reciprokke værdi af \frac{6}{x}.
\frac{x^{2}+2x}{6}=8
Brug fordelingsegenskaben til at multiplicere x+2 med x.
\frac{1}{6}x^{2}+\frac{1}{3}x=8
Divider hvert led på x^{2}+2x med 6 for at få \frac{1}{6}x^{2}+\frac{1}{3}x.
\frac{1}{6}x^{2}+\frac{1}{3}x-8=0
Subtraher 8 fra begge sider.
x=\frac{-\frac{1}{3}±\sqrt{\left(\frac{1}{3}\right)^{2}-4\times \frac{1}{6}\left(-8\right)}}{2\times \frac{1}{6}}
Denne ligning er i standardform: ax^{2}+bx+c=0. Erstat \frac{1}{6} med a, \frac{1}{3} med b og -8 med c i den kvadratiske formel \frac{-b±\sqrt{b^{2}-4ac}}{2a}.
x=\frac{-\frac{1}{3}±\sqrt{\frac{1}{9}-4\times \frac{1}{6}\left(-8\right)}}{2\times \frac{1}{6}}
Du kan kvadrere \frac{1}{3} ved at kvadrere både tælleren og nævneren i brøken.
x=\frac{-\frac{1}{3}±\sqrt{\frac{1}{9}-\frac{2}{3}\left(-8\right)}}{2\times \frac{1}{6}}
Multiplicer -4 gange \frac{1}{6}.
x=\frac{-\frac{1}{3}±\sqrt{\frac{1}{9}+\frac{16}{3}}}{2\times \frac{1}{6}}
Multiplicer -\frac{2}{3} gange -8.
x=\frac{-\frac{1}{3}±\sqrt{\frac{49}{9}}}{2\times \frac{1}{6}}
Føj \frac{1}{9} til \frac{16}{3} ved at finde en fællesnævner og tilføje tællere. Reducer derefter brøken til de mindste led, hvis det er muligt.
x=\frac{-\frac{1}{3}±\frac{7}{3}}{2\times \frac{1}{6}}
Tag kvadratroden af \frac{49}{9}.
x=\frac{-\frac{1}{3}±\frac{7}{3}}{\frac{1}{3}}
Multiplicer 2 gange \frac{1}{6}.
x=\frac{2}{\frac{1}{3}}
Nu skal du løse ligningen, x=\frac{-\frac{1}{3}±\frac{7}{3}}{\frac{1}{3}} når ± er plus. Føj -\frac{1}{3} til \frac{7}{3} ved at finde en fællesnævner og tilføje tællere. Reducer derefter brøken til de mindste led, hvis det er muligt.
x=6
Divider 2 med \frac{1}{3} ved at multiplicere 2 med den reciprokke værdi af \frac{1}{3}.
x=-\frac{\frac{8}{3}}{\frac{1}{3}}
Nu skal du løse ligningen, x=\frac{-\frac{1}{3}±\frac{7}{3}}{\frac{1}{3}} når ± er minus. Subtraher \frac{7}{3} fra -\frac{1}{3} ved at finde en fællesnævner og subtrahere tællerne. Reducer derefter brøken til de lavest mulige led, hvis det er muligt.
x=-8
Divider -\frac{8}{3} med \frac{1}{3} ved at multiplicere -\frac{8}{3} med den reciprokke værdi af \frac{1}{3}.
x=6 x=-8
Ligningen er nu løst.
\frac{\left(x+2\right)x}{6}=8
Variablen x må ikke være lig med 0, fordi division med nul ikke er defineret. Divider x+2 med \frac{6}{x} ved at multiplicere x+2 med den reciprokke værdi af \frac{6}{x}.
\frac{x^{2}+2x}{6}=8
Brug fordelingsegenskaben til at multiplicere x+2 med x.
\frac{1}{6}x^{2}+\frac{1}{3}x=8
Divider hvert led på x^{2}+2x med 6 for at få \frac{1}{6}x^{2}+\frac{1}{3}x.
\frac{\frac{1}{6}x^{2}+\frac{1}{3}x}{\frac{1}{6}}=\frac{8}{\frac{1}{6}}
Multiplicer begge sider med 6.
x^{2}+\frac{\frac{1}{3}}{\frac{1}{6}}x=\frac{8}{\frac{1}{6}}
Division med \frac{1}{6} annullerer multiplikationen med \frac{1}{6}.
x^{2}+2x=\frac{8}{\frac{1}{6}}
Divider \frac{1}{3} med \frac{1}{6} ved at multiplicere \frac{1}{3} med den reciprokke værdi af \frac{1}{6}.
x^{2}+2x=48
Divider 8 med \frac{1}{6} ved at multiplicere 8 med den reciprokke værdi af \frac{1}{6}.
x^{2}+2x+1^{2}=48+1^{2}
Divider 2, som er koefficienten for leddet x, med 2 for at få 1. Adder derefter kvadratet af 1 på begge sider af ligningen. Dette trin gør venstre side af ligningen til et perfekt kvadrat.
x^{2}+2x+1=48+1
Kvadrér 1.
x^{2}+2x+1=49
Adder 48 til 1.
\left(x+1\right)^{2}=49
Faktor x^{2}+2x+1. Generelt kan det altid faktoreres som \left(x+\frac{b}{2}\right)^{2}, når x^{2}+bx+c er et perfekt kvadrat.
\sqrt{\left(x+1\right)^{2}}=\sqrt{49}
Tag kvadratroden af begge sider i ligningen.
x+1=7 x+1=-7
Forenkling.
x=6 x=-8
Subtraher 1 fra begge sider af ligningen.
Eksempler
Kvadratisk ligning
{ x } ^ { 2 } - 4 x - 5 = 0
Trigonometri
4 \sin \theta \cos \theta = 2 \sin \theta
Lineær ligning
y = 3x + 4
Aritmetik
699 * 533
Matrix
\left[ \begin{array} { l l } { 2 } & { 3 } \\ { 5 } & { 4 } \end{array} \right] \left[ \begin{array} { l l l } { 2 } & { 0 } & { 3 } \\ { -1 } & { 1 } & { 5 } \end{array} \right]
Samtidig ligning
\left. \begin{cases} { 8x+2y = 46 } \\ { 7x+3y = 47 } \end{cases} \right.
Differentiering
\frac { d } { d x } \frac { ( 3 x ^ { 2 } - 2 ) } { ( x - 5 ) }
Integration
\int _ { 0 } ^ { 1 } x e ^ { - x ^ { 2 } } d x
Grænser
\lim _{x \rightarrow-3} \frac{x^{2}-9}{x^{2}+2 x-3}